Primo Tours

1.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

På cykelferie gennem Limfjordslandskabet

Det kræver ikke de store forberedelser at finde rundt på cykel i Limfjordslandet.  

Kom tæt på klitterne

Kom tæt på klitterne


Maguerit-veje

De brune skilte med den hvide og gule blomst markerer de veje, der fører gennem de smukkeste landskaber og forbi de største seværdigheder og attraktioner.

Limfjordslandskabet er et landskab som giver lyst til afstikkere og smag på oplevelser.

Mellem Limfjordslandets Maguerit-veje snor sig et net af afmærkede cykelruter og længere ude i det åbne land og i skovene findes afmærkede stier. Overalt er der informationer at hente om det familjevenlige vej- og stinet.

Som baggrund for en sammenhængende cykelferie eller for en endagsudflugt er det en god ide at anskaffe godt kortmateriale.

De tre Limfjords-amter har hver for sig udgivet specielle kort, og desuden har vejdirektoratet udgivet ”Cykelguide – nationale og regionale cykelruter i Danmark”, der er gratis.

Både disse overordnede kort og de mere lokalt afgrænsede cykelrutekort kan fås/købes på turistkontorerne.

Tæt på havet

Tæt på havet


Der er i Danmark 3 typer af cykelruter

De nationale ruter er afmærket med hvide tal på rød baggrund. Det er i vidt omfang asfalterede veje. Vestkystruten, som går fra den dansk-tyske grænse til Skagen, følger kysten i Thy og Han Herred. En anden rute krydser på sin vej fra Hanstholm på Thys kyst Mors, Salling og Viborg.

De regionale ruter, afmærket med blå/hvide skilte med cykelsymbol og to-cifrede numre, løber gennem et afgrænset område og har en længde, som passer fint til flere dage med overnatninger undervejs.

Der er f.eks. ”Solruten” på Mors, Salling Rundt og Limfjordsruten, der fra Hals i øst følger Limfjordens nordside til Aggersund og derefter sydsiden over Aalborg til Egense på Kattegat-kysten.

Flere af de regionale stier er anlagt på nedlagte jernbane strækninger som f.eks. Nive-Hvalpsund, Viborg-Herning (Alhedestien) samt Aalborg-Hadsund.

De lokale ruter afmærkes på samme vis, men med 3-cifrede numre. Ofte er de lokale ruter endagsture med udgangspunkt i en by og ad små veje og stier gennem landskabet. Prøv dig frem. Afstandene er ikke så store.

Limfjordsoplevelser

Limfjordsoplevelser


Limfjordsoplevelser

Læs mere om cykelturene i den lille folder ”Limfjordsoplevelser”, der kan købes på bl.a. turistbureauerne rundt om Limfjorden.

På oversigtskortene i guiden er der angivet steder hvor der er mulighed for overnatning m.m..

Kontakt de lokale turistbureauer for detaljerede informationer.

Folderen er udgivet af Netværk Limfjorden

I samme serie er udgivet:
Lystfiskeri omkring Limfjorden.
Snapseruten.

Subaru
Primo Tours
Campingferie 650,-
Outwell
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt