Dayz Resorts

2.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

På sporet af bævere i Klosterheden Plantage, Vestjylland

Vi ankommer sydfra og kører ind i Klosterheden Plantage ad Gammel Landevej. En støvsky rejser sig efter bilen på den tørre grusvej og når modkørende biler passeres, er det som at køre ind i tåge. Vejen er lang og nu mærker vi, at Klosterheden er blandt landets største plantager, og efter nogle kilometers kørsel finder vi P-pladsen ved Møllesø, som er udgangspunktet for dagens vandretur.

Den idylliske Møllesø

Den idylliske Møllesø


Møllesø

Den idylliske Møllesø er skabt ved opdæmning af Flynder Å og da vi ankommer sidder her en familie og nyder kaffen ved bænken direkte ved søen. I søen ligger en svane, men her er også andre fugle. Bl.a. skulle man kunne se isfugl hele året samt vandstær om vinteren.

Går man lidt rundt om søen kommer man til en bålplads, hvor der også ligger ved til bålet.

En umarkeret trampesti går rundt om søen, men stien er visse steder temmelig våd, så vi opgiver!

I fugletårnet ved Ællebæksøerne

I fugletårnet ved Ællebæksøerne


Omfattende net af vandreruter

Men Klosterheden har mange forskellige markerede vandreruter, hvoraf flere netop udgår fra Møllesø.

Vi følger en gul rute som leder os frem til et fugletårn ved Ællebæksøerne. Først på grusvej senere på et smalt spor i skoven, som kun er egnet for gående.

Ællebæksøerne ligger også smukt og udsigten fra fugletårnet skal man ikke snyde sig for.

Vi krydser Gammel Landevej og kommer ind på Øvejen langs et sumpet område, der løber ud i Tårnsøen. Her ser vi spor efter bæverne. Gamle bæverhytter, fællede træer med gnavemærker og starten på bygning af en dæmning.

Spor efter bæver. Her et overgnavet birketræ

Spor efter bæver. Her et overgnavet birketræ


Spor af bævere

Bæveren hører naturligt til i Danmark, men blev udryddet for mere end 2500 år siden. I 1999 udsatte man 18 bævere her i Klosterheden i forsøget på at genetablere en bestand. Og det er lykkedes. Ved bæveroptællingen i 2012 var her omkring 165 bævere, så de stortrives.

Bæveren er en gnaver og lever udelukkende af planteføde, heriblandt træer og buske. Den foretrækker pil og birk og tager grenene med til en ædeplads i vandkanten, hvor den æder barken og de helt fine kviste.

Bæveren lever i små familiegrupper ved søer og vandløb, hvor de bygger dæmninger for at skabe søer, hvor de har deres huler med indgang under vandet. De åbne, våde og sumpede områder som bæverne herved skaber, er til gavn for naturen, som fisk, flagermus, fugle, insekter, padder og svampe drager nytte af.

De bevæger sig kun sjældent mere end 30 meter væk fra vandet og er et dyr som er mest aktiv om natten. Men i skumringen lige efter solnedgang eller lige før solopgang kan man være heldig at spotte en bæver, hvis man sidder roligt og er helt stille.
Så kan man pludselig se en vandstribe i søen. Det er kun øjne, ører og næse der sidder højt på hoveder som er synlige, når den svømmer.

Åbent hede- og lyng areal

Åbent hede- og lyng areal


Meget varieret skov

Ud over plantagens træer, søer og vådområder har Klosterheden også åbne vidder med hede- og lyng arealer, ligesom der i nærheden af Møllesøen ses dyrkede marker med korn.

Klosterheden har i øvrigt en af landets største bestand af kronvildt, som årligt reguleres ved jagt på ca. 60 dyr. Kronvildtet ”skader” skoven ved at æde bark på yngre træer og på nogle af de små graner kan man se bid efter krondyr. Hjortene ødelægger også barken på træerne, når de om sommeren skraber huden af deres nyudvoksede gevirer (fejer geviret) mod træerne. Disse ar kan man også se.

Alt i alt er Klosterheden Plantage et sandt smørhul at henlægge sin vandretur i.

Gul margerit i kanten af dyrket mark midt i skoven

Gul margerit i kanten af dyrket mark midt i skoven


Tamarit Parc Resort
Outwell
Subaru
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt