Dayz Resorts

1.1.16

Af: Rasmus Schønning Fotograf: Østdansk Turisme
Bogmærk eller del
 

Sjælland, Møn og Lolland-Falster er ideel til cykelferie

Det gode vejr er over os, og det danske landskab er som skabt til cykelturisme. På Sjælland, Møn og Lolland-Falster er landskabet blot letkuperet, og da der heller ikke er langt mellem byerne og attraktionerne, er cykelturisme som skabt til børnevenlig ferie med cykelvogn eller barnestol bagpå.

Højt til loftet og ingen biler.

Højt til loftet og ingen biler.


Mange cykelruter på Sjælland, Møn og Lolland-Falster

Der er efterhånden kommet mange cykelruter på Sjælland, Møn og Lolland-Falster, blandt andet den 135 kilometer lange cykelrute ”Falster Rundt” og Østersøruten er en anden smuk rute. Cykelturisme er i det hele taget blevet meget populært.

Aktivferier er på vej frem, og mange vil gerne holde ferie, hvor de er fysisk aktive, og på grund af klima- og energiproblemer vil vi i fremtiden have glæde af flere ferier af denne type. Og hvorfor så ikke tage de gamle cykler frem eller købe nye robuste af slagsen. Cykelferie er billigt, og det koster fx kun 300 kr. pr. overnatning for 2 telte på en campingplads.

Ved digerne på Lolland er der rig mulighed for at holde en velfortjent pause.

Ved digerne på Lolland er der rig mulighed for at holde en velfortjent pause.


Et turforslag

Starter man sin cykeltur fra Nykøbing Falster kan man lægge forsigtigt ud med at cykle ca. 8 km til Ulslev, hvor campingpladsen ligger helt ned til stranden. Derefter kan man cykle gennem den smukke Corzelitze-skov ad Østersøruten og spise frokosten på traktørstedet Pomlenakke med en skøn udsigt over Østersøen. Ca. 10 km senere er man i Stubbekøbing, hvor campingpladsen ligger med en skøn udsigt over vandet. Fra Stubbekøbing kan man tage færgen Ida til Bogø og cykle over dæmningen til Møn. Her kan man ca. 10 km længere fremme dreje mod Stege og de øvrige Møn-campingpladser eller til venstre mod mod Dronning Alexandrines-bro til Kalvehave. Hvis man gør det sidste, kan man få en fantastisk overnatning på Camping Mønbroen, der ligger med den smukkeste udsigt for foden af den gamle bro. Kør derfra til Vordingborg og tag evt. cyklen med i toget derfra. Eller fortsæt turen til fx Præstø og Næstved, hvor I tæt på finder blandt andet Karrebæksminde Strand, BonBonLand, Holmegaard og slottet Gavnø.

Vælger du i stedet at cykle fra Nykøbing Falster mod vest til Langø på Lolland, kan du herfra cykle på diget til Rødbyhavn, hvilket også er en herlig og særpræget oplevelse.

Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
Outwell
Subaru
RejseAvisen.dk
Seneste nyt