Subaru

29.3.17

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Sjov sommercamping i Sønderborg

Sommerferie skal være både hyggelig og sjov, og med en campingferie i Sønderborg, er du sikker på at den bliver begge dele. Der er mange gode campingpladser og en stor del af dem ligger ved vandet. Vi valgte den familievenlige, firstjernede campingplads Lærkelunden Camping som udgangspunkt.

Det er herligt at campere med udsigt over vandet.

Det er herligt at campere med udsigt over vandet.


Lærkelunden Camping - familievenlig og naturskøn

Udgangspunktet for denne ferie er den firestjernede, familievenlige campingplads, Lærkelunden Camping, men hvis du søger en anden type campingplads, findes der 18 andre campingpladser i og omkring Sønderborg.

Livet på en campingplads er i virkeligheden utrolig simpelt og det er netop det, der gør denne ferieform så ideel. Det er skønt at se, hvordan alle gæsterne hygger sig uanset om de bor i telt, teltvogn, campingvogn, autocamper eller i en af de veludstyrede hytter på pladsen.

Der er aktiviteter for børnene og poolen er også et trækplaster, selv om mange også bare hygger sig ved vandet, eller slapper af med en kop kaffe, mens de nyder naturen og den smukke udsigt.

Campingferie er fyldt med ro og fred, samt frihed til at rykke videre, når det passer dig.

Lige uden for døren ligger en perlerække af oplevelser og seværdigheder.

Naturen kommer helt tæt på, når du camperer.

Naturen kommer helt tæt på, når du camperer.


Gode muligheder for gå- og cykelture

Hele området omkring campingpladsen lægger op til gode naturoplevelser, hvad enten det er til fods eller på cykel.

F.eks. går Gendarmstien, der er 74 km lang, direkte gennem campingpladsen og videre ud til nogle af de smukkeste områder, der ligger langs Flensborg Fjord.

På turistkontoret kan du få udførlige kort for alle oplevelser på ruten.

Det er ikke hele ruten på Gendarmstien, du kan cykle, men så byder regionalrute to på gode alternativer.

Uanset hvordan du kommer rundt, så er naturen enestående. Det meste af tiden er der udsigt til vandet og på landsiden er der både skov og marker. Med andre ord Danmarks når det er bedst.

Der er fart og spænding når ringriderene dyster foran Sønderborg Slot.

Der er fart og spænding når ringriderene dyster foran Sønderborg Slot.


En idyllisk by med masser af historie

Når du krydser Christian d. X's bro i Sønderborg, kommer du til en perle af en by. Der er vand næsten hele vejen rundt om Sønderborg slot og de mange hyggelige restauranter og cafeer langs havnefronten.

Det er helt sikkert et besøg værd at kigge ind forbi Sønderborg slot, og det er også foran slottet du kan opleve den årlige ringridnings turnering. Det er spændende at følge med, når ringridderne suser hen over de toppede brosten, og konkurrencen er ikke for sjov. Æren er på spil for både den, der vinder, og den der taber.

Bag havnefronten ligger den hyggelige gågade med butikker af en hver art.

Historiecenter Dybbøl Banke byder på mange spændende historiske oplevelser - og så bliver kanonen affyret!

Historiecenter Dybbøl Banke byder på mange spændende historiske oplevelser - og så bliver kanonen affyret!


Krig, fred og 1864

Intet andet sted i Danmark mærkes stoltheden over at være dansk og det at kæmpe for de rød-hvide farver. Specielt ikke på Historiecenter Dybbøl Banke, der fortæller historien om krigen i 1864.

Historien gennem levende udstillinger, hvor de mange frivillige er klædt ud i tidsvarende dragter, laver mad og viser livet i og omkring Sønderborg på denne tid.

De besøgende synger med på ”Dengang jeg drog afsted”, mens kanonerne bliver affyret i det fjerne - et spændende og realistisk indblik i Danmarkshistorien.

Er du historieinteresseret kan du også, under Sønderborg Kommunes årlige begivenhed "1864 dage", opleve en genopførelse af Kampen om Als, hvor de preussiske styrker, midt om natten sejlede over Alssund og sendte de danske tropper på retræten. Kampen om Als blev det afgørende slag i krigen i 1864.

Universe på Als, byder på naturvidenskabelige oplevelser - på den sjove måde.

Universe på Als, byder på naturvidenskabelige oplevelser - på den sjove måde.


Oplevelser på Als

Als er et helt kapitel for sig og er du på camping, kan du med fordel dele ferien op, så du også tager nogle dage eller en hel uge på Als.

Her kan børnene blandt andet få fornøjelse af Universe, der er et stort oplevelsescenter, med eksperimenter og naturvidenskab på den sjove måde.

Det er også på Als du finder noget af det skønneste natur i hele landet, så tag cyklen med eller stil bilen og gå en tur langs vandet eller i en af skovene.

Tag ud på halvøen Kegnæs og nyd udsigten til Østersøen og Hørup Hav på en gang. Det er enestående.

Dansk sommeraften på campingpladsen, så bliver det ikke bedre.

Dansk sommeraften på campingpladsen, så bliver det ikke bedre.


Aftenstemning på campingpladsen

En sommeraften på en dansk campingplads er noget helt særligt. Børnelatteren stilner af, efterhånden som de små poder kapitulerer efter dagens leg, mens de voksne sidder under den lune nattehimmel og nyder et glas vin eller en kop kaffe i stearinlysets skær.

Det er her roen for alvor lægger sig over familien Danmark. Den stressede hverdag synes langt borte og hvis det ikke er ferie, så…

Subaru
Swarowski
RejseAvisen.dk
Seneste nyt