| Om RejseAvisen | Facebook | Nyhedsmail | Forum | Det Sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | Net tv | Foto | Link |
Den Bornholmske Diamant Spa på Hotel Griffen i Rønne, der åbnede i 2010, har haft stor succes for både lokale og turister.
Den 1.000 kvadratmeter store inden- og udendørs spa med bade, bassiner og behandlinger, har kostet 14 millioner kroner at opføre. Alle gulve og vægge er bygget af bornholmsk granit og sandsten. Arkitekt Bente Medelby har tilstræbt en unik harmoni mellem den bornholmske klippenaturs dramatiske kamp mellem ild og is og det moderne menneskes behov for at styrke krop og sjæl med kolde og varme bade. Saunaer og pools er opkaldt efter Den Våde Ovn, Døndalen, Rokkestenen og andre bornholmske seværdigheder.
Spaens vartegn er en sjælden 425 millioner år gammel bornholmsk diamant, udstillet i samarbejde med oplevelsescentret Natur Bornholm. Beliggenheden ti meter fra Østersøen og få minutter fra færge og fly giver Den Bornholmske Diamant Spa en central placering i viften af tilbud til wellness-turister.
| Se også... |
25-01-2012
|
|