| Om RejseAvisen | Facebook | Nyhedsmail | Forum | Det Sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | Net tv | Foto | Link |
Oplev sælernes leg, nyd en smuk solnedgang, giv et nap med, når sejlet skal sættes, stå til rors eller tag børnene med på en pirattur. Det er nogle af de oplevelser, der venter, hvis man tager på en sejltur med et af de gamle skibe på Limfjorden i som-merferien. Der er tre forskellige skibe at vælge imellem, og turen kan starte fra seks forskellige havne i Limfjorden.
Vandoplevelser for hele familien
I hele sommerperioden er der mulighed for at komme med på både dag- og aftensejladser med to gamle sejlskibe og en gammel træfærge på Limfjorden. Det er en oplevelse, man ikke skal snyde sig selv for – og man kan vælge mellem en række forskellige sejladser: En fjordsa-fari, en sælsafari til Livø med ophold på den fredede Limfjordsø, en tur Mors rundt, en tur Fur rundt, en pirattur, som helt sikkert vil begejstre familiens yngste medlemmer, en solned-gangstur med servering af aftensmad og en aftentur fra Struer på Limfjorden.
Den gamle ålandsskude Saga
Sejlturen på Limfjorden foregår på to gamle sejlskibe, nemlig Lovise Moland og Saga og på den gamle træfærge Stenøre.
Skonnerten Saga er oprindelig en ålandsskude, og det tog hele otte år at bygge hende. Bygge-riet blev påbegyndt i 1935 på øen Martinsaari ved Viborg i det nuværende Rusland, men på grund af krigen blev hun først færdig i 1943. Hun fik hjemmehavn på Ålandsøerne og sejlede med sand og træ indtil 1963, hvor hun kom til Stockholm og fik rigningen rekonstrueret som skonnert. I slutningen af 1970’erne kom Saga på danske hænder og blev sejlet til København, hvor hun blev gennemrestaureret i 1980’erne.
- Efter ca. 15 år med lange togter på verdenshavene kom hun i 1998 igen til Danmark og blev sat til salg. I sommeren 2000 købte min hustru Tina og jeg Saga med det formål at drive dag-charterture på Limfjorden. Vi er begge uddannede navigatører og har sejlet i handelsflåden en del år og var nu blevet enige om, at tiden var inde til at starte for os selv, fortæller Jegvan Åkerstrøm. Saga er 25 meter lang og medtager 40 passagerer.
Lovise Moland og træfærgen Stenøre
Træskonnerten Lovise Moland er en endnu ældre dame, bygget i 1904 i Fakse Ladeplads. Oprindelig hed hun Mary og sejlede som fragtskib indtil 1960 og derefter som lystfiskerskib fra Helsingør. Hun er godt 20 meter lang og har plads til 38 passagerer.
Stenøre er en af de gamle træfærger, som indtil 1996 sejlede på overfarten mellem Fur og Branden i Salling.
| Se også... |
|
|