| Om RejseAvisen | Facebook | Nyhedsmail | Forum | Det Sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | Net tv | Foto | Link |
Nu står Tivoli Hotellet helt klar og dermed realiseres drømmen for Københavns største hoteloperatør Arp-Hansen Hotel Group og Danmarks største turistattraktion Tivoli om at give gæsterne en sammenhængende oplevelse, hvor overnatning og underholdning smelter sammen. Konceptet er ofte set i udlandet, og forventningerne er derfor store til det første rendyrkede temahotel i København.
Det er et unikt hotel præget af Tivolis ånd og designhistorie, som byder gæsterne velkommen. Hotellet har bl.a. 382 værelser i Tivoli-design og 20 tematiserede Garder- og Columbineværelser samt Tivoli Brasserie. Der er udendørs legeplads, fitness og poolområde Derudover kan gæsterne på toppen af hotellet nyde en drink i Skybaren eller spise i Sticks’n’Sushi, hvor der er udsigt over hele byen.
Senere kommer der et nyt haveanlæg som bliver til Columbinehaven med temahave og legepladser. Columbinehaven vil have offentlig adgang, og den bliver et bindeled mellem hotel, kongrescenter og Tivoli.
Helhedsoplevelse
Dette hotelkoncept skal give turisterne en anderledes tematisk helhedsoplevelse, hvor selve opholdet i sig selv er en enestående begivenhed fyldt med figurer og effekter inspireret af Tivoli. Med sin tematisering og centrale beliggenhed bliver Tivoli Hotel en oplagt destination.
Udover entrébilletter til Tivoli vil der desuden være shuttlebusser mellem hotel og have, og i sæsonen vil Pjerrot, Harlekin og Columbine optræde i lobbyen for børnefamilier.
- Det er glædeligt, at der endelig er kommet et temahotel i København, der sammenkæder Tivoli - Danmarks største attraktion - med et hotel bygget omkring Tivolis idegrundlag og med design, farver og kendte skikkelser som Harlekin, Columbine, Pjerrot, Tivoli-Garden og med adgang til Tivoli, siger Lise Lyck centerleder for Center for Tourism and Culture Management på CBS.
- Erfaringer fra udlandet viser, at et temahotel gavner attraktionen, hotellet og destinationen, fordi det giver mange og tilfredse besøgende. Noget vi i Danmark har brug for, da der desværre har været tilbagegang i turismen i en årrække.
- Tivoli er allerede i dag et uhyre stærkt aktiv for København. Tivoli er unikt i verden og byens gæster forbinder haven med positive oplevelser. Derfor er det rigtig godt, at Tivoli nu folder sig ud og rykker ud i byen. Denne kombination af Tivoli, et dygtigt hotelkoncept og senere et kongrescenter giver synergi og skaber et helt nyt produkt. Det kommer til at styrke København som både turist- og kongresdestination, tilføjer Lars Bernhard Jørgensen, administrerende direktør for Wonderful Copenhagen.
| Se også... |
|
|