Isabella

9.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Vandretur på Rømø

Fra Hotel Kommandørgården er den hurtigste vej til en af Europas bredeste sandstrande - Sønderstrand - at følge Sønderbyvej og Sønderstrandvej. Her kommer jeg direkte ud på denne enorme strand - op til fire km bred målt fra klitrækken og ud til Vesterhavet.

Blokart - sejlbåd på hjul

Blokart - sejlbåd på hjul


Speed på stranden

Allerede inden jeg når Klitdiget, kan jeg fra stien hen over engen se, at der er aktiviteter på stranden.

Skærme snurrer rundt i luften, som var det en flok paraglidere, der glider rundt om hinanden.

Fra toppen af diget kan jeg se, at stranden er indrettet i specielle områder, hvor folk med hang til fart og teknik kan boltre sig.

Et stort strandareal er reserveret kite-buggy- kører, hvor man trækkes af en håndholdt vindskærm og styrer det trehjulede køretøj med benene.

I et andet stort område er pladsen reserveret strandsejlere, der i deres ”både” med hjul og sejl er i stand til at fange den evige vind og i stor fart suse hen over den faststampede sandstrand.

Der er ingen tvivl om, at disse aktiviteter er populærere og folk kommer fra flere europæiske lande for at dyrke deres fritidsinteresse her.

Hvor ellers i Europa finder man en jævn fast overflade af denne størrelse - med tilstrækkelig vind?

Bundgarnspælene er synlige ved lavvande

Bundgarnspælene er synlige ved lavvande


På kanten af Vadehavet

Jeg vandrer hen over stranden til kanten af havet og følger kysten nordover mod det område der kaldes Havsand.

Foran mig har jeg udsigt til den tyske ø Sild, hvor færgen fra Havneby på Rømø sejler mod byen List. Mellem øerne ligger det 50 meter dybe Listerdyb - noget helt andet end Vadehavet.

I dag møder jeg ikke mange mennesker - faktisk kun to, der er ude at spadsere med deres hund - så jeg har stranden (næsten) for mig selv.

På stranden findes ikke en eneste sten, da Rømø er dannet af vind, vand og sand. Sandet kommer bl.a. fra det nordlige Jylland og føres med strømmen sydover ned omkring nordspidsen af den tyske ø Sild, inden det aflejres på Rømø.

Underligt som havet tager og giver!

En række pæle virker dels som vejvisere, men er sat i sandet for at holde på det og fra strandkanten er det tydeligt at se, hvorledes de yderste klitrækker er ved at vokse sig større og større. Enkelte steder gror hjelmen, der også holder på sandet, så det ikke fyger helt væk, når blæsten sætter ind.

Det er også tydeligt at se, hvorledes bevoksningen langsomt ”bevæger” sig udad mod havet. Her holder bl.a. præstekraver og strandskader til.

Selv om det er tidligt forår, bevæger jeg mig forsigtigt frem. Man ved aldrig om nogle fugle allerede har lagt æg på stranden, så jeg ser mig for.

Tidevandet kommer hurtigt og skummende

Tidevandet kommer hurtigt og skummende


Tidevandet kommer

Jeg har gået et stykke tid i mine egne tanker og opdager først, da jeg kommer op på en forhøjning i de yderste kitter, at der er en sø mellem mig og inderste klitrække. Den går jeg udenom, tænker jeg. Men ved nærmere eftertanke konstaterer jeg, at det slet ikke er en sø, men en såkaldt lå jeg er kommet på ydersiden af.

Og da vandet nu er begyndt at stige og jeg ikke kan komme tørskoet over vandet, går jeg tilbage langs låen og rundt om den, medens tidevandet strømmer ind på stranden.

Bliver man ”fanget” på en sandbanke - og ikke kan komme over vandet - skal man i bedste fald vente ca. seks timer til vandet igen har trukket sig tilbage. Tidevandet er ikke til at spøge med. Hvert år bliver folk fanget og må undsættes.

Da jeg atter er på ”sikker” grund, kan jeg ikke lade være med at forbavses over, med hvilken hastighed havet strømmer ind over stranden.

Jeg lægger mig på maven lige foran vandstrømmen og tager et billede af tidevandet, som skummer af sand, der presses med af strømmen. Fantastisk. Jeg har i mange år drømt om bare at sidde og se havet stige og falde. Nyde tidevandsstrømmen. Nu kan jeg ikke komme tættere på.

Et par køer er sprunget over hegnet bag diget

Et par køer er sprunget over hegnet bag diget


Undslupne køer

Da jeg har set mig mæt. Fortsætter jeg min vandring tilbage over stranden og op i de tilgroede klitter ved Klitdiget.

Netop som jeg får hovedet op over klitten, støder jeg på et par køer, der er taget på ”udflugt”. De bliver lige så forbavsede over at se mig, som jeg over at se dem og de vender straks om og løber tilbage ad det ridespor, jeg vil krydse strandengen på.

Midt nede på stien gør de holdt og springer over grøften, lige der hvor hegnet ligger ned.

Helt dumme er de køer nu ikke. Hjem kunne de i alt fald finde. De blander sig med flokken af andre køer og følger mig nysgerrigt, medens jeg passerer dem og kommer ind i Vråby Plantage.

Fint mærkede vandreruter i plantagerne

Fint mærkede vandreruter i plantagerne


Flere mærkede vandreruter

Skov- og Naturstyrelsen har tre mærkede vandreruter på Rømø: Ved Tvismark Plantage, hvor højdepunktet er Høstbjerg, 19moh. - ved Kirkeby Plantage, hvor højeste punkt er Spidsbjerg, 19 moh. - samt ved Vråby Plantage, med højdepunktet Stagebjerg, der må nøjes med 18 moh.

Alle tre ruter er beskrevet i den vandretursfolder, som du finder ved P-pladserne, på turistkontoret eller på hoteller og campingpladser. Skulle der kun være en tysk udgave tilbage, kan du sagtens vandre efter den. Stierne i skoven er mærket med gul plet samt en pil, der viser retningen. Derudover er stierne flere steder strøet med flis (småtskåret træ), så man kan næsten ikke gå galt.

Jeg følger ruten rundt i Vråby Plantage og kan undres over at træerne allerede er så relativt høje på disse magre jorde.

Så står jeg ved foden af udfordringen og samler kræfter til at bestige bjerget - Stagebjerg. Og fra toppen er der en fin udsigt ud over øen, over plantagen og engene og det bagved liggende Vadehav.

Nu har jeg ikke langt hjem til Hotel Kommandørgården og jeg vandrer af Langdalsvej forbi en række huse og deler denne dejlige forårsdag med blomster, bier og fritgående høns.

Wellness på Hotel Kommandørgården

Wellness på Hotel Kommandørgården


Wellness og Beauty Center på Hotel Kommandørgården

Det har været en lang aktiv dag i naturen og hvad er så bedre end en tur i svømmepølen, i saunaen og lidt afslappende massage?

Hotel Kommandørgården har det hele og var faktisk det første hotel i Danmark, der fik et egentligt wellness-center.

Her er alt hvad hjertet begærer af massager og bade. Romerske - og tyrkiske bade, massage, sauna og dampbad.

Jeg starter i svømmehallen og bliver efterfølgende godt opvarmet i dampbadet, inden jeg går op på første sal til massage. Det er en engelsktalende massør, der er uddannet i såvel Polen, Canada som i Danmark. Men vi får kun sludret lidt, da jeg efter kort tids behandling døser hen i rent velvære og bare slapper af, medens fødder, ben, arme, ryg og nakke tages under behandling til en beroligende musik, der toner i baggrunden.

Jeg kan også vælge at frekventere en af kosmetologerne, der tilbyder alt fra ansigtsbehandlinger, manicure, pedicure etc. – som efter sigende også tiltrækker flere og flere mænd!

Meeen ...!

Sandet pisker hen over stranden

Sandet pisker hen over stranden


Sandflugt

Dagen efter er vejret skiftet totalt. En strid blæst suser ind fra nordvest, men jeg skal alligevel ned på stranden.

Det er altid spændende at se havet rejse sig. Egentlig sandflugt er det naturligvis ikke, men sandet piskes hen over stranden, der ligger totalt øde hen. Det minder mest om at være ude i en snestorm.

Jeg går en lille tur på et par km medens jeg beskytter mit kamera inde på maven under min jakke, for at der ikke skal komme sand i det. Men disse fine sandkorn kommer ind alle vegne - og sætter sig i håret, øregange, kommer ind under kraven - og på kameraet. Så pas på udstyret, når sandet fyger.

Torre La Sal
Outwell
Primo Tours
Campingferie 650,-
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt