Azamara Cruice

11.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Vandreture til Kalø Slotsruin og omkringliggende skove, Djursland

Vi er taget til Djursland, hvor vi de kommende dage vil gå på opdagelse i denne spændende del af Østjylland, netop der hvor isen i sidste istid for 12.000 år siden stoppede sin fremfærd og dannede et bakket landskab af randmoræner og dødishuller. Landskabet har siden tidernes morgen været beboet og rundt omkring findes kulturelle perler som stendysser og kæmpehøje fra bronzealderen og slotte fra tidlig middelalder.

På vej op ad Store Bavnehøj ved Rønde

På vej op ad Store Bavnehøj ved Rønde


Store Bavnehøj ved Rønde

Et godt overblik over området får vi fra Store Bavnehøj ved Rønde. Store Bavnehøj er en velbevaret bronzealderhøj, der ligger 101 meter over havet.

Tidligere blev gravhøjen brugt til afbrænding af bavne eller bål, som kunne ses fra lang afstand. På den måde kunne man advare, når fjenden nærmere sig. Helt fra vikingetiden og op i 1800-tallet benyttedes bålene til at kalde folk sammen.

Fra toppen af Store Bavnehøj kan vi se 360 grader rundt - bl.a. mod Mols Bjerge med de karakteristiske Trehøje og mod syd kan vi se Kalø, som er første mål på vore vandreture.

Hovedtårnet ved Kalø Slotsruin

Hovedtårnet ved Kalø Slotsruin


Kalø Slotsruin

Vi skal tilbage til Kong Erik Menveds tid (1274-1379), der efter at have nedkæmpet et bondeoprør i 1313 lod slottet opføre. Kalø Slot blev dog udbygget i 1343 under Kong Valdemar Atterdag (1321-1375) til den borg vi kan se lidt af i dag.

Fra P-pladsen ved Kalø Slotskro fører en 500 meter lang vejdæmning ud mod slotsruinen. Denne brolagte vej er Danmarks  betydeligste vejanlæg fra middelalderen og hvor vejen stopper ude på halvøen, har der formentlig engang været et forsvarsanlæg bestående af palisade, voldgrav og vindelbro.

Ud mod slotsruinen passeres gamle vandfyldte voldgrave og via en bro kommer vi op på slottet, hvor hovedtårnet er den dominerende bygning, som kan ses fra lang afstand.

Rundt om den centrale slotsplads har der været boliger, bygget med solide munkesten, for både slotsherren og præsten samt for håndværkere og krigskarle. Kalø Slot har været beboet af flere hundrede personer.

Indtil enevælden i 1660 var Kalø Slot et lensmandssæde for hele Djursland med bl.a. skatteopkrævning og et fast støttepunkt for kongemagten.

Da man i slutningen af 1600-tallet rev slottet ned blev munkestenene spredt og brugt til bygninger andre steder i landet bl.a. Charlottenborg i København.

Bag tykke mure i Hovedtårnet

Bag tykke mure i Hovedtårnet


Hovedtårnet på Kalø Slotsruin

Man kan ikke komme ind i Hovedtårnet, men en åbning spærret med gitter, gør det muligt at kikke ind bag de tre meter tykke mure. Tårnet har været i tre etager med en dyb kælder, en stueetage og første sal. Man kan se huller til stolper, hvor etageadskillelsen har været.

Rundt om slottet er der (i dag tørre) voldgrave og på de eksisterende volde vokser et hav af forskellige blomster og fra voldene er der udsigt til de omkringliggende skove inde på fastlandet.

Træerne på Havbakkerne

Træerne på Havbakkerne


Hestehave Skov

Der er flere indgange til Hestehave Skov, men vi starter vores vandretur i det nordøstlige hjørne, hvor vi støder på Baron Wilhelms Bøg, der med sine ca. 36 meters højde er skovens højeste træ. Stammen er så tyk, 4,7 meter, at vi fire lige akkurat kan nå omkring den.

Mod syd ud mod Kalø Vig vandrer vi langs den bratte klint, der udgør resterne af en randmoræne som isen har skubbet foran sig.

Da den kilometer tykke is forsvandt, blev presset på jorden mindre og landet hævede sig.

Vindretningen har formet de mange forkrøblede træer, der gror på Havbakkerne, som klinten kaldes, og det sætter fantasien i gang om trolde og andre væsner. Træerne er udmærkede til at klatre i …

Mod vest passerer vi Favntræspladsen, hvor man tidligere udskibede brænde til Århus.

Ved Store Stenhøj er der masser at fortælle sine børnebørn. Hvordan fik de stenene på plads?

Ved Store Stenhøj er der masser at fortælle sine børnebørn. Hvordan fik de stenene på plads?


Store Stenhøj

Her er flere gravhøje og stendysser i Hestehave Skov, men de er ikke alle lige synlige.

Man må dog ikke snyde sig selv ved ikke at se nærmere på Store Stenhøj, der er en langdysse fra ældre bondestenalder, dvs at den er fra omkring 3.000 år f.Kr.

Dyssen er ca. 20 meter lang og 10 meter bred og omkranset af store randsten. Der har været to gravkamre og det ene har fortsat en tonstung dæksten.

Jagtslottet ved Kalø Gods

Jagtslottet ved Kalø Gods


Ringelmose Skov

Vores vandretur i den anden af ”Kalø-skovene” Ringelmose Skov starter ved Kalø Hovedgård opført i begyndelsen af 1700-tallet.

Ad Fægyden – samme vej som kvæget blev drevet ned ad, når de skulle på græs – passerer vi Jagtslottet fra 1899.

Bregnet Kirke

Bregnet Kirke


Bregnet Kirke

I skovens nordvestlige kant ligger Bregnet Kirke fra 1400-tallet. Den har erstattet en tidligere kirke fra 1100-tallet som lå samme sted.

I 2006 blev kirken gennemgående renoveret og har i dag en moderne altertavle med et trefløjet nadverbillede malet af Arne Haugen Sørensen og en lige så moderne prædikestol.

Unavngiven stendysse i Ringelmose Skov

Unavngiven stendysse i Ringelmose Skov


Skovens stendysser

På turen gennem skoven, er der ikke så meget at se, selv om her også er flere levn fra bronzealderen.

Men vi er heldige at støde på både stålorm og en masse små frøer som nu har forvandlet sig fra haletudser til hoppende krybdyr.

Også i Ringelmose Skov findes navngivne træer og syd for Baronessens Eg går der en skovvej – uden for den markerede vandrerute – ind til en stendysse, som er værd at se. Her er fortsat nogle få randsten og dækstenen på dyssen er flækket.

Se mere om Kalø på naturstyrelsens vandretur nr. 94.

Campingferie 650,-
Primo Tours
Torre La Sal
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt