Riis Rejser

1.1.17

Af: Lene Goller Fotograf: RejseAvisen.dk
Bogmærk eller del
 

Uforglemmelig rideferie i Blåvand

Jeg er på en tre dages ridetur i det vestligste Danmark med Hvidbjerg Strand Feriepark. Jeg har kun en enkelt gang tidligere redet på en islænder, så det bliver noget helt andet end min store varmblodshest derhjemme.

Vi får tildelt hestene

Vi får tildelt hestene


Forventningsfuld

Vi har sovet på stutteriet, hvor de har et par værelser og et par hytter. Vi vågner op fulde af forventninger til de næste 3 dages ridt. Der er serveret morgenmad ude på den overdækkede teresse. Efter morgenmaden går vi lidt rundt på gården, der er et imponerende sted. Masser af islandske heste på markerne omkring gården. Her er ridebaner og ridehal, og det summer allerede af aktivitet. Nogle af hestene står i bokse og er ved at blive fodret og andre er ved at blive striglet.
Saddelrummet er enormt stort og i den skønneste orden. Her er vel nok over 50 sadler og hovedtøj, som hænger på faste pladser med hestenes navne på. Alle informationer står på både dansk og tysk, så man er ikke i tvivl om, at de tyske turister benytter stedet.

Charlotte og Stutteri Vestmose

Charlott som ejer stutteriet, er født og opvokset i Tyskland, uddannet som landmand og berider, dansk gift og har boet i Danmark de sidste 5 år. For 4 år siden kom hun ud for en slem rideulykke, hvor hun lå i coma, men er efter en lang sej kamp fuldstændig rehabiliteret.
Charlott møder os med smil og en fantastisk hjertelighed. Hendes mobiltelefon ringer, hun giver en besked på tysk. En af staldpigerne spørger om hvilke heste hun skal hente fra marken. Indimellem snakker vi om den forestående tur, og igen bliver Charlott afbrudt af en turist som gerne vil vide, hvornår hans 6-årige datter kan komme på en times ridetur. Der er ingen tvivl om, at her er aktivitet og Charlott er omdrejningspunktet.

Her kan alle være med

Her kan alle være med


Deltagerne

Vi er 6 ryttere på turen. Lene Slaikjær og hendes 8 årige datter Vibe, Dorthe på 13 år som har lært at ride for blot et par måneder siden hos Charlott, Anne-Vibeke Isaksen, Charlott Astrup og undertegnede. Vi har forskellig rideerfaring, men kan alle mestre alle hestens gangarter.

Opstilling på stranden

Opstilling på stranden


Hestene

Staldpigerne går ud på marken og får hestene til at løbe ned mod gården - et flot syn. Jeg får tildelt Gusta, som er en 16-års mørkebrun hoppe. Jeg snakker til hende og nusser hende i pelsen - underligt at jeg skal ride på en så lille hest.
Men de islandske heste er utrolig stærke og robuste, de kan sagtens bære en voksen mand og er avlet til at bevæge sig i vanskeligt terræn.
Vi går i gang med at strigle og imens fortæller Charlott om hvordan saddel og hovedtøj skal lægges korrekt på hesten, og hun fortæller om hver enkelt hest og giver os instrukser.

Kokken Klaus fra Blåvand Kro tilbereder maden

Kokken Klaus fra Blåvand Kro tilbereder maden


Afsted til hest

Efter en lille times tid, er vi ved at være klar til at stige i sadlen og ride af sted. Det er en herlig fornemmelse at sidde på hesten - den virker slet ikke så lille, som jeg havde forventet.
Den første dag skal vi primært se den smukke natur i plantagen. Vi rider i skoven, hvor duftene er herlige efter en overstået regnbyge. Jeg rider for første gang i tølt - en vidunderlig gangart som kun den islandske hest mestrer. Man sidder næsten helt stille på hesten selv om den er i fart.
På en af skovvejene ser vi asfaltstykker. Lene Slaikjær fortæller, at her forsøgte man i slutningen af 2. verdenskrig at bygge en jernbane igennem plantagen, hvor man skulle have fragtet kanoner ud til bunkerne ved havet. Men krigen sluttede inden jernbanen blev færdiggjort.
Ofte møder man rådyr i skoven, men jeg tror vi er for støjende.
Tiden flyver af sted og inden vi ser os om, er det tid til frokost i det grønne. Vi kommer ud til en plads ved skovløberens hus, hvor der er indrettet bålplads. Der står selveste kokken Klaus fra Blåvand Kro i bedste TV-kok-stil klar til at lave en spændende frokost til os. Det regner en smule, men skovløberen har sat en pavillon og nogle parasoller op, så vi bemærker ikke regnen. Imens vi nyder frokosten går hestene på en lille mark ved siden af os og græsser. Det her er bare livet!

Efter en times tid, en masse snak og helt uovertruffen mad og drikke, er vi igen klar til at stige på hestene. Vi rider ud i udkanten af plantagen mod vest, hvor vi kan skue ud over de åbne vidder mod vest. Vi kan se havet og Blåvand Fyr ude i det fjerne - det er ufattelig smuk natur. Efter et par timers ridt, ankommer vi til Hvidbjerg Strand Feriepark, hvor vi skal indlogeres for natten. Hestene bliver hentet af Charlotts lastbil og bliver kørt hjem til stutteriet for natten.
Vi er alle fyldt med herlig energi som sådanne oplevelser giver.

Indlogering i westernhytter

Indlogering i westernhytter


Hvidbjerg Strand Feriepark

Vores bagage er kørt med vognen, så vi bliver indlogeret i westernhytter som ligger samlet som en lille by på pladsen. Hytterne er hyggelige og veludstyrede med mulighed for 5-6 overnattende, har køkken og bad/toilet. Pigerne glæder sig til en tur i badeland og vi andre har bestilt massage. Hvad kan man forlange mere?
I restauranten får vi til aften serveret en dejlig fiskemenu, og efter et par glas vin og en masse snak om dagens oplevelser, er vi klar til at gå i seng. Der skulle ikke tælles mange får!

Galop på stranden ved Blåvand

Galop på stranden ved Blåvand


Strandtur

Vi mødes i restauranten til morgenmad - lidt ømme i vores kroppe, men fulde af forventning. Solen skinner. Herligt når det er planlagt, at det meste af dagen skal foregå på stranden.
I dag kommer hestene til os i lastbilen, friske og klar til en hurtig galop på stranden. Hestene er vant til at blive kørt rundt i lastbilen, så det foregår helt stille og roligt. Staldpigerne har striglet og sadlet hestene op, så det er rendyrket luksus bare at rejse sig fra et veldækket morgenbord og stige i sadlen klar til nye oplevelser.
Vi rider ned til stranden og skridter et stykke i vandkanten ud mod Skallingen og gør klar til en galop. Hestene ved godt hvad der venter, de kan næsten ikke vente med at galopere. Vi får en herlig galop - livet får vinger - vinden får tårerne til at løbe - man bliver beruset - det kribler i fingrene og bobler i maven - det kan kun anbefales, men pas på… man kan blive afhængig af det.

Frokost i dag er en sandwich på klitten ved Blåvand Fyr - Danmarks vestligste punkt - ikke nemt både at spise, drikke og holde hest, men vildt charmerende.
Efter frokost fortsætter turen nord på, hvor der ikke er helt så mange strandgæster, så vi igen kan få en galop - en rigtig hurtig af slagsen. Vi rider forbi bunkere på stranden, som en kunstner har sat jern-muldyr-hoveder på. Det ligner heste. Utroligt hvordan de gamle betonbunkere fra 2. verdenskrig pludselig bliver et kunstværk - så charmerende at se på.
Nu er det blevet tid til en sprinter galop, hestene er helt klar og skal ikke have mange signaler for at sætte i spurt hen over sandet. Utroligt de små heste kan løbe så hurtigt, faktisk så hurtigt at vores to piger bliver lidt forskrækkede, men de klarer det helt fantastisk.

Vi har talt om at vi gerne vil ud i havet og bade med hestene, så vi har taget badetøjet indenunder ridetøjet. Vi beslutter at sadle hestene af og forsøge at gå i vandet siddende på hestene. Det viser sig at blive lidt svært, da det i mellemtiden er blevet meget lavvandet. Vi får kun vand til hestenes bug, men det er alligevel en skøn fornemmelse at sidde direkte på hesten og mærke alle bevægelserne – slet ikke så let at holde balancen uden saddel. Charlott og jeg bliver enige om at vi vil have en galop i vandet uden saddel – det er bare med at holde sig godt fast.
Vi har haft mange herlige timer i sadlen i dag og overskredet vores grænser lidt, så vi er ved at være godt trætte alle sammen.
Vi rider op til Blåvand Fyr, hvor lastbilen holder klar til at køre hestene tilbage til stutteriet for natten, mens vi andre indlogeres på den flotte Blåvand Kro.
Vi mødes i restauranten hvor kokken Klaus igen har kreeret en fantastisk gourmet menu til os, så vi føler os som grever og baroner. Stemningen er høj - ligesom vi er af alle de herlige oplevelser.

I klitterne

I klitterne


Lyngklitterne

Her på den sidste dag, skal vi kun ride nogle timer, men først skal vi spise en gourmet morgenanretning på en restaurant i Blåvand som hedder Hr. Skov. Det er en anretning som sælges i restauranten hver dag og jeg må sige, at den var fantastisk for såvel øje som gane, og kun med udsøgte råvarer og drikkevarer.

Hestene kommer igen til os i lastbilen, striglede og opsadlede. Vi rider ud i lyngklitterne, som på denne årstid er ubeskrivelig smukke, da de er iklædt et lilla lyng-tæppe. Fra klitternes toppe kan vi se ud over havet, containerskibe på vej mod vest, og i det fjerne kan vi se Esbjerg i silhuet. Det ser flot ud.
Vi rider igen ind i plantagen, inden vi ankommer til stutteriet. Her lukker vi hestene ud på marken til velfortjent frihed.
Vi sidder i haven og nyder lidt frokost, samtidig med at vi kan se på hestene. Vi takker hinanden og ikke mindst hestene for nogle herlige dage her i denne skønne natur.

Torre La Sal
Tamarit Parc Resort
Subaru
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt