Azamara Cruice

10.2.16

Af: Th. Sørensen Fotograf: Villa Provence
Bogmærk eller del
 

Danmarks bedste hotel ligger i Aarhus

Villa Provence i Aarhus er Danmarks bedste hotel. Det står klart efter millioner af brugere af rejsesitet TripAdvisor netop har kåret verdens bedste hoteller.

Brugerne på TripAdvisor har kåret Villa Provence i Aarhus til Danmarks bedste hotel

Brugerne på TripAdvisor har kåret Villa Provence i Aarhus til Danmarks bedste hotel


Kåret af brugerne på TripAdvisor

Millioner af rejsende fra hele verden har netop kåret Hotel Villa Provence på Fredens Torv i Aarhus til Danmarks bedste hotel.

Bag kåringen står TripAdvisor - et rejseforum med informationer og anmeldelser af rejserelaterede emner som hoteller, attraktioner og restauranter.

For Steen og Annette Stenstrup, der ejer Villa Provence, var det en overraskelse af de helt store, da de i morges modtog beskeden om, at deres hotel er turisternes danske favorit.  

”Det var helt uventet, og vi er meget glade og taknemmelige. Især fordi det er kunderne og ikke et eller andet branchepanel, der har kåret os. Her på hotellet knokler vi alle sammen hårdt hver dag, men min kone driver hotel med sit hjerte, og det er nok det, gæsterne bider mærke i,” siger Steen Stenstrup.

Indgangsparti ved Villa Provence

Indgangsparti ved Villa Provence


Aarhus - landets andenstørste turistby

Turismen i Aarhus pumper af sted og har for længst placeret den jyske hovedstad som landets andenstørste turistby.

De positive takter har samtidig betydet, at Aarhus og omegn har oplevet et boom i antallet af hoteller og overnatningssteder.

Og ifølge direktør i VisitAarhus, Peer Heldgaard Kristensen, er kåringen et godt eksempel på den kvalitet, der kendetegner byens turistprodukter.

”Kåringen bygger oven på den vækstrejse og positive kurs, som Aarhus har befundet sig på i noget tid. Og jeg synes, den er kendetegnende for den kaliber som vores hoteller, restauranter og attraktioner generelt har,” siger han.

Tal fra VisitDenmark viser, at Aarhus er den by i Danmark uden for København, hvor flest turister lægger penge på en hotelovernatning.

Årligt spenderer turisterne godt 3,3 milliarder kroner på overnatninger og oplevelser i Aarhus.

Campingferie 650,-
Subaru
Torre La Sal
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt