Riis Rejser

18.3.17

Af: Lasse Løndahl Henriksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Tidligere dansk ø kåret som en af verdens bedste øer

Det anderkendte amerikanske rejsemagasin Travel + Leisure har kåret St. John til en af verdens bedste øer.  Hæderen  er baseret på magasinets læseres vurderinger af øens natur, strande, aktiviteter og seværdigheder, restauranter, befolkningens imødekommenhed og prisvenlighed.

St. John har en varieret og skøn natur - hvilket har været med til at gøre øen til en af verdens bedste øer.

St. John har en varieret og skøn natur - hvilket har været med til at gøre øen til en af verdens bedste øer.


Glæde hos turistchefen

Kåringen glæder selvfølgelig både den lokale turistbranche og den danske turistchef for Dansk Vestindien i Skandinavien og Finland, Karin Gert Nielsen.

- Vi er virkelig stolte over anerkendelsen fra Travel + Leisures læsere, som viser at besøgende sætter stor pris på St. Johns idylliske natur med skønne palmestrande og smukke koralrev lige ud for kysten. Næsten to tredjedele af øen er dækket af nationalpark, så St. John er det helt rigtige sted at koble helt af og bare nyde naturen, udtaler Karin Gert Nielsen.

St. John er også kendt for skønne badestrande.

St. John er også kendt for skønne badestrande.


Tre ting du skal opleve på St. John

1 - En af årets største begivenheder på St. John er det populære Love City Triathlon. I dette unikke triatlon går både svømme-, cykel- og løberuten gennem øens smukke nationalpark, der også dækker et område ud for kysten.

Stil op til den traditionelle kombination af svømning, cykling og løb, eller drop cyklen og prøv kræfter med et Aquathon, der kun omfatter svømning og løb.

Elsker du SUP (stand up paddle), er et SUPathon det helt rigtige løb. Her gentager deltagerne den 800 meter lange svømmerute med board og paddel, efterfulgt af 6,4 kilometers løb. Starten til alle tre løb går fra Maho Bay den 6. september klokken 7 om morgenen.

2 - Udforsk den 200 meter lange, afmærkede snorkelrute i havet ud for Trunk Bay, der af mange betragtes som en af verdens bedste strande.

Skilte på havbunden forklarer om de farvestrålende fisk, svampe og koralrev, der gemmer sig i dybet. Den unikke undervandsrute er tilgængelig direkte fra stranden og er en del af øens nationalpark. Det er muligt at leje snorkeludstyr på stedet.

3 - Fordyb dig i St. Johns historie med et besøg til den tidligere sukkerplantage Annaberg, der blev opført i 1700-tallet. Her kan man opleve nogle af Dansk Vestindiens mest velbevarede ruiner fra kolonitiden, blandt andet en sukkermølle, slavebarakker og en sukkerfabrik.

Lokalbefolkningen er også blandt de mest venligtsindede iflg. Travel + Leisure.

Lokalbefolkningen er også blandt de mest venligtsindede iflg. Travel + Leisure.


Se også...

Tv-klip: Anne-Vibeke Rejser - De Dansk Vestindiske øer, St. John

St. John er den mindste af De Dansk Vestindiske øer, så man kan sagtens opleve øen på en enkelt dag. Men man må ikke gå glip af denne ø, da det er den af øerne der har den klart smukkeste natur. Læs mere om Anne-Vibeke Rejser – De Dansk Vestindiske øer her

05-06-2012

Subaru
Tamarit Parc Resort
Outwell
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt