Riis Rejser

1.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Ukendte skatte på Afrikas Horn (4/4), Etiopien

Igen er vi tidligt på færde og igen har vi en smuk køretur gennem den fascinerende Tigray-region, inden vi tidligt på formiddagen besøger det hedensk tempel i Yeha - Månetemplet - fra den første civilisation man kender til i Etiopien omkring år 600 f. Kr.

Templet i Yeha, Månetemplet

Templet i Yeha, Månetemplet


Yeha-templet

Neden foran tempelkomplekset afholdes en udendørs gudstjeneste, netop som vi arriverer. Mange folk er forsamlet og en præst uddeler injera, mens vi passerer for at gå op til templet.

Yeha-templet er en stor firkantet kolos i polerede sandsten med en nedbrudt åbning i den ene side.

Templet er Afrikas ældste bygning syd for Sahara og bygget i et perfekt næsten romersk murværk, hvor de gule sandsten binder til hinanden via små dupper udhugget i selve stenene, der er lagt skiftevis på langs og tværs.

Dengang kunne man bygge! Her ses en offerplads, som senere, da kristendommen kom, blev ændret til en døbefont. Her er også rester af et bederum, men ellers er her ikke meget at se.

I den nærliggende kirke fra 700-tallet e. Kr. får vi set vægmalerier og på et tilhørende minimuseum enkelte fund fra templet.

Køretur i et ubeskriveligt smukt landskab

Køretur i et ubeskriveligt smukt landskab


Kørsel på kanten af det smukkeste

Nu forestår der en fire timers køretur gennem det måske smukkeste landskab vi endnu har oplevet på Den Historiske Rute.

I et par timer kører vi langs kanten på et højtliggende plateau med udsigt over et meget lavere liggende område med ældgamle eroderede bjerge, hvor bønderne i århundrede har opbygget terrasser på bjergskråningerne. Enkeltstående søjleklipper og dybe flodkløfter passeres. Tænk hvilke jordmasser der er skyllet væk gennem millioner af år!

I byen Adigrat spiser vi frokost på en traditionel restaurant i Geza Gerelase Hotel og får turens største og mest velsmagende buffet. Sådan skal det gøres!

Udsigt fra Gheralta Lodge

Udsigt fra Gheralta Lodge


Gheralta Lodge - et paradis i Etiopien

Tidligt på eftermiddagen drejer vi ind på Gheralta Lodge, der er bygget af italienere, er italiensk inspireret og hvor hele apteringen stammer fra Italien. Men med afrikansk tilsnit.

I den ene ende af det store kuperede område ligger bungalower, der alle er opført i rustikke, gule sandsten. En stor køkkenhave forsyner gæsterne med egne grøntsager, mens resten af lodgen er udlagt som naturpark med høje klipper og flere store figentræer, hvor utallige fugle fouragerer.

Jeg tør spå, at dette sted nok er et af de mest idylliske og hyggelige hoteller i det nordlige Etiopien.

Fra lodgen er der vidt udsyn over det lavere liggende landbrugsområde, som fortoner sig i horisonten med enorme fritstående klippebjerge.

Udsigten bliver ikke mindre interessant, da jeg spadserer op på toppen af klippen og derfra kan overskue hele området. Foran mig har jeg toppen af kronen på et figentræ, hvor de modne frugter tiltrækker mange forskellige fugle. Men her er også andre dyr som jordegern og klippegrævling (hyrax).

Her tilbringer jeg den næste times tid og forlader først min fugleudkikspost, da solen går ned bag de rødblomstrende kandelabrekaktusser.

Efter aftensmaden tager en af mine rejsevenner, som er amatørastronom, os med ud i mørket under den klare stjernehimmel for at fortælle lidt om de ca. 3.000 stjerner, vi kan se med det blotte øje.

Mælkevejen og dens forskellige stjernetegn står lysende klar over os, og på spørgsmålet om vi kan se andre galakser, kommer det overraskende svar ”Ja”. Gennem en kikkert kan vi se en svag stjernetåge, som er vores nærmeste galakse. Ufatteligt!

Etiopisk præst

Etiopisk præst


Vejen til Mekele

Næste morgen har den stedlige hane for længst galet og atter er jeg på ”jagt” efter flere fugle. Solfugl, toplærke, vipstjert, finke, glansstær, skægfugl og en enkelt hærfugl - for blot at nævne nogle. Dette er et sandt paradis for fuglekikkere.

Vi spadserer til den nærliggende landsbykirke og gør undervejs holdt hos en bonde for at se nærmere på, hvorledes der tærskes korn. Det foregår som vi gjorde det i middelalderen. Køer bundet tæt sammen til en stolpe, drives rundt i kornet for at trampe kornene af strået. Med en trægreb smides kornet op i luften, så avnerne blæser væk med vinden.
Ved siden af tærskepladsen er kolort ved at tørre, så det senere kan anvendes som brændsel.

Her er det primært mændene der arbejder, mens bondekonen og børnene ser til.

Ovre ved kirken Tekle Haimanot Hawzion, der delvist er indbygget i klippen, åbner en ældre præst med et vidunderligt læderagtigt ansigt, der udstråler visdom, døren for os, og andre præster viser os kirkens smukke vægmalerier.

Vi fortsætter busturen over det flade landskab ved Gheralta og kommer tættere på klipperne, hvor der på de højeste steder er bygget klostre og kirker til de hellige eremitter, som ønsker at leve i ensom bøn afskåret fra omverdenen.

Vi besøger endnu en kirke Kirken Salassie Degum, der ikke adskiller sig meget fra det vi tidligere har set – bortset fra en speciel udendørs døbefont med trappetrin ned og op.

Men indenfor får vi (undtagelsesvis) lov til at smugkikke på arken, som tidligere indeholdt en kopi af Pagten.

I landsbyen besøger vi Café Andnet, hvor indehaveren Mullu laver kaffe til os og hvor vi spiser vores medbragte madpakker.

Var det en etiopisk ulv, vi så?

Var det en etiopisk ulv, vi så?


Sjakaler på vejen

Næste stop er ved den højtliggende kirke Abreha Wa Abetsa, men på vej dertil ser vi flere interessante ting.

En årvågen medrejsende - vi er vist flere der slumrer - råber pludseligt ”en sjakal” og peger ud på marken.

Chaufføren reagerer omgående og får bilen standset. Et splitsekund efter har jeg den i kameraet. Er vi nu sikre på, at dette ikke kunne være den meget sjældne endemiske etiopiske ulv? I alle tilfælde et helt usædvanligt syn ved højlys dag.

Vi ser også et par store hornravne spankulere rundt tæt på en bebyggelse, velsagtens for at finde korn.

Selve kirken er oprindeligt fra 300-tallet e. Kr. og som vi tidligere har set fyldt med bibelske motiver på væggene, men da her pågår en gudstjeneste, virker vores besøg forstyrrende.

Sent på eftermiddagen er vi fremme ved vort eksklusive diplomathotel Axum Hotels i regionshovedstaden Mekele, hvor alt på hotellet er som det skal være.

En smuk ung pige sælger brændte hvedekerner ved bussen

En smuk ung pige sælger brændte hvedekerner ved bussen


Lang dag mod Lalibela

Vi har 11 timers kørsel foran os og er igen på farten, før solen er stået op. Flere bjergpas passeres og igen kører vi gennem storslåede landskaber dannet af vulkansk aktivitet.

Undervejs stopper vi og nyder de flotte udsigter, og som vanligt har vi straks børn omkring os. En køn ung pige med de typiske etiopiske træk, som sælger brændte hvedekerner, fanger min opmærksomhed. Smuk som hun er, kunne hun have været model til loftet med de ”afro-engle”, vi tidligere har set i Kirken Debra Berhan Selassie i Gonder.

Vi kommer ned i lavere liggende meget frugtbare landbrugsområder, nu også med store horder af kvæg og dromedarer i ”gadebilledet”.

I byen Weldiya spiser vi frokost på et hotel, men jeg har været sløj hele formiddagen med mavekramper og springer over. Mine søde rejsevenner hjælper mig med en pille og lader mig ligge udstrakt på bagsædet resten af vejen, hvilket jeg er dem taknemmelige for, da det er den bedste hvile for mig.

Straks vi er fremme på hotellet Roha Hotel i Lalibela lægger jeg mig og sover uafbrudt i 12 timer.

Klippekirke under tag

Klippekirke under tag


Klippekirkerne i Lalibela

Jeg er igen frisk og parat til at indtage Lalibela, der anses for at være én af Afrikas største attraktioner og omtales som verdens 8. vidunder.

Lalibela, der naturligvis er optaget på UNESCOs verdens kulturarvsliste, er en særpræget og isoleret bjergby, beliggende 2.630 moh. Stedet hed tidligere Roha, men har siden fået sit navn efter Kong Lalibela. Denne konge havde været på pilgrimsrejse til Jerusalem og da han kom tilbage, besluttede han at bygge sin egen version af det hellige land på afrikansk jord, efter at korstogsridderne i 1187 havde tabt Jerusalem til Saladin.

Legenden fortæller, at de 11 skulpturelle kirker, der blev bygget i slutningen af 1100-tallet, alle blev bygget på 23 år ved hjælp af 40.000 arbejdere - naturligvis med hjælp af Guds engle, der fortsatte arbejdet om natten!

”Bygget” er måske så meget sagt, for fakta er, at hver klippekirke er hugget ud af den smukke lyserøde granit med hammer og mejsel direkte af klipperne i ét stykke. Mange af klippekirkerne har flere etager, vinduer, støtter og endog tagrender udskåret af én og samme klippeblok.

Kirkerne, hvor der dagligt holdes ceremonier, har været i uafbrudt brug siden de blev skabt og tiltrækker pilgrimme fra hele Etiopien.

Kirkerne er forbundet via labyrintagtige underjordiske gange og har hver sit arkitektoniske særpræg og indvendigt er flere af kirkerne dekoreret med farverige malerier. Flere af kirkerne er i dag ikke længere stærke nok til at modstå de kraftige byger, som kommer i regntiden og er derfor overbygget med et tag.

Den berømte korsformede kirke Sct. George - Bet Giorgis

Den berømte korsformede kirke Sct. George - Bet Giorgis


Rundvisning i kirkerne

Vi begynder rundvisningen med at besøge den største klippekirke i verden, Bet Medhane Alem (Holy Saver). Den måler 33,5 x 23,5 meter og er over 11 meter høj. Rundt om bygningen er der 34 store søjler hvoraf flere er restaureret pga. farer for nedstyrtning.

Indvendig er der yderligere 38 søjler. Alt sammen hugget ud af én klippeblok. Kirken huser også et 7 kilo tungt guld kors som i 1997 blev stjålet og solgt til en belgisk turist for 25.000 dollars. Heldigvis blev det bragt tilbage igen.

Næste kirke er Bet Maryam, der var den første af kirkerne som blev skabt med imponerende indvendige dekorationer. Vi spadserer fra kirke til kirke, der alle ligger dybt under bjergniveau.

Vi går ned til Bet Golgota, men denne kirke er forbudt for kvinder og det er synd, for her er flere portrætter af helgener smukt udhugget i klippekirkens indvendige sider.

Vi slutter første kirkegruppe med et besøg ved den mest berømte af kirkerne Bet Giorgis (Skt. George), der har form som et kors. Den er ikke mindre end 15 meter høj og har ét stort kirkerum. Kirken er stærk nok til at modstå regnen og er derfor ikke blevet overbygget med et tag. På kanten af det 15 meter dybe hul som kirken står i ses en bedende kvinde, der på knæ tilbeder sin Gud.

Seven Olives Hotel

Seven Olives Hotel


Frokost på Seven Olives Hotel

Lalibelas bedste hotel ligger på en skråning højt over byen omkranset af høje træer med mange fugle. Hotellet er velbesøgt både pga. dens beliggenhed, men er også kendt for sin gode mad.

Her får vi en udmærker frokost og slapper af en god times tid, inden vi går på opdagelse i en anden gruppe af Lalibelas klippekirker.

Klippen man kan balancere på og sikre sig vej til Gud

Klippen man kan balancere på og sikre sig vej til Gud


Vejen til Gud

En smal klippevæg, hvor der på den ene side er ca. 20 meter ned til en lille flod og på den anden næsten lige så langt ned til kirken Bet Gabriel-Rufael, ligger "Vejen til Gud".

Kan man balancere op og ned på denne smalle klippevæg uden at falde ned til en af siderne, er man sikker på at komme i himlen, den dag man ikke længere er på denne jord. Hvor sjælen havner, hvis man mister sit fodfæste i sit forsøg på at nå Gud, fortæller historien intet om!

Vi besøger Bet Gabriel-Rufael og træder ind i det mørke kirkerum gennem en malet, ældgammel oliventræsdør og kan her se et par små skrin, der tidligere har indeholdt kopier af Pagtens Ark.

Vi ”slap” for "Vejen til Gud", men prøvelsernes tid er ikke forbi. Vi føres ned i dybet hvor ”Helvedets Gang” befinder sig.

En ca. 60 meter lang, kulsort gang skal vi igennem - og lykkes det, er vi ”frelste”. Her er intet lys og lyset for enden af gangen kan ikke ses.

Vi føler os frem i mørket med højre hånd på den rå klippevæg og den venstre skråt foran vores hoveder for ikke at ramme noget, der kunne stikke ned fra loftet. Efter nogle minutter, hvor vi går som i blinde, skimtes lyset og vi kommer atter op i solen ved Kirken Bet Emanuel. Alle overlevede. Alle er ”frelste”.

Vi slutter rundturen blandt de 11 kirker med et besøg i kirken Bet Abba Libanos, hvor præsten iført sin præstekåbe stolt viser sine hellige kors frem for os.

Traditionel etiopisk aften med injera og dans

Traditionel etiopisk aften med injera og dans


Traditionel etiopisk aften

Vores rejseleder fra Viktors Farmor har en god veninde, der driver en lille café med en souvenirbutik - Nu Eneyat.

Hun har denne aften arrangeret et festligt indslag med en traditionel etiopisk middag med lokal underholdning.

Indehaveren, der nu er alene med sine to børn, har lavet injera som serveres på flotte fade. Vi sidder fem-seks omkring hvert fad med de lækreste retter - lidt til den skarpe side.

Efter middagen danser et par kvinder til musikken fra traditionelle stryge- og strengeinstrumenter samt tromme.

Den smittende rytme får husets charmerende børn til også at deltage i de eksotiske danse, hvor hvert led i kroppen kommer i bevægelse. En af kvinderne gør særligt indtryk på os, mens hun næsten i ekstase svinger sit flotte glansfulde hår fra side til side og vrider kroppen så brysterne hopper, mens hun sender sit store hvide afrikanske smil til os. Smukt, elegant, sexet og yndefuldt.

En bedre afslutning på vores rundrejse i det nordlige Etiopien kunne vi næppe få.

Avnerne føres væk med vinden

Avnerne føres væk med vinden


Tilbageblik

I morgen flyver vi med Ethiopian Airlines tilbage til Addis Abeba, hvor vi om aftenen spiser og overværer et show på Yod Abyssinia, inden vi sent på natten returnerer med KLM-fly mod Europa.

Vores rejse i Etiopien har været en rejse tilbage i tiden. At betragte hverdagslivet i landskabet er som at iagttage bibelske motiver. Her pløjes med ard, høstes med segl og tærskes med køernes tramp. Her skilles avnerne fra kornet ved vindens hjælp og afgrøderne bæres hjem på ryggen.

Her ligger menneskehedens vugge og kimen til kristendommen på det afrikanske kontinent.

Naturen og ikke mindst menneskene er enestående.

Det smukke hår kastes fra side til side under dansen

Det smukke hår kastes fra side til side under dansen


Subaru
Torre La Sal
Outwell
Primo Tours
RejseAvisen.dk
Seneste nyt