Isabella

30.9.17

Af: Lasse Løndahl Henriksen Fotograf: Lasse Løndahl Henriksen
Bogmærk eller del
 

I Columbus fodspor til Santo Domingo, Den Dominikanske Republik

I 1492 ankom Christoffer Columbus for første gang til den nye verden. Den første ø han gik i land på, hedder Hispaniola og det er her du i dag finder Den Dominikanske Republik. I hovedstaden Santo Domingo, der er den ældste europæiske bebyggelse i hele Amerika, træder du 500 år tilbage i tiden og oplever kolonitidens vingesus.

Du kan opleve Columbus museet i Santo Domingo, der ligger i den gamle bolig der husede Columbus søn.

Du kan opleve Columbus museet i Santo Domingo, der ligger i den gamle bolig der husede Columbus søn.


Den første by i den nye verden

Da Columbus' flagskib Santa Maria sank juleaftens dag, landsatte han nogle af sine mænd og grundlagde byen La Navidad på den del af øen, der i dag er Haiti, men efter uroligheder og problemer med de lokale indianere blev byen forladt, under Columbus anden rejse i 1493.

I 1496 anlagde Christopher Columbus' bror Bartholomew Colombus, der i mellemtiden var blevet udnævnt til spansk guvenør over Hispaniola, byen Santo Domingo, der den dag i dag, stadig er hovedstad for Den Dominikanske Republik.

Santo Domingo er dermed den ældste europæisk anlagte by i Amerika, og man mærker uden tvivl historiens vingesus, når man bevæger sig gennem  byen.

På det store torv Parque Colon står statuen af Christopher Columbus stolt foran den gamle katedral.

På det store torv Parque Colon står statuen af Christopher Columbus stolt foran den gamle katedral.


Den koloniale bydel

I den koloniale del af byen, træder du ind i det 15. århundrede, og her kan du blandt andet opleve den gamle katedral på det store torv Parque Colon, hvor der også er opstillet en statue af Christopher Colombus.

På torvet Parque Colon finder du også byens gamle smukke rådhus.

Hotellet Nicolas de Ovando ligger i det gamle fæstningsværk, der før i tiden beskyttede Santo Domingo mod overfald. Hotellet er holdt i den gamle koloniale stil.

Hotellet Nicolas de Ovando ligger i det gamle fæstningsværk, der før i tiden beskyttede Santo Domingo mod overfald. Hotellet er holdt i den gamle koloniale stil.


Den første brolagte vej

Calle Las Damas var den første brolagte vej i den nye verden.

Det er også på Calle Las Damas du finder det gamle forsvarsværk, der er på UNESCOs verdensarvliste.

I den gamle borg er der i dag blandt andet indrettet et hotel, der er opkaldt efter byen og øens anden guvenør, Nicolas de Ovando.

Hotellet er smukt bevaret i den gamle kolonialstil, og gør et stort indtryk. Man forventer næsten at se Christopher Columbus komme om hjørnet.

Der er en yderst afslappet stemning i byen og de lokale er meget imødekommende og venlige.

Der er en yderst afslappet stemning i byen og de lokale er meget imødekommende og venlige.


Rigtig Caribisk stemning

Du vil tydeligt opleve den afslappede caribiske  stemning når du bevæger sig rundt i Santo Domingo, der er en by hvor gaderne er krydret med historiske bygninger, gadekunst og lokalt kunsthåndværk.

De lokale er yderst venlige og hjælpsomme. De mange bevæbnede vagter der findes over alt, gør alt for at du får et behageligt ophold i byen.

Christopher Columbus bror Bartholomew, var den første guvenør på Hispaniola.

Christopher Columbus bror Bartholomew, var den første guvenør på Hispaniola.


Helt sikkert et besøg værd.

Besøger du Den Dominikanske Republik bør du helt sikkert besøge Santo Domingo, om end ikke andet så bare for en enkelt dag.

Det var her hele det Amerikanske eventyr startede og man får et godt indtryk af hvordan det har været at leve her i piraternes, slavehandlerenes og søfarernes guldalder.

Campingferie 650,-
Primo Tours
Outwell
Torre La Sal
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt