Royal Caribbean

22.11.16

Af: Rasmus Schønning Fotograf: Dominican Republic Tourist Office
Bogmærk eller del
 

Økoturisme i Den Dominikanske Republik

Økoturisme er i stigende grad blevet populært. Især de danske turister har taget begrebet til sig, og mange ønsker at holde ferie uden at belaste et ferielands natur og kultur. Den Dominikanske Republik har førertrøjen, når det kommer til økoturisme i Caribien, og for nyligt har Dominican Tourism Competitiveness Consortium udnævnt landets 30 mest bæredygtige turismeprojekter, hvor feriegæsterne kan holde ferie med god samvittighed.

Lokal butik i en dominikansk landsby

Lokal butik i en dominikansk landsby


Stigende økoturisme

Som modreaktion på masseturismen og jagten på profitmaksimering har den miljøvenlige økoturisme vundet frem i løbet af de sidste år - og tendensen er stadigt stigende.

Især i Den Dominikanske Republik tages begrebet alvorligt, og i løbet af de sidste 50 år har det caribiske land udviklet turismen med respekt for både natur og kultur.

Landet er da også ledende inden for økoturisme i Caribien, og målet er at skabe en turismeindustri, som lokalbefolkningen kan få gavn af, og som ikke har en negativ indflydelse på deres leveforhold, kultur og traditioner.

Den Dominikanske Republik satser også på at bevare landets natur, og hele 25 procent af det caribiske ferieparadis består af nationalparker og såkaldte videnskabelige reservater, hvor det naturlige miljø er bevaret.

Damajagua vandfaldet

Damajagua vandfaldet


Caribisk forbillede for økoturister

Med Det Caribiske Hav i syd og Det Nordatlantiske Ocean i nord ligger Den Dominikanske Republik i smørhullet mellem to verdenshave.

Også de mange laguner og floder er medvirkende til, at de lokale beboere og de mange feriegæster i landet har en særlig forkærlighed for vand – og det var medvirkende til, at Dominican Republic Marine Mammal Sanctuary blev indviet i 1962.

Siden har Den Dominikanske Republik været et forbillede for andre destinationer i forhold til naturbevarelse.

Også den dag i dag er naturbevarelsen en garanti for, at landet fortsat kan byde på storslåede oplevelser, og der findes en lang liste med ”must-see” for økoturister – herunder den årlige hvalsafari og landets knap 25 km caribiske strande.

Et af de områder, som byder på rigtig mange perler, er halvøen Samaná. Her ligger Los Haitises National Park, hvor besøgende får et indtryk af, hvordan verden så ud for millioner af år siden.

Parken anses som et af verdens mest fantastiske rejsemål – en forsvunden skat fra dinosaurernes tid. Også vandfaldet El Limón ligger på Samaná. Her kan du besøge øens indre og vandre i bjergene, som rejser sig op til 640 meter over havoverfladen.

Cirka 30 minutters kørsel fra Puerto Plata i landets nordlige del finder man en af Den Dominikanske Republiks bedst bevarede hemmeligheder: De 27 vandfald i Damajagua.

Dette smukke område tager pusten fra de fleste, når man vandrer mellem vandfaldene, hopper fra top til top eller svømmer i de små laguner ved foden af vandfaldene.

Jarabacoa ligger i provinsen La Vega og anses som værende økoturismens fødested. Byen og det omkringliggende bjergområde, hvor duften af grantræer fylder luften, udforskes bedst på hesteryg.

Los Haitises

Los Haitises


Let for turister at finde vej

Siden 2013 er omkring 30 bæredygtige turismeprojekter kåret som ”Dominican Treasures” - en titel indført af organisationen Dominican Tourism Competitiveness Consortium (DTCC), som arbejder for at udvikle og styrke turismen i landet.

Dermed er det let for økoturister at finde de ferieoplevelser, som ikke påvirker omverdenen negativt.

- De 30 perler, som markedsføres som ”Dominican Treasures”, omfatter produkter og tjenester med fokus på økoturisme rundt om i landet. Det inkluderer alt fra yoga til museer og restauranter - både langs kystområderne og inde i landet, siger Patricia Polanco de Olmos, fra Den Dominikanske Republiks Turistråd, som er stolt over de fremskridt, landet har gjort inden for økoturisme.

Stadig flere danskere ønsker at opleve økoturismen og vælger derfor miljøvenlige destinationer på deres rejser.

- Antallet af danske bloggere og opslag om økoturisme på de sociale medier er steget markant, hvilket fortæller os, at efterspørgslen findes. Samtidig er Den Dominikanske Republik danskernes favorit i Caribien - noget som går hånd i hånd med økoturismens udvikling i landet. Jo flere rejsende, som vælger miljømærkede destinationer, desto flere nye produkter kan vi udvikle, fortsætter Patricia Polanco de Olmos.

Øko-lodge i Den Dominikanske Republik

Øko-lodge i Den Dominikanske Republik
Fotograf: Natura Cabana


Et udpluk af bæredygtige turismeprojekter i Den Dominikanske Republik

Bo økologisk hos de lokale kvinder:
Sonido del Yaque i Jarabacoa er ejet og drevet af lokalsamfundets kvinder. Vandet fra den nærliggende flod producerer elektricitet til stedet, og alle måltider tilberedes af økologiske lokaldyrkede råvarer.

Oplev det traditionelle Taino landsbyliv:
Taino Park i Samaná er et udendørs museum med mere end 200 potter, knogler, sten og træudskæringer.

Her kan du opleve, hvordan de indfødte Tainoer levede for over 1500 år siden, og i 2013 fik stedet ’Certificate of Excellence’ af TripAdvisor.
Det arkæologiske museum ’Altos de Chavon’ i Romana har også en stor udstilling, der viser Taino-samfundets levevis gennem tiden.

Tag Den Dominikanske Republik med hjem:
Butikken ’Cuseco Air’ i Bayahibe drives af lokale kvinder. Her kan du købe alle slags smykker lavet af lokale græsser, kokosskaller og andre naturlige materialer.
Du kan også designe dine egne smykker i butikken, som du kan tage med hjem som souvenir.

Dyrk yoga og kom tæt på naturen:
Det miljøvenlige Natura Cabana Boutique Hotel & Spa er med sin Feng Shui-indretning og beliggenhed ved stranden det perfekte sted at dyrke yoga og meditation.
Vil du endnu tættere på naturen, kan du bo i Villa Pajon, hvis hytter ligger 2000 meter over havoverfladen i en af landets smukkeste nationalparker, Constanza.

Se mere på nedenstående links.

Se også...

Tv-klip: På Tur Til - Den Dominikanske Republik, Punta Cana

Punta Cana er en af de mest populære feriedestinationer i den Dominikanske Republik og det er ikke uden grund. De store hotelresorts ligger ud til nogen af de bedste sandstrande på øen. Fra hotellerne er det også oplagt at tage på udflugter ud på øen, for at opleve den ægte caribiske stemning. Læs artikler og se flere tv-klip fra den Dominikanske Republik på RejseAvisen.dk

28-08-2013

Campingferie 650,-
Torre La Sal
Outwell
Subaru
Primo Tours
RejseAvisen.dk
Seneste nyt