Royal Caribbean

23.1.16

Af: Det Franske Turistbureau Oversættelse/Bearbejdelse: Th. Sørensen
Bogmærk eller del
 

Udendørsaktiviteter i den sydlige Rhonedal, Sydfrankrig

Den sydlige Rhônedal er livsbekræftende og vital. Klimaet, lyset, de smukke landskaber, højdeforskelle fra store sletter, bakker, dale og bjerge, alt dette gør den sydlige Rhônedal til en ideel naturdestination.

Foskajak

Foskajak
Fotograf: Turisme de l'Ardèche


Kano og kajak

De der elsker spænding, vælger Ardèche-floden med dens 25 bratte fald.

Andre foretrækker Sorgue-floden, der løber mellem Fontaine de Vaucluse og l'Isle sur la Sorgues, la Boure-floden eller Drôme-floden, der skærer sig ind i Diois eller hvorfor ikke Cèze-floden og Gardon-floden med deres klare vand.

Canyoning

Med en blanding af klatring, svømning, rappeling og vandring er canyoning et mødested for de, der holder af stærke oplevelser. Ardèche og Vercors, der begge landskabsmæssigt har, hvad denne sport kræver, byder hvert år velkommen til et utal af canyoning-udøvere.

Badning

Området er velsignet med et varmt klima og rundt omkring findes guddommelige pladser, hvor skyggen byder velkommen. Her kan man sidde i vandkanten og nippe til en forfriskning eller lade sig flyde med strømmen: Toulourenc-slugterne, søerne ved Champos, Aiguille eller Issariès, der ligger ved en udslukt vulkan, feriestederne ved Montmillan, dammen ved Luberon eller le Doux i Ardèche.

Fiskeri

Lystfiskeren tilbydes tusindvis af kilometer floder, flere hektar søer, damme og vandområder, der hører til blandt Frankrigs smukkeste fiskesteder.

Fra den mindste skrøbelige hvidskalle til den største karpe, fra helte til gedder fra flodørred til vandrefisk, multe og majsild, næsten alle franske fiskearter findes her.

På en lejet pram iført store støvler eller siddende i ro og mag ved vandkanten: en ting er sikkert, man får bid i disse smukke naturomgivelser, husk blot fiskekortet er obligatorisk. Man kan købe et "carte vacances" til rabatpris. Dette feriefiskekort er gyldigt i 15 på hinanden efterfølgende dage i perioden fra den 1. juni til den 30. september.

Cevenne i Ardèche

Cevenne i Ardèche
Fotograf: Tourisme de l'Ardèche


Til fods

Stier anlagt til lange vandreture, landlige vandrestier, rundture af et par timers vandring eller hele dagen, vandreture fra hotel til hotel, hvor bagagen transporteres af æsler.

Flere tusinde kilometer afmærkede vandrestier gør det muligt for enhver, året rundt at opleve denne egn i den rytme, der falder én for.

Hvert departement udgiver guide-bøger og kort, topo-guider og foldere.

På cykeltur i Drôme

På cykeltur i Drôme
Fotograf: Copyright CDT Drôme - A.Mejia


På cykel eller mountainbike

En udfordring for amatører. "Dronningerunde" for de professionelle - navnet Mont Ventoux er kendt af alle i cykelverdenen. Det er sandt, at det ofte udgør en af de mest frygtede etaper i Tour de France, men i den sydlige Rhonedal findes også en mængde veje, der fredeligt løber gennem hyggelige landsbyer, og i både Luberon og Valréas finder man anlagte turistcykelruter.

De der holder af Mountainbiken's udfordringer, finder afmærkede stier, en fryd for de fleste i Dentelles de Montmirail eller Païoliveskoven.

Hvert departement udgiver guide-bøger og kort, topo-guider og foldere.

På hest i Drôme

På hest i Drôme
Fotograf: Copyright CDT Drôme - A. Gragne


Ture på hesteryg

Forår, begyndelsen og slutningen af sommeren samt efteråret er alle ideelle tidspunkter til at ride ad driv-veje, hundredårige stier, muldyrstier - den sydlige Rhônedal's natur og kulturarv.

Ruter der ikke har de store højdeforskelle, ruter der fører fra den ene gite til den anden med forfriskende og hjertevarme stop, og ikke at forglemme ture i hestevogn og kærre.

Chassezac-slugten

Chassezac-slugten
Fotograf: Tourisme de l'Ardèche


Klatring

Alle de største bjergklatrere har prøvet kræfter med de hvæsse klipper i Dentelles de Montmirail, Saou's foldedal, eller skrænterne ved Baronniers eller Gens.
Der er huller, pukler, flader og lige linier på forskellige niveauer til en total glædesfølelse.

I alt over 3.000 klatreruter - nogle liggende mod nord for sommerklatreren og andre mod syd, hvor man klatrer i vintersolen.

Orgnac-grotten

Orgnac-grotten
Fotograf: Thomas Sørensen


Huleudforskning

I denne egn fuld af kilder, har vandet skabt et underjordisk netværk af huler.

Opdagelsen af "jordens indre" på over 5.000 registrerede steder har vist sig at være meget lærerige selv for den erfarne.

Denne underjordiske verdens landskaber er overraskende både i Vercors, i Ardèche med bl.a. Orgnac-skakten og i Vaucluse med Albion-floden, der løber mellem enorme gallerier.

Ski

I Ardèche og Drôme finder man 600 km langrendspister af alle niveauer. Alpint skiløb tilbydes mellem 1.000 og 1.600 meters højde af flere skisportssteder, og i Vaucluse når man på Mont Ventoux helt op i 1.900 m højde.


Subaru
Primo Tours
Torre La Sal
Campingferie 650,-
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt