Primo Tours

1.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: RejseAvisen.dk
Bogmærk eller del
 

Derfor skal du bruge cykelhjelm

I Danmark kommer ca. 25.000 cyklister på skadestuen efter et uheld i trafikken - hvert år!
Ca. halvdelen af de skader, som cyklisterne pådrager sig, er hovedskader.

Et par cykelhjelme koster ikke alverden

Et par cykelhjelme koster ikke alverden


Begræns skaderne

Det har vist sig, at brugen af cykelhjelm kan reducere skader på hovedet med op til 60%.

Dette betyder, at der ved brug af cykelhjelm kan forebygges ca. 8.000 hovedskader om året.

Hvis 70 procent (7 ud af 10) benytter cykelhjelmen, kan der årligt spares 30 dødsfald og 5.000 hovedskader.

Gå foran børnene med et godt eksempel. Ofte ses forældre uden hjelm, med børn der heldigvis bærer hjelm.

Husk at det er forældrenes ansvar, at børnene bærer cykelhjelm – også til og fra skole!

Se efter et godkendt mærke på din cykelhjelm

Se efter et godkendt mærke på din cykelhjelm


Godkendt cykelhjelm

En cykelhjelm skal have et CE-mærke og et standardmærke, der i Europa er EN 1078.

For et par hundrede kroner kan du, ved at investere i en cykelhjelm, mindske risikoen for en hovedskade.

Og husk, at cykelhjelmen ikke skal sidde på bagagebæreren eller på styret – men på hovedet.

Med cykelhjelm får du en god og sikker cykelferie

Med cykelhjelm får du en god og sikker cykelferie


Dette skal hjelmen kunne

Dække pande, baghoved og tindinger.

Kunne reguleres omkring hovedet, så den passer præcis, så den ikke kan skubbes om i nakken eller frem i panden.

Have remme der kan reguleres i forskellige længder og som er lette at lukke under hagen.

Skal være let at tage af og på.

Må ikke begrænse synsfeltet.

Det skal være muligt at bære briller samtidigt.

Være let og have god ventilation.

Være foret med et blødt materiale tæt ved hovedet.

Se også...
Outwell
Subaru
Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
Primo Tours
RejseAvisen.dk
Seneste nyt