12 steder som du skal opleve på Mallorca
Log ind Log ind
12 steder som du skal opleve på Mallorca

12 steder som du skal opleve på Mallorca

Mallorca er med god grund en populær ferieø både til dig, der vil være aktiv - vandre og cykle på Mallorca, men også til dig, der bare gerne ved slikke sol ved nogle af Europas bedste sandstrande. Her er steder du skal se på Mallorca.

Anne-Vibeke Isaksen

Anne-Vibeke Isaksen

Vært og rejsejournalist

Tilføj favorit

Hovedbyen Palma

Langt de fleste kommer hertil, når de lander med fly, men du kan også sejle til Mallorca fra Barcelona, hvis du er i bil eller med f.eks. autocamper. Du kan sagtens slå dig ned i den smukke hovedby, men mange vælger at flytter længere ud på øen. Enten til Palmanova lidt syd for Palma eller nordkystens Alcudia, som med god grund er fantastisk som feriebase, fordi hele bugten er en stor sandstrand. 

Palma er er smuk by med gode spise steder, men det er Palmas katedral La Seu - Catedral de Mallorca fra 1601, der også kaldes "Havets katedral", der fanger øjet. Det er byen største attraktion og ligget tæt på et rekreativt område ved havnen. Det er også fra Palma, at du finder veterantoget til Soller. Palmas marked og det gamle fiskerkvarter, Santa Catalina, er blandt de steder, som du skal opleve i byen.

Katedral i Palma fra 1601 er ganske imponerende.

Katedral i Palma fra 1601 er ganske imponerende.

Nordspidsen Cap de Formentor

Køreturen på ca. 25 km fra Alcudia til Cap de Formentor er bare en af Mallorcas smukke kørestrækninger. Hold øjnene på vejen, der snor sig 2-300 meter over Middelhavet. Den er vanvittig smuk og storslået og derfor kommer mange også for at køre turen. Også på cykel, så hold godt øje. Der er fine holdepladser ved udsigtspunkterne, så parker bilen og giv dig tid til at gå ud og nyd det du ser. Helt ud på spidsen står et fyrtårn og på gode dage med helt klart vejr kan du se helt til naboøen Menorca ca. 100 km væk. Der er flere gode sandstrande så som Platja de Formentor og Cala de Murta, der kun kan nås til fods.

Nordspidsen Cap de Formentor er en storslået oplevelse.

Nordspidsen Cap de Formentor er en storslået oplevelse.

Historiske Pollenca

Kun 10 km fra Alcudia ligger den historiske by Pollenca, hvor de fleste nyder en god frokost på torvet. Herfra er der udsigt til de 365 trappetrin, der er på Via Crucis og til toppen, hvor det smukke kapel Esglèsia del Calvari står og troner over byen. På vejen op af trapperne kommer du forbi hele 14 tre meter høje kors, der symboliserer Kristis Lidelsesvej. Husk også at slendre en tur gennem de smalle snoede gader fra det 17. og 18. århundrede. Nogle af dem er også helt fra romertiden.

365 trappetrin ned til byen.

365 trappetrin ned til byen.

Tramuntana bjergene og Mallorca højeste bjerg

Hvis du har base i Alcudia eller kommer fra en dagstur til Cap de Formentor og Pollenca, så er det helt oplagt at fortsætte på vej Ma-10 over passet Cap de Femenia til reservoiret Gorg Blau med flot turkisfarvet vand. Lige når du kommer til reservoiret er der en udkigspunkt Mirador des Gorg Blau. Lidt længere fremme kommer til til Mallorca højeste bjerg Puig Major på 1.436 m. Alt efter årstid så er det i disse dale og bjergsider, at du finder mange af Mallorca kendte johannesbrødtræer og mandeltræer. Mallorcanske mandler er blandt de bedste i verden, og mandelblomstringen kan ses om vinteren fra januar til marts. Der er ca. fem millioner mandeltræer på Mallorca. Bjergkæde Tramuntana er et yndet mål for vandreentusiaster og cykelrytter. Find link til artikler i bunden af siden.

Reservoiret Gorg Blau ligner en gletsjersø, når solen står højt på himlen.

Reservoiret Gorg Blau ligner en gletsjersø, når solen står højt på himlen.

Sa Calobra - Mallorcas legendariske cykelvej

Sa Calobra er uden tvivl den mest imponerende bjergvej på Mallorca og derfor er der også altid trafik. Cykler, biler og turistbusser. Hvis du tager turen på cykel så kom afsted så tidligt som muligt. Uanset trafikken, så er Sa Calobra en oplevelse værd og er det på cykel, så kører biler og busser så fint - som på resten af øen. De 10 km, der er fra stranden i bunden og til toppen, er en vild oplevelse og naturligvis også lidt af en manddomsprøve for selv øvede cykelryttere. Hårnålesvingene, der bare fortsætter og fortsætter mod toppen, er et imponerende syn. På toppen venter en lille kiosk anlagt i et gammelt skur, som har kronede dage, når total færdige cykelryttere når toppen. Alle stopper her og nyder bestigningen. 

Bugten i Sa Calobra - her kan du sagtens bruge en hel dag.

Bugten i Sa Calobra - her kan du sagtens bruge en hel dag.

Imponerende Valldemossa

Valldemossa er en lille smuk landsby i bjergene. Valldemossa er berømt for sit karteuserkloster fra begyndelsen af det 14. århundrede og både by og kloster er bestemt et besøg værd, men det er de små gader omkring også. Byen har haft besøg af mange kendte bl.a. den polsk-franske komponist Frédéric Chopin.

Valldemossa er også på afstand en utrolig smuk by.

Valldemossa er også på afstand en utrolig smuk by.

Mallorca største attraktion

Drypstenshulerne Cuevas del Drach er Mallorcas største attraktion og ligger ved den eksklusive ferieby Cala d'Or. Det er fire store huler, der er 25 m dybe og ca. 4 km lange. De blev nævnt første gang i 1338. Denne oplevelse er god på virkelig varme dage, fordi der er svalt i grotterne.

Drypstenshulerne Cuevas del Drach er Mallorcas største attraktion.

Drypstenshulerne Cuevas del Drach er Mallorcas største attraktion.

Nordkystens mange perler

En køretur på nordkysten af Mallorca går helt ude på kanten af bjergkæden Tramuntana og Middelhavet. Vejen snoer sig smukt gennem landskabet og passerer mange fine byer som Soller, Port des Canonge og Mirador d'en Ricardo Roca. Mange tager toget fra Palma over bjergpasset til Soller. Denne tur kan udvides med en sejltur langs kysten.

Banyalbufar ligger på terrasser ned af bjerget og helt ned til Middelhavet.

Banyalbufar ligger på terrasser ned af bjerget og helt ned til Middelhavet.

Calvia - en hyggelig lille bjergby

Bare 14 km fra Palma i den sydlige del af Mallorca ligger denne lille perle af en bjergby. Byens historie går tilbage til 2.000 år f.v.t. og det ses tydeligt, at byen er historisk. Hvis du er på cykelferie og bor i denne del af Mallorca, så er en cykeltur hertil en herlig lille udflugt. Torvet summer af liv og har flere hyggelige cafeer. Kirken Parròquia Sant Joan Baptista ligger midt i byen og ofte er der marked på torvet og i gaderne omkring.​​​

Udsigten fra den smukke by Calvia.

Udsigten fra den smukke by Calvia.

Mallorcas bedste strande

Det er virkelig svært at lave en liste over Mallorcas bedste strande - den bliver i hvert fald lang. Det gode ved det er, at du ikke går helt galt i byen, hvis du gerne vil på sol- og badeferie på Mallorca. Strandene ligger fordelt over hele øen. Lang de fleste er sandstrande og de mest kendte er:

Playa d’Alcudia er nok den mest kendte stand på Mallorca, fordi den ligger ved den poplære destination og er utrolig familievenlig. Der er legepladser, vandsportsaktiviteter og strandrestauranter på selve stranden. Der er altid mange mennesker her.

Mallorcas flotteste bystrand: Calo d’es Moro
Mallorca mest beskyttede strande: Cala Mondrago (nationalpark) og S’Aramador
Mallorca mest uspolerede strand: Cala sa font Celada (min. 1 times vandring)
Mallorcas flotteste naturstrande: Porto Cristo og Es Trenc
Mallorcas flotteste stenstrand: Cala Deia

Tjek også: Cala Xinxell ved feriebyen Illetas, Cala Pi ved byen af samme navn, Platja des Caragol (1/2 times vandring) ved sydspidsen Cap de Ses Salines.

Mallorca er fyld med skønne strande - her er det i byen Cala d´Or.

Mallorca er fyld med skønne strande - her er det i byen Cala d´Or.

Dette indhold kræver et aktivt
abonnement

Læs mere

Har du allerede et abonnment?

Fakta om Spanien - Mallorca

Mallorca er den største ø i gruppen Balearerne i Spanien. Øen ligger i Middelhavet små 200 km fra Barcelona, som du også kan sejle fra. De fleste flyver til øens hovedby Palma.

Befolkningstal: Ca. 925.000

Areal: 3.640  km²

Afstand fra Danmark:  Ca 3 timer med fly

Mest besøgte attraktioner: Palma, Tramuntana bjergene, grotten Cuevas del Drach og massevis af vidunderlige strande. 

Mere information:

Turistinformation: Mallorca

Turistinformation: Palma

Vandreferie på Mallorca: Ruby Rejser

Få de sidste nye rejsetips fra Anne-Vibeke

Få de sidste nye rejsetips fra Anne-Vibeke

Vores nyhedsbrev er fyldt med gratis inspiration til din næste rejse, Anne-Vibekes bedste rejsetips, gode tilbud, men også nyt fra KLUB Anne Vibeke Rejser, hvor du kan se tv-programmer i fuld længde, deltage i foredrag mm.

klub

Bliv abonnent af Klub Anne-Vibeke Rejser

Tilmeld dig Klubben