Subaru

1.1.16

Af: Rasmus Schønning Fotograf: Pressefoto
Bogmærk eller del
 

Kom tæt på Kleopatras grav i templet Taposiris Magna

Der er netop blevet gennemført en radarundersøgelse af templet Taposiris Magna, vest for Alexandria, og meget tyder på, at den egyptiske farao Kleopatra kan være begravet her.

Klik for større billede


Kleopatras og Marcus Antonius grav

Undersøgelsen er et led i eftersøgningen efter Kleopatras og Marcus Antonius grav. Kleopatra var farao i det gamle Egypten fra 51 fvt. og frem til hendes død 30 fvt. Marcus Antonius var romersk politiker, general og desuden Kleopatras elsker.

Undersøgelsen afslørede tre områder, hvor der er særligt stor sandsynlighed for, at graven kan være placeret, og den konkrete udgravning vil nu blive sat i gang.  Udgravningen bliver den foreløbige kulmination på undersøgelsen af templet Taposiris Magna. Her er der for nyligt afsløret en stor, hidtil ukendt kirkegård lige uden for uden for templets centrale rum. Der er fundet 27 gravkamre. 20 af dem er formet som hvælvede kister delvis underjordiske og delvis over jorden. De resterende syv består af trapper, der fører til enkle nedgravede kamre. Inde disse gravkamre er fundet i alt 10 mumier, heraf er to af dem forgyldte.

Opdagelserne indikerer, at en vigtig person, sandsynligvis af kongelig status, kan være begravet inde i templet. I det gamle Egypten var det var almindeligt for tjenestemænd og andre personer af høj status, at opføre deres gravmonument tæt på deres herskere. De nyopdagede grave er udført i en stil, der viser, at de blev bygget i den græsk-romerske periode.  Der er også udgravet et tempel på Taposiris Magna dedikeret til gudinden Isis, og opgravede mønter skildrer ansigtet af Alexander den Store.

Videre er der fundet en række dybe skakter inde i templet, hvoraf tre synes at have været brugt til begravelse. Det er muligt, at disse skakter var gravkammer for vigtige folk, og egyptiske arkæologer mener, at Kleopatra og Marcus Antonius kan været begravet i en dyb skakt , svarende til dem, der allerede opdaget inde i templet.  De egyptiske arkæologer har indtil nu fundet en smuk buste af Kleopatra, sammen med 22 mønter, der bærer hendes billede. Statuen og mønterne viser hende som en skønhed. Fundet modsiger en aktuelt fremsat teori om, at dronningen var grim. Fundene i Taposiris afspejler en charme, der utvivlsomt kunne erobre såvel Julius Cæsar som Marcus Antonius hjerter. Den fundne buste viser heller ikke nogen tegn på afrikansk afstamning, og dermed modsiges en anden nylig fremsat teori.

Klik for større billede


Portrætter af Marcus Antonius

Der er også fundet mange amuletter og en smuk hovedløs statue, der kan dateres til den græsk-romerske periode. Blandt de mest interessante fund, er en enestående begravelsesmaske, der skildrer en mand med en kløftet hage. Overfladen bærer en vis lighed med kendte portrætter af Marcus Antonius.

Se også...
Torre La Sal
Campingferie 650,-
Outwell
Subaru
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt