8.3.13

Af: Th. Sørensen Fotograf: El Gouna
Bogmærk eller del
 

Egypten: Ferie med god samvittighed i El Gouna

El Gouna, en af Egyptens mest populære destinationer, ser grønt og sætter bæredygtighed i højsædet. Her er det muligt at kombinere perfekt klima, store kulturskatte, god mad og masser af aktiviteter med en bæredygtig ferie - hele året rundt.

El Gouna

El Gouna


Kun 22 kilometer nord for Hurgadas internationale lufthavn ligger El Gouna, en grøn oase med ca. 20.000 indbyggere, der strækker sig 10 kilometer langs det Røde Havs kyst mellem et væld af små øer og smukke laguner.
Det grønne ferieparadis er skabt ud fra ønsket om at kombinere den perfekte ferie med bæredygtige principper. Egyptens hurtigt voksende turisme har nemlig bidraget betydeligt til miljøproblemerne i landet.

El Guona har sit eget affaldshåndteringsprogram, en fabrik der sikre genanvendelse af byens vand og en fabrik, der afsalter havvand og gør det egnet til forbrug. Byen er desuden omgivet af gårde, der dyrker lokale organiske råvarer.

El Guona er officielt blevet udnævnt til den mest miljøvenlige destination i Egypten. 11 af El Guonas 14 hoteller har fået tildelt en ”Green Star”, og 5 af hotellerne har desuden en ”Green Globe”.

Berlins tekniske universitet har annonceret, at de åbner en masteruddannelse i El Guona i Vand, Energi og Byudvikling, hvor byen vil virke som et levende testcenter for de studerende.

Nyd strandlivet

Nyd strandlivet


Grøn samvittighed er ikke kedelig

Lange hvide sandstrande, dykkerskole, kitesurfing, wakeboarding, snorkling ved koralrevene langs kysten og golf er bare nogle af de muligheder det børnevenlige El Guona tilbyder. El Gouna er en ferieby med noget for enhver smag. Her er vild luksus blandet med det mere moderate. 14 hoteller og over hundrede restauranter og barer strækker sig langs kysten og på de mange småøer, der ligger spredt ud over området. Her findes et ”around-program”, som de fleste hoteller og restauranter er tilsluttet. All-inklusive rejsende kan vælge mellem samtlige restauranter, og betaler blot ekstra, hvis de vælger bedre kategorier end de har betalt all-inclusive for.
Egyptens jetset ferierer her og i stigende grad også folk fra Norden.

Herhjemme har rejsearrangører som Star Tours, Apollo Rejser og Atlantis Rejser fanget trenden og tilbyder nu rejser til El Gouna året rundt.

  Glemt kodeord?
RejseAvisen.dk
Seneste nyt