Azamara Cruice

14.12.16

Af: Rasmus Schønning Fotograf: Visitsweden & Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Eksotiske dyreoplevelser i Sydsverige

De fleste børn elsker at komme helt tæt på dyr, og der skal der kun en mindre køretur til, før det bliver lidt sjovere og lidt mere eksotisk end herhjemme. Selv om Sydsverige ligger tæt på os, byder det på masser af usædvanlige dyreoplevelser lige fra fodring af tigre til husky-hunde, flagermus og selvfølgelig elge.

Mød bl.a. elgen i Sydsverige

Mød bl.a. elgen i Sydsverige
Fotograf: Thomas Sørensen


Spændende dyreoplevelser

Er du på udkig efter spændende oplevelser med dyr denne sommer, er det værd at tage en tur over sundet.

Det svenske byder nemlig ikke bare på fantastisk natur, men også muligheden for at blive dus med vilde dyr som vi ikke har her i Danmark.

Du kan blandt andet blive trukket rundt i naturen af søde husky-hunde, vandre med lamaer, tage på natvandring for at finde flagermus eller se elge, der er Sveriges nationaldyr.

På tur med husky-hunde

På tur med husky-hunde
Fotograf: Visitsweden


På tur med husky-hunde

I det smukke Hökensås Naturreservat i Småland kan man lade de søde husky-hunde trække sig gennem den svenske natur, mens man nyder udsigten og mærker fartvinden mod kinderne.

Man lærer selv at lægge hundene i sele og der er god tid til at kæle og lege med de selskabelige hunde.

Den perfekte oplevelse for den lille familie.

Alpakaer i Skåne

Alpakaer i Skåne
Fotograf: Visitsweden


Alpakavandring i Skåne

Lad en alpaka (lama-art) tage dig og familien væk fra hverdagens stress og jag og bliv fortryllet af den ro, som dyret udstråler.

Turen starter fra Alpakahof Hultet og går ad hyggelige snoede skovstier, hver med sin eller maks. to personer pr. alpaka.

Turen varer ca. 2 timer inkl. en kaffepause på vejen.

På jagt efter lyden af nattens dyr

Når mørket falder på flakser et spændende dyr rundt i sommernatten. En ny dyreoplevelse venter, for flagermusen er nemlig natteaktiv og spottes bedst i mørket.

Den 30.-31. august er det international flagermusnat. Det fejres i Tabergs med en hel aften dedikeret til det bevingede dyr. Aftenen starter lørdag den 30. august på Sveriges eneste flagermusmuseum, hvorfra der er spændende rundvisninger i Tabergs indre grottegange.

Her kan man høre historier om, hvad der skete med bjerget gennem århundreder, og måske være heldig at høre bjergfruen, der har beboet bjerget siden 1400-tallet.

Aftenen sluttes med en flagermusvandring, hvor man med særlige detektorer går på udgik i sommernatten.

Bison i Smålandet

Bison i Smålandet
Fotograf: Thomas Sørensen


Elg- og bisonsafari i Smålandet

I elgparken Smålandet kan man i egen bil eller med stedets tog opleve skovens konge på helt tæt hold.

Langs en 3 km slingrende skovvej græsser elgene i deres naturlige miljø, og der er mulighed for et fantastisk udsyn til det ellers så sky dyr.

Besøg også bisondalen, hvor man kan opleve vilde amerikanske bisonokser.

Tilbage på Smålandets gamle gård fra 1700-tallet kan man smage elgkød eller nyde en café latte i de naturskønne omgivelser, mens børnene leger med gårdens geder.

I Vestsverige kan man fodre og klappe elgene

I Vestsverige kan man fodre og klappe elgene
Fotograf: Visitsweden


Elgfodring i Vestsverige

I Dalslands elg-ranchs store indhegninger strejfer tamme elge rundt i det vilde skovterræn. Her kan man komme helt tæt på verdens største hjorteart.

Der vil være rig mulighed for at tage billeder, mens man klapper og fodrer de majestætiske dyr.

En mindeværdig oplevelse for hele familien.

Kom tæt på ulven i Nordens Ark

Kom tæt på ulven i Nordens Ark
Fotograf: Thomas Sørensen


Dyrepasser for en dag

For de voksne er det muligt at blive dyrepasser for en dag i dyreparken Nordens Ark. Her kan man komme bag om kulisserne og opleve, hvordan det er at være dyrepasser for alt fra amfibier og reptiler til rovdyr.

Man får lov til at prøve alle dyrepasserens vanlige opgaver lige fra pleje til aktivering af dyrene, og så selvfølgelig fodringen, der ofte kan gå vildt for sig ...

Torre La Sal
Campingferie 650,-
Primo Tours
Outwell
Subaru
RejseAvisen.dk
Seneste nyt