Riis Rejser

2.5.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

En dag i Portugals næststørst by - Porto

Først hen på aftenen skal vi atter mødes med vores rejsefæller, så vi har hele dagen til egne oplevelser i Porto - og hvad skal vi så foretage os?
Vi har allerede været på en guidet tur til nogle af Portos vigtigste seværdigheder, og har på egen hånd spadseret langs Duoro-floden, så denne dag vælger vi at spadsere ind mod det centrale Porto.

Klokketårnet ved Igreja dos Clerigos

Klokketårnet ved Igreja dos Clerigos


En fridag i Porto

Vi følger en af de store gader, kommer forbi parken med det ejendommelige osteklokkeformede Palacio de Cristal og fortsætter videre mod den smukke Karmeliterordenens kirke - Igreja das Camelitas - og når frem til et at Portos højdepunkter - bogstaveligt talt.

Kirken - Igreja dos Clerigos - ligger nemlig på en af Portos mange bakketoppe og er med klokketårnet på hele 75,6 meter den højeste bygning i Portugal - og naturligvis et af Portos kendetegn.

Kirkens smukke barokfacade er bygget mellem 1732 og 1773 og kan ses i hele Rua Clerigos' længde, da vi bevæger os videre mod Frihedspladsen.

Capela das Almas

Capela das Almas


Det centrale Porto

Frihedspladsen - Praca Liberade - med Dom Pedro V højt på hest er omgivet af skønne bygninger, der er et studie værd, og for enden af pladsen ligger byens rådhus.

Herfra er der ikke langt til den populære indkøbsgade Rua Santa Catarina, hvor vi stopper op ved den helt skønne, lille kirke - Capela das Almas - der er helt dækket af azulejos.

Op og ned ad shoppingsgaden med tid til en kop kaffe og lokale pasteis (tarteletter med vaniljecreme), fortsætter vi ad
Rua das Flores - Blomstergaden - som også er et populært strøg mest kendt for sine smykkebutikker.

Vi ender i Ribeira-kvarterets smalle gyder og stejle trapper, som leder os ned til Cais da Ribeira, hvor der altid er et leben af spisende mennesker, musikere og gøglere.

Sejltur på Duoro-floden

Sejltur på Duoro-floden


Sejltur og fælles middag

Først på aftenen bliver vi alle hentet på Ipanema Park Hotel og kørt ned til Ribeira-kajen, hvor vi sejler en tur på Duorofloden. Cruiset går ind under broerne og senere længere ned ad floden mod udløbet i Atlanterhavet – så langt kommer vi dog ikke …

Fra båden nyder vi udsigten mod både Ribeira-kvarteret med de karakteristiske farverige huse, hvor vasketøjet flagrer, og mod Gaia-kvarteret med de mange vinhuse.

Senere denne aften er der arrangeret fælles middag i restaurant Chez Lapin, der er et spøjst sted, og med vin ad libitum er stemningen hurtigt helt i top ...

I morgen forlader vi Porto for at komme til flere af Portugals højdepunkter - universitetsbyen Coimbra og helligdommen Fatima ...

Outwell
Subaru
Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt