Isabella

28.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

En rejse langs Normandiets kyst (2/2), Nordfrankrig

På en strækning af 17 km dannes kystlinien af de lodrette klinter kun afbrudt af de få byer, der ligger klemt inde mellem klinteskrænterne.
Det flotteste vue får vi da vi lægger vejen forbi Étretat. Her mødes land og hav på dramatisk vis. Her er ikke og har aldrig været en havn som i Fécamp.

Klinterne ved Étretat

Klinterne ved Étretat


Étretat - med imponerende kyststrækning

Fra strandpromenaden i Etretat går vi ud på stenstranden, hvor fiskerne trækker deres både op på stranden, som de altid har gjort. Her ser vi den første klippeport, som havet har skabt i klinten.

Vi følger stien op mod Falaise d’Aval og et helt enestående skue udstilles foran os.

Kridhvide klinter vogtes af fuglelivet

Kridhvide klinter vogtes af fuglelivet


Hvide klinter

De kridhvide klinter står lodret ned på stranden og flere steder er der skabt store huller i klinten.

Overalt ses måger - nogle rugende, andre med unger.

Vi vandrer et stykke ud langs kysten og den ene panoramaudsigt afløser den anden. Dette kan vi ikke blive trætte af at se på.

Naturligvis skal vi passe på ikke at gå uden for afmærkningerne, for der er kun ét skridt ned!

Ved Falaise d’Amont

Ved Falaise d’Amont


Fin vandretur på klinten

På den anden side af byen, fører en laaaang trappe os op på klinten Falaise d’Amont og vi kan følge vandreruten GR 21, der løber over hele klintestrækningen.

Ved en mindre udløber er det muligt at følge et spor helt ned langs klinten til havoverfladen, hvor der er bademulighed. En noget spektakulær oplevelse og bestemt umagen værd.

Baglandet ved Fécamp

Baglandet ved Fécamp


Vandring i baglandet ved Fécamp

Det er muligt at vandre på GR21 fra Fécamp til Yport og tilbage på en dag. Man kan også gå videre til Étretat og overnatte undervejs.

Vi har dog henlagt dagens vandring inde i baglandet ved Fécamp og finder den første vandrerute i Tourville-les-lfs. Her er det landbrugsland med bløde bakker vi vandrer i og kommer ned i dalens skyggefulde skov.

Undervejs ser vi noget af den traditionelle byggestil, hvor gårdenes huse er placeret separat fra hinanden - selv om det ligner 3-længede gårde. Ved at placere husene sådan mindskedes risikoen for at alle husene brændte, hvis der gik ild i et stråtag. Omkring gårdene etablerede man volde og plantede skyggefulde bøgetræer på dem.

Et rådyr i kornet

Et rådyr i kornet


Dyr i marken

Da vi igen kommer ud på åben mark, springer et rådyr os i møde og forsøger at gemme sig i det høje korn. Det står som forstenet og afventer det rette øjeblik til i få spring at komme i skjul inde i skoven.

Rådyret er ikke det eneste vilde dyr, vi møder på turen. Her er vinbjergsnegle og agerhøns så mange, at vi føler at de ”flyver om ørerne på os”. Også en kanin og en rovfugl bliver det til.

Ved Granzeville findes en anden markeret vandrerute. Vi følger åen et stykke og drejer så ind på en markvej, der fører os højt op i landskabet med en fin udsigt udover de gule kornmarker og de blå hørmarker.

Vi slutter i byen, hvor et kors i væggen på et af stenhusene, måske fortæller os, at her engang har boet en korsfarer.

Hotel-Restaurant La Sirène i Yport

Hotel-Restaurant La Sirène i Yport


Yport

Den 3. by vi besøger på denne kyststrækning er Yport. Det er en lille og overskuelig maritim by og her finder vi Hotel og Restaurant La Sirène, hvor vi ønsker at prøve lidt af de lokale retter. Her er godt nok ingen ”syngende havfrue”, men en særdeles venlig værtinde, som for nylig har overtaget virksomheden efter sin bedstemor.

Naturligvis skal vi have noget lokalt at drikke så cider - æblesaft - kommer på bordet. Den slukker tørsten ganske fortrinlig. En andepaté som forret og naturligvis en varm røget sild (kippers), som godt kan volde lidt besvær med alle de ben. Men lækkert er det.

Kirkegård ved Omaha Beach

Kirkegård ved Omaha Beach


Amerikansk kirkegård ved Omaha Beach

Vi er kørt syd om Le Havre mod Caen og videre mod Bayeux med det verdensberømte Bayeux-tapet, der er et 63 meter langt hørklæde, med figurer og tekster broderet med uldtråd i flere forskellige farver. Tapetet fortæller middelalderens historie om Vilhelm Erobrerens togt til England.

På hele den nordfor liggende kyststrækning var det, at de allierede den 6. juni 1944 gik i land på D-dagen, som hænger uløseligt sammen med Normandiets - ja, hele Europas historie.

Vi måtte gense et par af de steder hvor 10.000 unge mænd ofrede livet for Europas frihed. De forskellige landgangssteder fik forskellige navne som Juno Beach, Gold Beach, Omaha Beach og Utah Beach.

Vi kører ind ved Den Amerikanske Kirkegård ved Omaha Beach, hvor flere mindesmærker vidner om de mange ofre. Næsten 10.000 kors står her, rejst for faldne amerikanere, men det er langtfra alle ofre, der ligger begravet her. Op mod 14.000 amerikanske ofre er sendt til Amerika på anmodning af de efterladte.

Flere steder langs kysten findes andre kirkegårde og nogle steder står områderne, som de blev forladt efter krigen, med delvist ødelagte fæstningsværker og sønderskudte bunkere.

Le Mont Saint Michel

Le Mont Saint Michel


Le Mont Saint Michel

Langsomt dukker bjerget med kirken på toppen ud af varmedisen, da vi nærmere os. Vi drejer ud på dæmningen, der fører over til den oprindelige ø og parkerer blandt hundrede andre biler på de dertil indrettede P-pladser.

Så er der et stykke at spadsere, inden vi står foran dette vældigt interessante og historiske bygningsværk - Mont Saint Michel.

Historien strækker sig helt tilbage til 700-tallet og en gang i det 1000 århundrede besluttede munkene at opføre et kloster på toppen af det 80 meter høje bjerg. Senere kom kirken til og de omkringliggende bygninger.

I perioden efter revolutionen og frem til 1863 blev klostret brugt som fængsel. Men fra 1874 blev det klassificeret som et historisk monument og blev i 1979 optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

I klosterhaven på Mont Saint Michel

I klosterhaven på Mont Saint Michel


Trængsel mellem turister

Turisterne valfarter hertil og da der samtidig med at vi kommer, vælter en busfuld japanere ind ved indgangen, beslutter vi at starte besøget med at vandre omkring klippen ude i vadehavet.

Det er ebbe og vi kan komme næsten tørskoet hele vejen rundt. Flere vandrer længere ude og vi ser helt ude i horisonten en større gruppe, som sikkert er guidet. Det er ikke helt ufarligt at vandre alene så langt ud, hvis man overraskes af tidevandet, som her er op til 13 meter.

Da vi kommer inden for de første mure og går gennem porten, kommer vi ind i en smal, lang gade med små souvenirboder, madsteder og beværtninger. Mest af alt minder det om en travl dag på Dyrehavsbakken - her mangler blot karrusellen.

Længere oppe ved klostret og kirken er der dog mere fredeligt og udsigten ud over vadehavet er rigtig flot.

Det er gratis at komme indenfor, men vi må betale entré, da vi vil besøge selve klostret og kirken. Et af de mest fredfyldte steder er klosterhaven, hvor munkene kunne bede og meditere under de skyggefulde hvælvinger.

Vær forberedt på de mange trappetrin, der fører dig op og ned gennem hele bygningsværket.

Outwell
Campingferie 650,-
Torre La Sal
Subaru
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt