Subaru

6.6.11

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

England: Isle of Wight – tiden står stille på den mest uimodståelige måde

Isle of Wight er ikke et sted man lige kommer forbi, men det er bestemt hele turen værd for den lille smukke ø syd for Englands sydkyst er en perle, hvor tiden står stille på den mest uimodståelige måde.

På Isle of Wright ses 30 meter lodrette kalkklipper også kaldet The Needles

På Isle of Wright ses 30 meter lodrette kalkklipper også kaldet The Needles


Isle of Wights varetegn

Noget man skal opleve på Ise of Wight er øens vestligste punkt The Needles, der består af 30 meter lodrette kalkklipper. Man ser dem allerede på afstand fra færgen, når man kommer fra Lymington. Klipperne kan opleves oppe fra, hvor der er en flot udsigt, fra stranden og fra turbåd. Vi har god tid, så vi tager det hele med.

Fra udsigtspunktet er der også en mindre forlystelsespark med restauranter og souvenirbutikker. Ingen tvivl om at alle turister der besøger øen helt sikkert også besøger dette sted.

Der er en utrolig udsigt når man tager stoleliften

Der er en utrolig udsigt når man tager stoleliften


Stolelift eller trapper

For at komme ned på stranden kan man benytte trapperne, men husk man også skal op igen. Hvis man ikke lider af højdeskræk er stoleliften også en mulighed, det er både en behagelig og en sjov oplevelse.

Mens vi hænger og dingler højt over havet er der god tid til at nyde den utrolige udsigt. Vi ser også den sydengelske kyststrækning så langt øjet rækker. Nede på stranden, der består af store sten, kan man hoppe om brod på en af turbådene.

Ud på vandet

Der er to slags både. Man kan vælge en times rolig sejlads rundt om The Needles eller man kan vælge turen i speedbåd, hvor man for fulde kræfter sejler om i bugten på den anden side af klippefremspringet. Vi gør det sidste, for turen ser sjov ud og det er den.

Vi ifører os redningsveste og holder godt fat i de metalbøjler, der foran hver stol. Af sted.

Ungerne nød den hurtige fart med speedbåd

Ungerne nød den hurtige fart med speedbåd


Dinosaurs Isle, hvor en dinosaurus kan ses i original størrelse

Dinosaurs Isle, hvor en dinosaurus kan ses i original størrelse


I dinosaurens fodspor

Isle of Wight er også for børn. Især børn, der er interesseret i dinosaurus. For 125 mio. år siden var øen dyrenes fortrukne levested og i Sandown kan man besøge Dinosaurs Isle, hvor der er dinosaurus i original størrelse og man kan lede efter fossiler. Stedet er ikke stort, men en udmærket attraktion.

En fod fra Mathias på otte år fylder intet i et dinosaurus fodspor

En fod fra Mathias på otte år fylder intet i et dinosaurus fodspor


Skøn natur

Skøn natur


Ud i naturen

Det milde klima, den lange kyststrækning og ingen afstand til havet trækker tusindvis af turister til øen. Der bor ca. 130.000 englændere, men tallet flerdobles om sommeren. Vil man dase er der masser af sandstrande. Vil man være aktiv er der et hav af muligheder med over 800 km afmærkede ruter

Mange steder spiser børn gratis til frokost

Mange steder spiser børn gratis til frokost


Frokost i de små byer

Man kan komme rundt på øen med et Rover Ticket, der giver ubegrænset adgang med busser på øen, men i egen bil sparer man tid og man kan køre efter næsetippen. Bl.a. rundt til de mange små landsbyer der er på øen. Hvis man har børn med så hold øje med KIDS EAT FREE (børn spiser gratis) skiltet. Dem er der en del af.

Newport

Newport


Hovedbyen Newport

Hovedbyen Newport er usædvanlig stille uden for sæsonen, men om sommeren er der festival og så er der gang i gaderne og på havnen. Byen ligger ved floden Medina nærmest midt på øen, men pga. floden er havnen væsentlig for Isle of Wight.

I byen kan man se en lille romersk villa fra 100-tallet og byen fik sit nuværende navn i 1180.

Carisbrooke Castle

Carisbrooke Castle


Carisbrooke Castle

Lige uden for Newport ligger Carisbrooke Castle fra 1100 tallet. Slottet ligger på et højdedrag med en flot udsigt over de grønne marker med græssende får og geder.

Tag badetøjet med og nyd de mange gode strande på Isle og Wright

Tag badetøjet med og nyd de mange gode strande på Isle og Wright


Husk Badetøj

Der er en del gode strande på Isle of Wight, så hvis man vil nyde vandet og sandet, så husk bade tøj. Mange steder er der også gode tilbud til vandsport.

Solnedgang

På vej tilbage til hovedlandet kan vi sidde på dækket og nyde solnedgangen mod vest. Mange er på vandet og det ses tydeligt at det maritime fylder meget i området. Hvert år afholdes flere store arrangementer inden for sejlads.

Solnedgang over Isle of Wright

Solnedgang over Isle of Wright


Se også...

Tv-klip: Anne-Vibeke Rejser - Sydengland, Isle of Wright

Anne-Vibeke Isaksen og familien sejler fra Lymington til Isle of Wright for at opleve den flotte ø med imponerende klipper.

04-05-2011

Subaru
Outwell
Torre La Sal
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt