| Om RejseAvisen | Net tv | Rejseblog | Nyhedsmail | Det Sker | Shop | Foto | Link |
London er en spændende storby, men med alle de mange begivenheder der hele tiden foregår, er det en god ide at planlægge sin tur på forhånd.
Planlæg din transport
Kommer du med fly til London er der fire lufthavne: Heathrow, (25 km fra centrum) Gatwick (45 km fra centrum), Standsted (80 km fra centrum) og London City. (15 km fra centrum). Fra de tre første lufthavne er der hurtigtog og hurtigbus til centrum, mens der er shuttelbus forbindelse fra London City Airport til centrum.
Skal man rundt i London er det hurtigst at komme rundt i millionbyen med en af byens 12 undergrundslinier (The Subway). Man kan købe dags-, weekend-, uge – måneds- og familiekort, der gælder til tog og busser. Fås på alle stationer. Børn under 11 år kører gratis.
Fra Esbjerg sejler DFDS Seaways tre-fire gange daglig til Harwich. Turen tager 18 timer og er dejlig afslappende, som optakt til en hektisk uge i London. Der er togforbindelse fra Harwich til London.
Skal du ud og se seværdigheder uden for London er billeje en mulighed. Men husk, at der er venstre kørsel i landet, det kræver lidt erfaring.
Shopping
Der er stadig mange, der tager på såkaldt power shopping i de store indkøbsgader Oxford Street og Regent Street med de mange stormagasiner.
Men da kursen på et pund er steget ret meget, er fordelen ved shopping set med danske øjne ikke så attraktiv længere. Man kan dog helt sikkert finde noget, som ikke kan købes herhjemme.
Sightseeing
Start f.eks. med en tur ad Oxford Street og ned ad Regent Street til Piccadilly Cirkus og videre ad Haymarket til Trafalgar Square (Med Nelson statuen).
Disse to gader har masser af stormagasiner og et væld af specialbutikker.
Fortsæt videre herfra ned ad Whitehall forbi Downing Street (Premierministerboligen) til Westerminister Abbey. Domkirken kan dateres helt tilbage til 1200 tallet.
Parlamentet med Big Ben ligger lige overfor Westminster Abbey, og ude ved Themsen ligger verdens største og højeste udsigtshjul, London Eye, der er cirka 150 meter højt (diameter) og hvor hvert af de 32 gondoler kan tage cirka 25 passagerer.
Det tager en halv time at komme med hjulet hele vejen rundt, mens man nyder en utrolig flot udsigt over Londons tage.
London Eye er en af millionbyens største attraktioner.
Hele turen tager 2 til 3 timer til fods, afhængig af, hvor mange stops man gør undervejs. Turen er spændende og man kan gå hurtigere end bus og eller taxa.
OL byen – en hel ny bydel
Den olympiske by er en helt ny bydel nordøst for Londons centrum, hvor OL deltagerene boede under OL 2012.
Bydelene er skabt på et bæredygtigt (grønt) grundlag med solenergi, jordvarme, genbrug af vand med videre.
Den er samtidig bygget så den i fremtiden integreres i hovedstaden på en naturlig måde, med plads til omkring 20.000 nye indbyggere.
Mange af de nye sportsanlæg er bygget så antallet af siddepladser kan reduceres og tilpasses behovet for tilskuerpladser. Det store olympiske stadion bliver ikke ombygget, men vil fungere som Londons flagskib, når det gælder store idrætsstævner i fremtiden.
I umiddelbart nærhed af det olympiske stadion er der anlagt et helt nyt moderne shoppingcenter Westfield, der ligger ved den ligeledes nybyggede olympiske togstation Stratford.
Alt i alt er London en spændende by der helt sikkert bør opleves.
| Se også... |
20-06-2012
| Artikler: |
| Links: |
|
|