Azamara Cruice

1.1.16

Af: Rasmus Schønning Fotograf: PR
Bogmærk eller del
 

Storslået natur i Sydengland - Jurassic Coast

Kysten i Dorset og East Devon i det sydøstlige England, der kaldes for Jurassic Coast, er berømt for sin naturskønhed og rigdom på spor efter fortiden. Det er det eneste sted på jorden, hvor 185 millioner års historie ligger tilgængelig i klipperne, i de mange bugte og på strandene.

Jurassic Coast

Jurassic Coast


150 km lange Jurassic Coast kyst

En tur langs med den ca. 150 km lange kyst mellem Exmouth i Devon og Stoutland Bay i Dorset er bogstaveligt talt en rejse tilbage i tiden, især ved Lyme Regis og Charmouth, hvor man har mulighed for selv at gå på jagt
efter fossiler på stranden.  

Jurassic Coast tiltrækker millioner af turister, men trods den store interesse har myndighederne formået at opretholde en bæredygtig turisme, der skåner miljøet mest muligt. Derfor har Dorset og East Devon netop vundet en pris for ”grøn turisme” ved prisuddelingen Tourism for Tomorrow 2005.
Jurassic Coast omfatter et fuglereservat ved Studland Bay, maleriske fiskerlejer og badebyerne Bournemouth og Weymouth.

For den aktive er der nok at kaste sig ud i. Der er en vandrerute langs med kysten, og man kan dykke, ride, windsurfe eller cykle.

Campingferie 650,-
Subaru
Tamarit Parc Resort
Torre La Sal
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt