Dayz Resorts

1.1.16

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Den "umulige" campingtur på Færøerne

Mange har fortalt mig at det er umuligt. I hvert fald med campingvogn. Mange camperer dog men det er i telt eller autocamper. Vi besluttede os for at prøve efter. Spændte campingvognen på krogen og sejlede den lange vej til de smukke 18 øer i Nordatlanten – bedre kendt som Færøerne.

Klik for større billede


Vi ankommer efter en lang men meget behagelig sejltur til Færøernes hovedstad, Torshavn, der også er Europas nordligste hovedstad. Solen skinner fra en dybblå himmel og vandet er blik. Bedre velkomst kan man vel næppe forvente, og vi nyder hvert et sekund, velvidende at det kan ændre sig til tæt tåge på meget kort tid.

Klik for større billede


Vi stiller campingvognen på campingpladsen i Torshavn. Der er nu ikke meget campingplads over det, når man kommer fra Danmark, hvor der normalt er grønt, for vi kommer til at holde på en stor plads med sort grus. Det er dog mod vores forventning muligt at sætte vores Isabella fortelt op. Vi er de første, men det er også meget tidligt.

Klik for større billede


Vi kører til Vestmanna 30 km fra Torshavn og sejler med Pallí op langs kysten, hvor fuglelivet er ubeskriveligt. Lunder, søpapegøjer, mallemukker m.m. kredser over hovederne på os. Alle bor de på de lodrette klippevægge med havet som spisekammer lige under dem. På toppen af de barske klipper går fårene uimponeret og spiser. Vi sejler gennem grotter og betages. Sikke en natur.

Klik for større billede


Tilbage i Torshavn efter en smuk dag på havet, er der dukket lidt flere op på campingpladsen, og det virker straks lidt mere hyggeligt. Alle er i gang med at kokkerer enten i det lille men funktionelle køkken eller på deres gasblus. Vi er det eneste par med campingvogn. I øvrigt også den eneste campingvogn på færgen og vi har endnu ikke set andre på øerne.
Men det kan sagtens lade sig gøre. Man skal bare holde sig til de store veje. Stille campingvognen på campingpladsen, selvom de kan være svære at finde, og så bruge den som udgangspunkt. Lad vær med at køre, når det blæser meget eller er tåget.

Klik for større billede


Det bedste ved at have campingvognen med er, at vi kombinerer det primitive med det mere komfortable. På Færøerne er alt tæt på naturen, så det bliver automatisk en naturlig men også prisværdig del af ferien. Derfor er det alligevel dejligt at have mad i køleskabet, rindende vand, toilet og en dejlig blød seng at krybe ned i. Også selvom vi elsker at sove i telt.

Vi sætter varme på selvom det er sidst i juni måned og trækker en varm fleecejakke på. Skyerne trækker sammen, men det gør de mange gange i løbet af en dag. Vejret ændrer sig konstant, så det kan man tale om hele tiden, og færingerne gør det.
Vi pakker vores nyindkøbte specialiteter ud. Aftensmaden står på nye kogte kartofler, hvalspæk, tørfisk og tørre grindehvalskød. Det lyder måske knap så lækker, men giv det en chance for måske tager du fejl. Spørger du mig, ja, så kan jeg kun sige ”Det smager forrygende”.

Klik for større billede


Faktaboks

Der er 11 campingpladser på Færøerne, hvor du kan tage campingvogn eller autocamper med. Hertil kommer et par teltpladser. Forvent ikke strøm på alle pladser. Gns. pris pr. person er 50,-

For at få campingvogn med skal du sejle. Smyril Line er netop startet med at sejle fra Hanstholm hver lørdag. Turen tager 36 timer. Der er mulighed for at sejle videre til Shetlandsøerne og Island. Priserne varierer alt afhængig af antal personer i kahytten og hvilken slags kahyt. Læs mere på www.smyril-line.dk
Husk praktisk tøj, kamera og kikkert. Der er et imponerende fugleliv.

www.vildmarksliv.dk har vi samlet en masse gode tips til ferien på Færøerne – herunder praktisk råd til vandring og de vandreruter vi afprøvede.

Turistinformation og brochure kan rekvireres hos Færøernes Turistråd på tlf.: +45 32 83 37 60. Læs mere på www.tourist.fo eller www.faroeislands.com

Klik for større billede


Køre med campingvogn

Der findes to firmaer som sejler fra Vestmanna. Jeg kan varmt anbefale Palli Lamhauge, der er en erfaren, lun og herlig kaptajn at sejle med. Læs mere på www.sightseeing.fo
Hvis du vil smage færøske specialiteter kan Hotel Hafnia midt i Torshavn anbefales.

Det er ikke noget problem at køre med campingvogn på Færøerne, men hold dig til de veje, hvor de store lastbiler også kører. Tjek vejen med bil før du kører den, hvis du er i tvivl. Der er ingen afstande. Stil campingvognen på campingpladsen og brug den som udgangspunkt.

Vogntoget

Læs mere om campingvognen:
Hobby Excellent Easy UFe med dobbeltseng, køkken, badeværelse og siddegruppe.
Hobbys hjemmeside: www.caravans.dk

Læs mere om forteltet:
www.isabella.net

Læs mere om bilen:
Subaru Forrester 2,0
Subarus hjemmeside: www.subaru.dk

Benzinforbrug: 9, 5 km / L

Mere TV og flere artikler

I løbet af vinteren bringer vi en dag til dag beskrivelse af hele rundturen på Færøerne. Herunder de mange erfaringer vi gjorde undervejs.

Programmet Anne-Vibeke Rejser - Færøerne sendes november måned 2004 på DK4.
Første gang 2.11. kl. 20.00
Se flere sendetider her: www.dk4.dk - Skriv Anne-Vibeke i søgefeltet.

Tamarit Parc Resort
Subaru
Torre La Sal
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt