Royal Caribbean

25.5.12

Af: Pernille Lykke Hansen
Bogmærk eller del
 

Færøerne: Gourmetmad fra Atlanterhavsøerne

Ligesom det nordiske og danske køkken i disse år melder sig alvorligt på banen internationalt, gør det færøske det samme. Tórshavns internationale Hotel Føroyar, har i stedet for de sædvanlige oksebøffer skabt Restaurant Koks, hvor der satses på de mest friskfangede fisk, skaldyr og lam sammen med de hårdføre og velsmagende grøntsager og urter, som kan gro i det barske klima.

Chefkok Leif Sørensen kreation ”5 gange selleri”, som serveres på Restaurant Koks

Chefkok Leif Sørensen kreation ”5 gange selleri”, som serveres på Restaurant Koks


Lille by med stort potentiale

Køkkenchef Leif Sørensen, tidligere Kommandanten i København, er overbevist om at restauranten, deri næste udgave af gourmetguiden ”66 Best Restaurants Nordic Countries”, bliver rangeret som en flot nummer 51 over de bedste nordiske restauranter.

Herhjemme får Koks hele tre stjerner i ”Den Danske Spiseguide”, hvori der i øvrigt rangeres hele fire Tórshavn- restauranter med klassifikationen én til tre stjerner, heriblandt også Aarstóva nede midt i byen.

Imponerende for en by med kun 20.000 indbyggere

Den store buffet ombord på Norröna prioriterer også færøske kvalitetsråvarer

Den store buffet ombord på Norröna prioriterer også færøske kvalitetsråvarer


Ostetørring

På mange andre fronter lægges der mere og mere mærke til færøske traditioner.

Arla’s innovative udviklingsafdeling Arla Unika, der kun leverer oste til de absolut bedste danske restauranter, har i en længere periode haft et antal specialfremstillede oste hængende for de salte havvinde i et af de traditionelle tørrehuse.

Her vil man se hvad den færøske tradition for lufttørring kan fører med sig.

Hos Smyril Line, der med færgen, Norröna, bringer danskerne og deres biler fra Hirtshals til Færøerne (og eventuelt videre til Island), er man meget opmærksom på den positive udvikling.

- Vi oplever at flere og flere gæster, specifikt beder om vores færøsk inspirerede retter ombord. Så meget at vi overvejer næste sæson at arrangere egentlige gourmetrejser. Også fordi vores egen gourmetrestaurant ombord ”Simmer Dim” vil passe helt naturligt ind i et sådan koncept, siger markedschef Solvej Boltz, Smyril Line Danmark.

Torre La Sal
Subaru
Tamarit Parc Resort
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt