1.3.13

Af: Thomas Sørensen Fotograf: RejseAvisen.dk
Bogmærk eller del
 

Færøerne: Sejltur, bytur, kultur og fugletur

Der er dem, som påstår, at den eneste rigtige måde at komme til Færøerne på er via søvejen. Og jeg er tilbøjelig til at give dem ret. At se disse 18 små vindblæste øer dukke ud af Atlanterhavets intet er et betagende syn.

Afslapning på Norrönas soldæk

Afslapning på Norrönas soldæk


Med Smyril Line til Færøerne

Vi er taget til Hirtshals hvorfra Smyril Lines skib MS Norröna to gange om ugen sejler til Færøerne og Island året rundt. Man undres over, at dette store skib kan manøvrere sikkert ind og ud mellem vadehavets sandbanker.

Men vi er snart på åbent vand og ligger landkendingen bag os og går på opdagelse på dette moderne skib.

I receptionen har vi fået kabine-kort til vores kahytter, og skal de næste 38 timer - to overnatninger - rejse gennem Nordsøen til Nordatlanten - og det kan få pulsen ned.

Det er den anden grund til at starte ferien på Færøerne med en sejltur dertil. At få pulsen ned. Og det har mere end 70.000 passagerer på årsbasis prøvet.

Så længe solen skinner, er det om at indtage soldækket i en lun liggestol og suge den friske luft til sig. Når mørket falder på eller vinden er for skrap, kan vi hygge os i en af skibets barer, benytte cafeteriet eller restauranten, mens børnene kan lege i det særlige børneafsnit.

Efter al den gode mad kan vi lade os svede igennem i et af motionsrummene eller tage en dukkert i svømmepølen. Her er alt hvad vi kan forvente af et moderne skib incl. biograf, diskotek, spillehal, shopping-arkade, familie-TV-rum o.m.a.

Der kom suler forbi Norröna

Der kom suler forbi Norröna


Det meste af den efterfølgende dag bruger jeg til at spejde efter søfugle i Atlanterhavet. Og så gjorde det heller ikke noget om en hval kom forbi!

Men fugle har vi ombord. En gruppe svaler glemte ”at stå af” i Esbjerg og er fulgt med skibet. De ser allerede noget trætte ud og slår sig ned ved de vandpytter, som nattens regn har efterladt på soldækket, for at drikke.

I horisonten kan vi skimte omridset af nogle fjerntliggende øer - Shetlandsøerne - og næppe har vi passeret dem, før vi ser både kjover og suler svæve omkring Norröna. Vi ser også lomvier og lunder, men på lang afstand.

Færøske specialiteter

Færøske specialiteter


Med specialtilladelse får vi mulighed for at besøge maskinrummet og broen for at høre lidt om hvorledes man sejler et moderne skib med 30.000 hestekræfter som MS Norröna, der er bygget i 2003.

Skibet kan have 800 biler og 1482 passagerer fordelt på 318 kahytter og såkaldte couchetter - simple 6-9 mands rum. Er du selv interesseret i et sådant besøg kan du forhøre dig om mulighederne i receptionen.

Den friske søluft skærper appetitten og da vi nu er på vej mod Færøerne, hvorfor så ikke prøve lidt færøske specialiteter som tørfisk, tørret hval, hvalspæk og lufttørret lam, der naturligvis skylles ned med færøsk snaps?

Er det ikke lige livretten - man kan vænne sig til meget - kan man i stedet kaste sig over den store buffet i Norröna Buffet–restaurant eller bede om a la carte i Restaurant Simmer Dim.

Tingsnes på en halvø i Torshavn

Tingsnes på en halvø i Torshavn


Ankomst til Torshavn

Jeg har virkelig slappet af på turen i Atlantens blide bølger og står denne morgen tidligt op for at nyde indsejlingen til Torshavn. Men en pibende nordlig vind med byger pisker i ansigtet på mig, da jeg træder ud på soldækket.


Solen er ved at stå op og først inde i selve havnen er der så meget læ, at vi kan være på soldækket og se byen med halvøen Tinganes midt i havnen.

Norröna ligger til kaj lige ved Havnar Skansi - Torshavns Fæstning, der blev bygget i 1580 for at kunne forsvare byen mod datidens sørøveroverfald.

Hotel Føroyar ligger smukt i landskabet højt over Torshavn

Hotel Føroyar ligger smukt i landskabet højt over Torshavn


Byvandring i Torshavn

Hotel Føroyar ligger smukt i terrænet højt over Torshavn og her får jeg et værelse med udsigt ned mod centrum.

Men ikke nok med det. Lige uden for mit vindue har Færøernes nationalfugl tjaldur lagt sine æg godt kamufleret blandt andre sten, og strandskaden bliver da også ”hidsig” og skræpper op, da jeg viser mig ved vinduet.

Fuglens moderfølelse over for æggene er dog større end frygten for mig og den er straks tilbage på æggene, når jeg fjerner mig. Fugleliv på tæt hold!

Vi spadserer ned mod centrum og passerer bl.a. en flok gæs, der græsser blandt gul blomstrende engkabbeleje, Færøernes nationalblomst.

Huse på Tinganes

Huse på Tinganes


Tinganes

Halvøen Tinganes, deler havnen i hhv. trafikhavnen, hvor bl.a. den smukke skonnert Nordlysid ligger, og fiskerihavnen med værftet på den anden side.

Det var her på Tinganes at folk valfartede til i middelalderen for på demokratisk vis at træffe beslutninger på Altinget.

De oprindelige bygninger fra 1100- og 1200-tallet blev ødelagt af en brand i slutningen af 1600-tallet, men er siden blevet genopført i så oprindelig stil som muligt.

Vi bevæger os op ad gaden Gongin og passerer en række nænsomt renoverede sorte træhuse - mange med græs på taget - der med deres små haver og pittoreske beliggenhed er ganske smukke at spadsere i mellem.

Kulturhuset Nordens Hus

Kulturhuset Nordens Hus


Torshavn byder på meget mere

Efter den guidede tur spadserer jeg forbi Havne Kirken fra 1788, der nu er Færøernes domkirke og går langs det sydlige havnebassin Vestaravag til værfter og viere ned mod fiskerihavnen hvorfra der er en glimrende udsigt til Tinganes.

På turen ses også en række gamle, stortjærede bådehuse.

Tilbage i centrum ”bestiger” jeg Kongemindet, som også er et fint udsigtspunkt med en basaltobelisk på toppen, rejst til minde om Kong Christian IX's besøg i 1874.

På vejen derop passeres skulpturerne af den hårdtarbejdende færing der slæber tørv hjem efterfulgt af sin kone som bærer mælken.


Jeg følger vejen ud af byen og passerer et stort moderne indkøbscenter, stadion og idrætsparken, inden jeg når frem til Nordens Hus.

Dette spændende og meget moderne kulturhus blev bygget i 1983 og benyttes til udstillinger, koncerter, teater, kongresser m.v. - og har også en udmærket restaurant.

På min korte tid i byen har jeg naturligvis kun haft mulighed for at se en brøkdel af hvad Torshavn kan tilbyde turisten. Og hvad omegnen rummer, fik jeg en lille smagsprøve på, da jeg en morgen stod tidligt op og spadserede en tur op i fjeldet til Kongevaderne. Udsigten var betagende.

Hvalfangerstation ved vid Air

Hvalfangerstation ved vid Air


Udflugt til Gjogv

Men det skulle de kommende dage blive endnu mere betagende. Vi har allieret os med Tora Tourist Traffic, der arrangerer guidede ture på øerne, og først går turen nordpå op langs den østlige side af Streymoy, Færøernes største ø, hvor hovedstaden Torshavn også ligger.

Allerede efter få kilometer kan vi fra Nordadalsskard se den sydvestlige ø Koltur og længere fremme er vi højt oppe over fjorden Kollafjørdur, hvor MS Norrøna kan ligge til, når vejret i Torshavn ikke gør det muligt at komme i havn der.

Vi passerer høje fjelde og kører ned langs sundet Sundini mellem Streymoy og Eysturoy, hvor vi besøger den nedlagte hvalfangerstation ved vid Air.


Det var først så sent som i 1960’erne at hvalkogeriet stoppede her. Maskiner, kar og gamle bygninger står her fortsat og forfalder langsomt. Her skulle være mulighed for at etablere et hvalkogemuseum?

Færøernes højeste vandfald Fossá

Færøernes højeste vandfald Fossá


Fossá

På den anden side af broen, der fører over til Eysturoy, fortsætter vi nordpå og ser Færøernes største vandfald, det 140 meter høje Fossá.

Vi får at vide, at der ingen vand er i fossen i dag??!! – Så bare vent til det har regnet kraftigt, så skal I se det bruse….

Risin og Kellingin

Risin og Kellingin


Da jætterne kom

Helt nordligst på Streymoy finder vi den lille bygd Tjørnuvik, klemt inde bag høje fjelde på tre siden og fjorden ud mod det åbne Atlanterhav på den fjerde.

Herfra kan vi se over til et par mærkværdig klipper, der står nedenfor klippekysten - Risin og Kellingin.

Sagnet fortæller, at den islandske jætte Risin og hans kone (kællingen) om natten kom for at slæbe Færøerne med til Island og at Kellingin fik lagt et reb om klippen og trak så den flækkede. Men i det samme stod solen op og den første solstråle ramte jetterne, der blev forstenede.

Tror du ikke på historien, kan du selv se den flækkede klippe, når det er skyfrit.

Tjørnuvik, klemt inde bag høje fjelde

Tjørnuvik, klemt inde bag høje fjelde


Grind i Tjørnuvik

I Tjørnuvik er stranden ud i fjorden flad og derfor meget velegnet til grindedrab, der både er tilladt og en ældgammel tradition på Færøerne for at skaffe sig kød.

Grinden, en lille tandhval, der på ingen måde er udryddelsestruet, er omkring 4-5 meter lang og orienterer sig ved hjælp af ekkolyd. Rammer lyden en undersøisk klippevæg sendes signalet tilbage og grindehvalen kan undvige.

Men på flade strande kommer signalet ikke tilbage, og så er der mulighed for at få hvalerne jaget ind på lavt vand, hvor de kan aflives.

Det foregår med en skarp speciel grindekniv, der stikkes i hvalen lige bag åndehullet, hvorved hovedpulsåren skæres over og hvalen dør øjeblikkeligt.

Det ser drabeligt ud, når havet farves rødt af blod, men for færingerne har det været en naturlig ting i århundrede. Der fanges ikke lige mange grindehvaler hvert år, men det sker hvert år, at en flok kan slagtes, og alle i bygden får del i udbyttet.

Bygden Gjogv

Bygden Gjogv


Gjógv på nordspidsen af Esteroy

Efter et besøg i Tjørnuvik kører vi tilbage over broen til Eysteroy og nordpå over Eidi og kan fra fjeldets top se Risin og Kellingin, men nu fra den anden side. Vi kører højt over Funningsfjørdur og fortsætter frem til den lille bygd Gjógv.

I gæstehuset Gjáargardur tager Eirik Suni Danielsen mod os på rigtig færøsk manér med snaps inden han viser os rundt i gæstehuset og det nybyggede anneks. Stedet havde tidligere campingplads, som nu er nedlagt.

På Færøerne findes ingen allemandsret, hvor man frit kan opstille sit telt, hvor man ønsker, som vi kender det fra f.eks. Sverige. Camping finder sted på autoriserede campingpladser.


Nu kan man i stedet bo i komfortable værelser, hvilket er ideelt til et par dages ophold, hvor man kan vandre til de nærliggende fjeldtoppe, tage med på fisketur, studere fuglefjeldet eller blot komme væk fra storbyens fortravlede larm.

Eirik tager os med op i fjeldet, hvor vi bl.a. ser hvorledes man dyrker kartofler på Færøerne - man vender simpelthen tørven over en kartoffel, der har fået lidt gødning.

Længere oppe går nogle af Færøernes mange får. Det siges, at Færøerne har i alt 72.000 får - der er simpelthen ikke græs til flere!

På den stejle fjeldside

På den stejle fjeldside


Med direkte udsigt til Atlanterhavet

Det går stejlt op ad fjeldsiden og pludselig er vi på fjeldryggen, hvor klippen faldet lodret ned i Atlanterhavet og danner et fuglefjeld. Heldigvis er der sat et interimistisk hegn op, så man ”ikke går for langt”. Her er kun ét skridt ned!

På den lodrette klippesides små fremspring har mallemukkerne (en stormfugl/mågeart) deres koloni. Mallemukken kendes bl.a. på det specielle næserør, den har på næbet. Der bliver tid til at studere disse dygtige svævere, der bæres oppe af vindens opdrift, før de ”giver slip” og styrtdykker mod havet.

Vi spadserer ud på de yderste klipper og kan derfra nyde udsigten ned over bygden og det åbne hav langt under os.

Naturhavnen i Gjogv

Naturhavnen i Gjogv


En naturhavn gav bygden navn

Tilbage kommer vi forbi den dyb klippesprække, der danner en naturhavn, som på færøsk kaldes en gjógv, deraf bygdens navn.

Inderst i klippesprækken kan bådene trækkes længere op på land, hvilket er nødvendigt, når stormen pisker ind fra Atlanterhavet og sender store dønninger ind mod land.

Det blev et spændende møde med denne lille bygd og nogle af dens indbyggere.

Kongsgården i Kirkjubøur

Kongsgården i Kirkjubøur


Kirkjubø kulturcenter

Denne morgen vågner vi til en regnfuld dag, men kører lige over fjeldet på den anden side af Torshavn til Kirkjubøur, hvor kongsbonden Patursson, der er 17. generation på Kongsgården, tager imod.

I bygden er her fundet spor efter irske munke fra 600-tallet, som fik besøg af norske vikinger ca. 300 år senere. I omkring år 1000 kom kristendommen (katolicismen) til stedet, der blev bispesæde.

Måske var det de irske munke, der kristnede de ankomne vikinger. Her er aldrig fundet våben eller andre tegn på krig. Op gennem hele middelalderen var Kirkjubøur Færøernes åndelige og kulturelle midtpunkt.

Den flotte Kongsgård, der menes bygget i 1100-tallet, er primært bygget i stolpetræ og en af blokstuerne er indrettet som museum og benyttes også til forskellige arrangementer.

Det var her i bygden, at den senere stamfader til de mægtige norske konger, kong Sverre, blev født og opfostret i en af fjeldets grotter. Han fik sin uddannelse på Kongsgården og en lille buste hænger på væggen i museet.

Magnus-katedralen

Magnus-katedralen


Dengang var bygden meget større end i dag og bestod af måske 50 huse. Men havet tog en del af landet, så vandet når nu næsten helt op til Olav-kirken lige ved siden af Kongsgården.

Olav-kirken er Færøernes ældste middelalderkirke, der fortsat benyttes som sognekirke.

Lige over for Kongsgården ses ruinen af Magnus-katedralen, opført i 1300-tallet. Det er en 9 meter høj stenbygning med 1,5 meter tykke mure, som man p.t. forsøger at renovere og beskytte mod tidens erosion.

I en af kirkens hemmelige rum bag en tavle, fandt man i 1905 nogle relikvier, bl.a. en flis af Kristi kors, et stykke af Jomfru Marias klæde samt knogler fra forskellige helgener.

På seltur langs Vestmannabjørgini

På seltur langs Vestmannabjørgini


Sejltur til fuglefjelde ved Vestmannabjørgini

Vi kører nu nordpå til bygden Vestmanna, hvor vi ser Sagamuseet i turistcentret.

Her fortælles Færøernes dramatiske historie gennem en række livagtige voksfigurer placeret i en uovertruffen scenografi - det eneste vokskabinet på Færøerne.

Fra havnen sejler vi ud gennem Vestmannasund og op langs Streymoys nordvestlige klippeside, hvor fjeldene, Vestmannabjørgini, rejser sig dramatisk - flere steder lodret mod himlen. Måske er dette en af de største turistattraktioner på Færøerne?

Vi bliver bedt om at tage hjelme på, da vi sejler tæt ind under de op til 700 meter høje klipper og der kan falde løse sten ned.

Ikke nok med det. Vi sejler ind mellem klipper, ind i dybe huler, under hvælvinger og i smalle klippesprækker, hvor båden lige akkurat kan passere i roligt vand.

I storm eller ved høj sø er denne tur ikke mulig at gennemføre.

Lomvier på en klippehylde

Lomvier på en klippehylde


Undervejs ser vi lomvier sidde på klippeafsatserne, ligesom vi besøger en koloni af rider (en mågeart).

På andre årstider kan her også ses søpapegøjer (lunder) og andre søfugle som mallemukker, men dem ser vi ikke i dag.

Efter turen, der varer et par timer og stærk kan anbefales, kører vi til Torshavns lufthavn, hvor flyet fra Atlantic Airways bringer os sikkert og rettidigt til de forskellige destinationer i Danmark.

På toppen af et fuglefjeld

På toppen af et fuglefjeld


Yderligere oplysninger om denne rejse til Færøerne

Sted: Færøerne, 18 øer i Nordatlanten

Årstid: Maj

Guide: Turen går til Færøerne, Politikens Forlag