Azamara Cruice

7.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

I klitterne ved Bulbjerg, Jylland

Jeg har været ved Bulbjerg flere gange siden min barndom og ungdom. Sørensens er ikke mere. Hoteldriften er for længst ophørt og Sandnæshus stod i forfald. Naturen ændrede sig langsomt.

På den gamle redningsvej

På den gamle redningsvej


På vandretur ved Bulbjerg

Nu står Sandnæshus fortsat tomt, men der er håb forude. En række investorer har købt huset og vil renovere det, men om det igen bliver hotel må tiden vise. Den karakteristiske udbygning på nordgavlen skal dækkes, så taget udbygges i hele husets længde. Det bliver spændende at følge med - på afstand.

På stranden og ved fiskehallen er der stille. En enkelt kutter ligger oppe på stranden. Her er tomt. Fiskeriet fra Lild Strand er ophørt. Fiskekvoterne er solgt til Thorup Strand øst for Bulbjerg.

Omkring Lild Strand er skudt en masse sommerhuse op - men heldigvis ikke ude i klitterne, som er fredede (beskyttede).

Søfugle med Bulbjerg i baggrunden

Søfugle med Bulbjerg i baggrunden


Ad gamle redningsvej

Vi følger denne gamle, sandede redningsvej, hvor man i gamle dage trak redningsbåden med heste langs kysten, for at kunne undsætte eventuelt grundstødte fartøjer på strækningen mellem Lild Strand og Bulbjerg.

Stien, for det er kun en sandet sti, indgår i både Vestkyststien og Nordsøstien, og er langsomt ved at gro til. Nu er det alene de vandrende og de cyklende, der slider på stien.

Ude i klitterne ser vi ikke længere åbne klitter med sand. Alt er nu groet til og sandfygningen er standset. Vi traver rundt i klitområdet og forsøger at finde nogle af de ”gammelkendte” klitter. Måske er dette ”Hugormegrotten”? Jeg kan ikke genkende den.

Det gule murstenshus ude på pynten er for længst blevet havets offer.

Lyngen blomstre og bierne har travlt med at indsamle den karakteristiske lynghonning. Her er mange andre planter og i de sparsomme vådområder søger vi efter soldug - men uden resultat. Et enkelt sted finder vi mosebølle - hedens blåbær.

I det fjerne ses Bulbjerg og vi forlader redningsvejen og går ned på stranden. Også kystlinien har ændret sig. Hvert år gnaver havet sand af klitterne i det nordlige Jylland for senere at lagre det igen i Vadehavet bl.a. ud for Rømø.

Den monotone lyd af havets brusen og ral, der trækkes med ud med bølgen, har ikke ændret sig. Vidunderligt beroligende. Kystlinien skifter mellem stenstrand og fin sandstrand. Måger, rider og (naturligvis) skarv holder til her.

Bulbjerg - Danmarks eneste fuglefjeld

Bulbjerg - Danmarks eneste fuglefjeld


Bulbjerg

På denne dejlige sensommerdag er badegæsterne søgt til stranden ved Bulbjerg. Det er imidlertid kun få, der er helt ude i vandet. De fleste, herunder børnene, sopper i vandkanten. Strømmen kan være stærk her og havet bliver hurtigt dybt.

Bulbjerg er en 47 meter høj sandstensknude og Danmarks eneste fuglefjeld. I mange tusinde år stod en sandpille ca. 70 meter ude i havet, Skarreklit, men under en storm i 1978 væltede den og i dag ses kun resterne stikke en lille meter op over havet.

Vi går under Bulbjerg og kan se de mange reder, som riderne (en mågeart) har bygget på næsten utilgængelige hylder.

Enkelte steder sidder endnu store unger og venter på at blive flyvefærdige, medens deres forældre søger føde langt ude på havet. Men vi skal være forsigtige med at gå for tæt på bjerget, for der falder fortsat klippestykker ned - og man ved aldrig, hvornår det sker!

På toppen af Bulbjerg

På toppen af Bulbjerg


En tidligere lyttepost

Vi følger stien på den østlige side af Bulbjerg og bestiger bjerget. Herfra er der i det klare vejr er udsigt mod vest til Sandnæshus med det karakteristiske tag og klitheden neden for bjerget på begge sider. Mod øst skimtes Thorup Strand i der fjerne.

På toppen af Bulbjerg ligger en betonbunker, der fungerede som lyttepost under besættelsen og er på godt og ondt en del af vor historie. Inde i bunkeren ses en lille udstilling der fortæller mere om Bulbjerg.

En række små pæle og skiltning på toppen af Bulbjerg fortæller ”Hertil og ikke længere”, da det er forbundet med stor fare at bevæge sig ud på de glatte bjergskråninger.

Der er stort set kun et skridt - 47 meter - ned! Alligevel tosser en knægt rundt på de yderste kanter, medens hans forældre passivt ser til!

En ung ride kommer fri af noget snor

En ung ride kommer fri af noget snor


Ride med problemer

En trappe fører ned til parkeringspladsen og den bør benyttes for ikke at erodere bjerget mere end højst nødvendigt. Der er også en P-plads på toppen af Bulbjerg for de, der ikke ønsker eller kan bestige det til fods.

Da vi fortsætter vandringen mod Thorup, ser vi en ung ride med noget tang/snor viklet om sine ben. Den trykker sig, da jeg nærmere mig.

Jeg tager forsigtigt om den og løfter den op og fjerner snoren fra dens ben. Jeg tænker, at den netop har forladt reden og endnu ikke har nået at opbygge en skræk for mennesker. Vi giver den et lille klap og forlader den for at begive os ud i klitplantagen.

I klitplantagen

I klitplantagen


Klitplantagen

Her er heden ikke så åben og snart vandrer vi ind i den tilplantede skov domineret af fyrretræer - klitplantagen.

Men her vokser også gran samt en række løvfældende træer.

I lysningerne blomstrer lyngen og stien slynger sig ind mellem høje tilgroede bakker. Vi benytter lejligheden til at plukke lidt lyng, medens vi lader blikket søge gennem skovbunden for at se efter svampe. De almindelige kantareller skulle være klar nu. Men vi finder ingen.

Vi går op på en af højene ved Thorup Sande og kan spejde ud over klitplantagen. Vi har vandret i adskillige timer og har kun mødt to andre personer, der var på cykeltur. Her kan vi påstå, at vi har naturen ”for os selv”.

Lidt før Thorup Strand passerer vi naturlegepladsen og følger denne til vi når landevejen til Thorup Strand.

En kutter kommer ind på stranden ved Thorup

En kutter kommer ind på stranden ved Thorup


Kuttere på stranden

Selv om det er hen under aften, står solen fortsat højt på himmelen. Den åbne strand og havet medvirker til at give det hele et lyst skær, da vi når frem til byen.

Nede på stranden er de første fiskekuttere allerede kommet ind og nogle få mennesker med plastposer i hænderne gør en god handel og får posen fyldt af rødspætter for en 100-lap.

Thorup Strand er et af de efterhånden ganske få steder langs vestkysten, hvor kutterne fortsat trækkes op på stranden. Det er altid spændende at følge med i aktiviteterne både på stranden og i auktionshallen.

Nu kommer næste kutter ind. Den sejler et stykke langs med kysten ikke så langt ude og vender så stævnen direkte mod stranden og med fuld kraft sejler den ”på grund”. Skipper går frem til rælingen og kaster en line ind til en medhjælper inde på stranden.

Han trækker linen ind, der igen er forbundet med en stålwire, som han fastgør på en enorm bulldozer. I gamle dage havde man et spil, der trak bådene op og ud i vandet. Nu bruges spillet kun til at få kutterne i havet. Bulldozeren sætter i gang.

Vi fjerner os, så vi står i god afstand fra wiren. Som knægt hørte jeg den uhyggelige historie om dengang en wire sprang og svirrede gennem luften med en sådan kraft, at den tog livet af en mand, som den ramte.

Wiren strammes og skibet flytter sig ca. 1 meter. Så sker det, der ikke må ske. Wiren springer. Til alt held falder den til jorden uden at springe ud til siden. Vi veksler blikke, der siger alt!

Endnu en kutter kommer ind

Endnu en kutter kommer ind


Fiskekvoter - lidt endnu

Der går lidt tid inden en ny wire bliver monteret og snart står også denne kutter godt oppe på stranden.

Jeg henvender mig til en af fiskerne for at høre lidt om livet her i Thorup og i Lild og han svarer gerne på mine spørgsmål.

”Fiskekvoterne” er det ord, der igen og igen kommer over hans læber, medens han må af med sit mundvand for hver sætning. ”I Lild har man solgt fiskekvoterne og nu er der ikke fiskeri længere i Lild”. Om det går godt her? ”Næ, men man må jo ikke klage. Vi gamle holder ud”. Han sender endnu en spytklat til jorden.

Endnu en kutter dukker op i horisonten og han har ikke tid til at tale mere med mig. Op på bulldozeren og den næste kutter bliver trukket op.

Alle kutterne har masser af fladfisk med hjem. Det har været en god dag for fiskerne.

Og for os på vandreturen omkring Bulbjerg.

Campingferie 650,-
Tamarit Parc Resort
Primo Tours
Subaru
RejseAvisen.dk
Seneste nyt