30.3.07

Af: Th. Sørensen Fotograf: Smyril Line
Bogmærk eller del
 

Flere vælger oplevelsesrejser frem for charterture

Danskerne vil i stigende grad være aktive og opleve steder, de aldrig har været før, når de skal på ferie. Rederiet Smyril Line sælger flere rejser til Nordatlanten end nogensinde og det er specielt de naturskønne oplevelser, der frister.

Færøernes fantastiske fjelde

Færøernes fantastiske fjelde


Poolen må vige pladsen for et bad i de varme kilder, og fællesspisningen med tilhørende guide-revy er afløst af et måltid omgivet af rigt dyreliv i de færøske fjelde.  

Hidtil ufremkommelige steder er nu blevet yderst populære rejsemål, og nu er det oven i købet muligt at opleve de utraditionelle destinationer i egen bil.

Rederiet Smyril Line tilbyder rejser, hvor du i egen bil kan opleve Island, Færøerne, Shetlandsøerne og Skotland. Turene er en stor succes hos selskabet, der siden 1982 har specialiseret sig i rejser i Nordatlanten.
Markedschef hos Smyril Line Danmark, Solvej Boltz, fortæller her om den stigende interesse for deres rejsemål:
- Vi kan afgjort mærke, at folk har en stigende interesse for at holde ferier, hvor de på en anderledes måde oplever natur, historie og kultur. Vores salg af rejser stiger hvert år, og det er endda på trods af, at det stadig kun er en brøkdel af befolkningen, der kender til vores udbud af ferier, hvor man kan tage sin egen bil med til blandt andet Island og Færøerne. Men det er helt sikkert, at i takt med at folk har fået kendskab til os og vore rejser, har efterspørgslen været hastigt voksende.

I Island er der nye vandfald til hver dag

I Island er der nye vandfald til hver dag


Vil man se Islands gejsere og vilde rensdyr eller opleve den barske natur på Færøerne fra sædet i ens egen bil, kan man gøre det på flere måder. Har man en 4-hjuls trukket bil, er der mulighed for at vælge ”Explorer Highland”-turen, hvor natur er natur, og man selv skaber vejene.

Kører man i ganske almindelig personbil, kan man se frem til en mere tilgængelig rute, som Smyril Line har tilrettelagt med de bedste seværdigheder og mest enestående naturoplevelser for øje. Der er otte forskellige ruter at vælge imellem bare på Island, så man er sikker på at finde en, der tilgodeser ens behov og ønsker.

I en bydel på Færøerne

I en bydel på Færøerne


Kan man ikke bestemme sig for, hvor man helst vil hen, er det også muligt at kombinere destinationerne, så man for eksempel får et par dage på Færøerne efterfulgt af en uge på Island, eller man kan besøge det skotske højlands bjergsøer og smukke slotte kombineret med en tur til Færøerne.

- Vores udbud er sammensat, så vores rejsende selv kan være med til at bestemme, hvor de skal hen, og hvad de gerne vil se, og jeg tror, at dét – sammenlagt med at de på disse ture kan få nogle oplevelser, de ikke finder andre steder – er med til at skabe tendensen. Og så synes folk også, at det er spændende at besøge de steder, som er en stor del af Danmarks historie og en vigtig del af danskernes udvikling, fortæller Solvej Boltz.

Cruisefærge Norröna fra Stena Line

Cruisefærge Norröna fra Stena Line


Smyril Line

Smyril Line blev startet I 1982 i Torshavn på Færøerne. Siden da har rederiet åbnet kontorer i Bergen, Hanstholm og Kiel og beskæftiger i dag 170 medarbejdere.

Rederiets cruisefærge Norröna er det eneste, der forbinder Europa med Nordatlanten. Luksusfærgen har plads til 800 biler og rummer op til 1482 passagerer.

Smyril Line udbyder som de eneste i Danmark kør-selv-ferier til Island, Færøerne, Skotland og Shetlandsøerne.