Dayz Resorts

8.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Flodsafari ad Menaggul-floden, Sabah, Borneo, Malaysia

Denne sideflod til Kinabantangan-floden er visse steder ganske smal og mens vi sejler gennem det næsten stillestående vand holdes der udkik. Heldigvis ser vores guide det, vores øjne ikke kan spotte.

Guiden spotter en to meter lang mangrove-slange i træerne

Guiden spotter en to meter lang mangrove-slange i træerne


Hov - der var en slange

Pludselig slår rorgængeren bak på lokalguidens kommando og langsomt glider vi ind under et træ, hvis krone hænger ud over floden.

På en gren ligger en ca. to meter stor, flot mangrove-slange, hvis sorte farve med gule tværgående striber kun et trænet øje opdager på afstand.

Næseaber der spottes på flodturen

Næseaber der spottes på flodturen


En flok næseaber

En båd længere fremme har spottet nogle næseaber, der har slået sig ned i træerne, hvor de æder af bladene.

Det er fantastisk at sidde blot nogle få meter fra disse ejendommeligt udseende dyr. Hannen dominerer flokken og vejer op mod 20 kg. Det er hannen der bestemmer og hunnerne følger hans mindste vink. Hannen har op til 20 hunner i sin flok, så han har nok at se til!

Milde aftener nydes på terrassen i lodgen

Milde aftener nydes på terrassen i lodgen


Aftenhygge på Kinabatangan Riverside Lodge

Om aftenen serveres der mad på store fade i restauranten ved Kinabatangan Riverside Lodge.

Vi har fået ris, kylling og kogte grøntsager med enkelte afvigere over fisk og næsten hver dag rejer  i store mængder - men alligevel føles middagene ret så trivielle og ensformige.

Senere sidder vi alle på terrassen i den milde aften og taler om dagens hændelser og får "dagens medicin" - en medbragt benediktinelikør til kaffen. Likøren er god for maven og vi sover godt på den!

En flok pygmæelefanter der hygger ved flodbredden

En flok pygmæelefanter der hygger ved flodbredden


Krokodille spottes

Næste morgen har solen svært ved at brænde disen væk fra Kinabatangan-floden, hvor vi skal forlade Ribersite Lodge og sejle 87 km ned ad floden mod provinsbyen Sandakan.

Det er en lidt større speedbåd vores kufferter og vi selv anbringes i.

Det første lille stykke sejles der stille og roligt - måske fordi mandskabet ved, at vi igen har mulighed for at møde pygmæelefanterne. Så glider vi ind til bredden og ser en stor flok på ikke mindre end 16 individer.

Vi sejler en lille times tid, da speedbåden pludselig vender rundt i en stor bue. Igen er der spottet noget inde ved flodbredden.

I vandkanten ligger en kæmpe krokodille. Den flytter sig ikke, da vi nærmer os.

Der er fuld fart på båden der skal der fører os til indsejlingen til Sandakan

Der er fuld fart på båden der skal der fører os til indsejlingen til Sandakan


Fuld fart fremad mod Sandakan

Der sættes fart på båden og disen forsvinder helt og det bliver et pragtfuldt vejr. Ganske få steder passeres små landsbyer, hvor farten sænkes, men så snart vi atter er forbi husene, speedes der op.

Det er en vidunderlig klar dag og meget forfriskende at sidde i båden og betragte sceneriet vi passerer. Vi kommer ud på mere åbent vand - bugten ved Sandakan - og båden hopper hen over vandet, mens vi langsomt nærmer os de karakteristiske klippesider, som rejser sig op af havet ved indsejlingen til Sandakan.

Efter godt to timer for fuld speed er vi atter på land, hvor en bus venter på os.

Makaque-aber der underholder på orangutang rehabiliteringscenter uden for byen Sandukan

Makaque-aber der underholder på orangutang rehabiliteringscenter uden for byen Sandukan


Sepilok Orang Utan Rehabilitation Center i Sandakan

Lidt uden for centrum af Sandakan ligger Sepilok Orang Utan Rehabilitation Center.

Vi så et tilsvarende center, da vi tidligere på rundrejsen var i Sarawak-provinsen, hovedjægernes land, og også her er formålet at redde orangutangerne og få dem vænnet til en fri tilværelse.

Fra centrets hovedindgang spadserer vi ind til observationsstedet, hvorfra man to gange om dagen kan iagttage orangutangerne komme og få mad – bananer og anden frugt.

Der er imidlertid ingen menneskeaber, men en masse makaque-aber der underholder.

Nysgerrige orangutanger

Nysgerrige orangutanger


Forsigtige men nysgerrige orangutanger

Det varer ikke længe før flere orangutanger kommer til. På et tidspunkt er der omkring fem orangutanger, som sidder på foderbrættet.

Senere forsvinder orangutangerne igen ud i skoven lige så stille som de ankom.

Den dag orangutangerne ikke længere kommer til foderbrættet og således klarer sig selv i regnskoven - den dag er rangernes (dyrepasserne) arbejde med at rehabilitere disse dejlige dyr lykkedes.

Samme eftermiddag flyver vi til badeferie ved Kota Kinabalu ...

Campingferie 650,-
Primo Tours
Tamarit Parc Resort
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt