Riis Rejser

12.4.13

Af: Thomas Sørensen Fotograf: RejseAvisen.dk
Bogmærk eller del
 

Fotosafari i den østlige del af Matswani Safari Lodge, Sydafrika

Vi er kommet med på endnu en fotosafari og kører ud af østlågen til vi igen møder en indhegning. Her bor Jargo - et enligt hvidt næsehorn. Vi finder ham længst væk i indhegningen og han følger os nøje, da jeepen parkeres. Han kender guiden og nærmere sig langsomt, medens hun visker søde ord til ham på afrikaan - et af de mange sprog i Sydafrika.

Et tonstungt næsehorn kommer luntende imod os!

Et tonstungt næsehorn kommer luntende imod os!


Jargo - det hvide næsehorn

Medens vi ser måbende til, kommer næsehornet helt hen til jeepen og snuser til os. Da den kommer lidt for tæt på vores guide, der sidder på rettet med front mod os, og nærmest skubber til hende, beder hun den bestemt om at flytte sig og det vældige dyr viger lynhurtigt tilbage.

Hver tænker sit! Vi skal ikke tage fejl af dette ”tamme” dyr. Denne gigant, der kan veje op til 2,3 tons, kan når som helst flytte både jeep og mennesker, hvis den bliver sur og angrebslysten. Den stamper lidt i jorden med den ene fod, men lidt flere beroligende ord fra guiden og den falder til ro igen.

Dette hvide næsehorn er ligesom det sorte gråt, men kendetegnes på den brede mund, der er god til at klippe græsset på savannen, i modsætning til det sorte næsehorn, der har en spids læbe beregnet til at nippe skud fra buske og træer.

Jargo har haft en mage, men hun kunne ikke bære ham, da han besteg hende og sank sammen under hans vægt. Det var han bestemt ikke tilfreds med og det endte desværre med at han stangede hende ihjel.

Matswani har dog planer om igen at skaffe et hun-næsehorn, så der også kan komme gang i dette avlsprojekt.

En flok impalaer - hunner og kid - løber væk

En flok impalaer - hunner og kid - løber væk


Impalaer med nyfødte kid

Ude af indhegningen kører vi igen gennem det kuperede landskab, men har ikke rigtigt heldet med os i dag.

Holder dyrene fri? De er i hvert fald som forsvundet.

Et sted ser vi skyggen af en klipspringer. Så kommer en gruppe impalaer med nyfødte - ikke ugegamle - kid løbende ud på stien foran os. Impalaen ses ofte i store grupper og er en mellemstor rødbrun antilope på op til 50 kg. med hvidt bryst.

Hannen har lange flotformede horn. Hunnerne har ingen. Hunnerne og kiddene løber i en gruppe foran os og alle tager vare på hinanden.

Det fortælles, at en hun sagtens kan give et andet kid mælk, hvis kiddets mor er længere væk.

Giraffer er elegante dyr

Giraffer er elegante dyr


Giraffer på tæt hold

Så er der pludselig en gruppe giraffer, der stikker hovedet op over bushen og vi får travlt med at komme på skudhold af dette - verdens højeste dyr - der kan blive op mod 5 meter høj.

Motoren slås fra og vi kan roligt betragte dyrene, der naturligvis er meget opmærksomme på os. De går dog roligt videre med at æde de øverste friske skud fra de tornede træer.

Champagnebrunch på Kudo Rock ved Matswani

Champagnebrunch på Kudo Rock ved Matswani


Champagnebrunch på Kudo Rock

Vi betragter dem en stund, lader dem så være i fred og kører videre til Kudo Rock, hvor en champagnebrunch står parat til os.

”Fotosafari uden champagne er ikke safari, blot en oplevelse” citat Karen Blixen.

Og vi bliver modtaget på en platform bygget ud over en klippe - igen med en formidabel udsigt - med champagne og et veldækket frokostbord.

Neden for Kudo Rock er et vandhul, hvor dyrene tiltrækkes og et par zebraer er ved at drikke, da vi ankommer.

Midt på dagen er heden uudholdelig og da vi er tilbage på lodgen, er det for varmt til at opholde sig udendørs, så der bliver lejlighed til at slappe lidt af, læse og skrive under stråtagets skygge.

I landsbyen danser indbyggerne for os

I landsbyen danser indbyggerne for os


Tribal evening

Da mørket har sænket sig over Sydafrika, køres vi til den nærliggende landsby, hvor vi skal overvære en såkaldt stammeaften. Vi hører om hvorledes de sorte levede for 50-60 år siden, om flerkoneri og andre traditioner.

Jeg bliver bedt om at kalde på høvdingens livvagt for at spørge om lov til at vores lille gruppe må komme ind og besøge ham. Livvagten, med nøgen overkrop og skind om lænden, kommer svingende med sin store økse, så jeg næsten får et chok, men han smiler og piler ind i den lukkede gård, for et øjeblik efter at meddele at høvdingen tager imod.

Vi går ind gennem en smal indgang, hvor der kun kan passere én person ad gangen, således at høvdingen har mulighed for at se, hvem det er der kommer og besøger ham.

Vi sætter os på kanten op ad et af husene. Huset overfor til venstre er forrådshuset. I huset til højre sover høvdingen med den af sine koner han har valgt at tilbringe natten sammen med. Udenfor sidder alle tre koner godt tildækkede.

Mellem husene er bålpladsen til madlavningen og gryderne koger allerede. Muren bag ved har tre forskellige højder. Her tester høvdingen sine koner om de stadig har deres smidighed i orden. Den yngste af konerne skal kunne kravle over den højeste mur, den ældste over den laveste. Kan de ikke det, udskiftes konen med en ny pige fra landsbyen.

Så lyder der trommer og sang og kvinder og mænd i farverige kostumer danser ind i gården. Vi overværer nogle af de traditionelle danse, der bl.a. skildrer jagt. Her er både helt unge og modne mænd med i dansen.

Da forestillingen er ovre bliver gryderne sat frem og vi skal (desværre) spise på oprindelig maner - med fingrene. En vidunderlig kogt perlehøne, med en skøn sovs og moste grøntsager. Og så med fingrene.

Synd at så lækker en mad ikke bliver spist - for det er faktisk umuligt at spise retten med fingrene. Når maden kan serveres på en plasttallerken, og rødvinen serveres i pokaler, bør man også kunne få en plastgaffel denne aften!

Verdens største antilope, elsdyrantilopen, ser vi også

Verdens største antilope, elsdyrantilopen, ser vi også


Sunset Rock

Vi er nået til den sidste eftermiddag og kører ud over det åbne landskab, hvor flokke af blisbukke går og æder.

Blisbukken er rødbrun med hvid bug, hvide underben samt hvidt ansigt og let lyreformede horn. De er meget sky og flytter sig straks de ser og hører jeepen komme.

Her er også en gruppe zebraer og impalaer. Lidt længere fremme ser vi en enlig sasaby (eng. Tsesseby), der med dens karakteristiske krop med lav bagdel og farvesammensætning kan minde om topien, som vi kender fra savannen i Østafrika (Kenya og Tanzania).

Også den meget sjældne og sky elsdyrantilope (eng. elan), der er verdens største antilope, ser vi inde mellem træerne. Elsdyrantilopen, hvor både hunner og hanner har horn, kan veje op mod 900 kg og hannen har en hudlap hængende nede under halsen.

Sundowner på Sunset Rock

Sundowner på Sunset Rock


Fantastisk solnedgang med champagne i glasset

Sent på eftermiddagen når vi frem til Sunset Rock et højtliggende, næsten nøgen klippefremspring i rødbrune, lysebrune, og gule sandsten, med enkelte større klipper liggende som naturlige sæder på klippen.

Her er der dækket op til en forfriskning med snacks og champagne, medens vi venter på solnedgangen, der denne aften bliver helt fantastisk. De tidligere afteners tordenskyer eksisterer ikke længere. Ikke en vind rører sig. Det kan ikke blive meget bedre.

Og underholdning skorter det heller ikke på. Uden at røbe for meget bliver der afviklet den såkaldte ”Kudoshitspittingcompetition” - vistnok ikke afrikaan, men hvad det går ud på, må få vente.

Nogle gæster har medtaget et lille sanghæfte - specielt trykt til lejligheden - og medens vi venter på at solen sænker sig over Waterberg-bjergene ude i horisonten, synger vi et par af sangene.

Og så går det pludseligt meget hurtigt. Fra solens underkant "rammer" horisonten og til solen er væk, går der kun ganske få minutter. Med champagneglasset i hånden nyder vi denne vidunderlige stemning, hvor lyset langsomt forsvinder og luftens kølige brise afløser den brændende sols varme stråler.

Vi går over til bilen, men Allis og jeg har lyst til at røre os lidt og vandrer et stykke på stien foran bilen, medens tusmørket tager til. Da vi indhentes, stiger vi om bord og får et sidste glimt af himmelens aftenrøde mellem bushens træer.

Minerne ved Soweto

Minerne ved Soweto


Tilbage over Soweto

Vi har en lang køretur foran os på den sidste dag, så vi ”klipper” strækningen over med nogle pauser undervejs fra Matswani Safari Lodge til Johannesburg.

Nede af Waterberg-bjergene passeres ”De 7 Søstre” der danner overgang mellem bjergene mod nord og det flade frugtbare landbrugslandskab mod syd. Vi kører gennem enorme opdyrkede arealer med grøntsager og kæmpemæssige kvægfarme afløst af frugtplantager.

Undervejs hører vi om grundlaget for den rigdom, der blev skabt i forrige århundrede gennem minedrift, hvor man udvandt både kul, jern og diamanter, og kan stadig se tårnene fra mineskakterne, da vi kører forbi og stopper ved Apartheid Museet.

Det er et moderne museum, der fortæller om dengang hvide og sorte levede adskilt, om de sortes kamp for ligeberettigelse og endelig med Mandelas frigivelse og senere valg som Sydafrikas første sorte præsident. Uhyggeligt og lærerigt.

Sowetos faldefærdige blikskure, udgør hjemmene for tusinder af fattige sorte

Sowetos faldefærdige blikskure, udgør hjemmene for tusinder af fattige sorte


Township og fattigdom, men også nobelprismodtagere

Efter et par timer køres vi gennem Soweto. Jeg havde regnet med at vi fik en guidet tur i dette specielle miljø, men det blev kun til et kort vue ud over den samling af faldefærdige blikskure, der fortsat udgør hjemmene for tusinder af fattige sorte.

Men Soweto er andet end slum og langsomt (alt for langsomt) rettes forholdene for flere og flere.

Vi besøger gaden hvor to nobelprismodtager har huse - Desmond Tuto og Nelson Mandela - og får en rundvisning i Mandelas tidligere hjem.

I den mere mondæne del af byen holder vi ind ved en noget speciel restaurant - Wandie's Place - hvor vægge er pyntet med alverdens visitkort, pengesedler og hilsner skrevet med spritpen - også i loftet. Her får vi tilbudt en buffet af forskellige gryderetter, der strækker sig fra kogt komave, over lam til oksehaler. Bestemt et besøg værd.

Mætte - både af den gode mad og de mange indtryk - og trætte sættes vi af i lufthavnen og skal bruge det næste halve døgn på igen at komme tilbage til det råkolde Danmark.

I de sidste solstråler på Sunset Rock - Matswani Safari Lodge

I de sidste solstråler på Sunset Rock - Matswani Safari Lodge


Yderligere oplysninger om denne safari i Sydafrika

Sted: Matswani Safari Lodge, 300 km nord for Johannesburg, Sydafrika

Årstid: December

Guide: Turen går til Sydafrika samt Rejsen rundt i Sydafrika - Politikens Forlag

Teknisk rejsearrangør: Store Verden

Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
Outwell
Subaru
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt