15.1.11

Af: Hans Duggen
Bogmærk eller del
 

Frankrig: Bretagne - her mærker man klodens åndedrag

Når tidevandet hæver og sænker sig er det som at mærke vores klode, der bevæger sig under os i dybe åndedrag. Dertil kommer at man alle vegne kan få det bedste fra havet på sit spisebord. Østers fås ved vejboderne, fruit de mer på hvert eneste spisested og markederne bugner med fisk.

Le Mont Saint Michel

Le Mont Saint Michel


Man kan passende styre hen til byen Avranches, som ligger i Basse Normandie. Den er nem at finde på alle kort. Kystvejen, der går langs nordkysten af Bretagne, hedder N 175/E 401. Efter ca. 17 km i Pontorson går D976 ud til den første og største af alle seværdigheder: Le Mont Saint Michel. Det er en af de allermest besøgte seværdigheder i hele Frankrig. Der er store parkeringspladser på og langs diget ud til selve øen.

Jo, det er en ø én gang om måneden. Ved springflod er den nemlig ikke landfast, så man gør klogt i at studere tidevandstabellen, som er opslået på landsiden.
Regn med at der er trængsel i højsæsonen, hvor turisterne går turisterne skulder ved skulder i gaderne.

Barrage Rance, verdens største tidevandskraftværk

Barrage Rance, verdens største tidevandskraftværk


Til St. Malo

Der er ikke så langt fra Mont Saint Michel til den største af byerne i Bretagne - St. Malo. Det mest spændende ved St. Malo er havnebassinerne omkring den gamle bastion, de middelalderlige bukere på en klippeknold, omgivet af stærke mure, som går helt nede ved strandkanten for at holde det til tider frådende hav væk fra byen. Lige under denne mur findes de skønneste strande og ved en af dem har man en svømmepøl, der fyldes med frisk havvand hver gang det er højvande.

Markedet ved havnen byder hver dag på friske fisk og skaldyr. På vej ud af St. Malo kommer man over det store tidevandskraftværk. Der er parkering på begge sider. Gå en tur over dæmningen med de mange sluseporte og iagttag de hvirvlende maltrømme i vandet.

Han ville være sikker på at sommerhuset blev stående i stormen

Han ville være sikker på at sommerhuset blev stående i stormen


Cote Granit Rosé

Den rosa kyst Cote Granit Rosé er opkaldt efter de rosafarvede sten på kysten. Med mellemrum findes der små, hyggelige strande, som regel indkranset af de rosa klippepartier, som ved Ploumanach og Tregastel. De er en udflugt værd. Sådan bare for at nyde solen eller gå en tur på klipperne. Tag godt fodtøj på og pas på hvor du sætter hænderne, da der er risiko for at gribe på de skarpe muslinger.

Herude skal man have god tid. Det er ikke sikkert, at vejret er i sit bedste hjørne. Men selv når det er det, så skal du kende tidevandstabellen. Det er kostbart at skulle hentes på en af klipperne af en helikopter. Tidevandsforskellen ved springflod er ca. 8 m. Den daglige forskel mellem 4 - 5 m.

Der er mange steder på Cote Granit Rosé at tage på udflugt til, men det er mest naturseværdighederne, man kommer efter.

Pointe de Pen Hir

Pointe de Pen Hir


De yderste skær mod vest

Syd for den store havneby Brest går en dyb fjord ind i landet og på dens sydlige bred ligger der en spændende halvø. Kun nogle få mindre bysamfund præger de grønne marker mellem klippekysterne. Crozon og Camaret-sur-Mer. Har man slået sig ned ved Trébeurden kan man jo tage det som en dagsudflugt. Der er så 138 km hver vej.

Kap Pen Hir er ikke Frankrigs vestligste punkt, men det er tæt på. Når man står der ved de yderste forrevne og meget utilgængelige klipper, er det så tæt på at man kan tillade sig at sige ”Next Stop USA”. Pointe de Pen Hir er et yndet turistmål - og det er turen værd.

Stranden ved bymuren i St. Malo ved ebbe

Stranden ved bymuren i St. Malo ved ebbe


Sydkysten

Sydkysten er ikke nær så lang og omfangsrig som nordkysten, men naturligvis mærkes tidevandet også her. En række fiskerbyer præger kysten med små maleriske havne. To store fjorde skærer så også meget dybt ind i baglandet, begge er præget af kraftige tidevandsstrømme. Halvøen Quimperon er præget af en utrolig flot sandstrand på vestkysten. Parkering er vanskelig i højsæsonen, idet stedet er udflugtsmål fra de større byer i Vestfrankrig.

Klipper ved Cote Rosé ved Ploumanach

Klipper ved Cote Rosé ved Ploumanach


Campingmuligheder i Bretagne

Kun 8 km fra Mont St. Michel ligger en fin plads med opvarmet svømmepøl, handicapvenlig og med WI-Fi. Den hedder naturligvis Camping St. Michel.

Tæt på centrum af St. Malo ligger den firestjernede plads Peitit Bois med alle mulige bekvemmeligheder. ACSI-rabatmulighed.

Camping Tourony ved Ploumanach/Tregastel ligger en trestjernet plads lige ved centrum af Cote Granit Rosé og meget tæt på maleriske havne og sandstrande. Også denne plads tilbyder ACSI rabat for camping udenfor højsæsonen.

Ved Crozon ligger der en hyggelig plads med masser af læ for den til tider stride vestenvind. Til gengæld er der kun 100 m til den flotteste strand man kan tænke sig, hvor bølgerne ruller ind lige fra Atlanten. Pladsen bærer navnet La Plage de Goulien.

Læs mere på www.franceguide.com

RejseAvisen.dk
Seneste nyt
  Glemt kodeord?