Riis Rejser

6.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Byvandring i Toulouse, Sydfrankrig

Floden Garonne snor sig gennem byen Toulouse og vandet glider stille under Pont Neuf inden det vælter ca. fire meter ned over en dæmning og fortsætter sin vandring mod Atlanterhavet.

Pont Neuf over floden Garonne i Toulouse

Pont Neuf over floden Garonne i Toulouse


Gammel universitetsby

Mellem denne brede flod og den håndgravede Canal du Midi ligger den centrale del af Toulouse, der er den 4. største by i Frankrig efter Paris, Lyon og Marseille med ca. 430.000 indbyggere (850.000 med forstæder) - men opleves ganske stille og rolig.

Toulouse er en gammel universitetsby med mange studerende, (universitetet blev grundlagt i 1229 og er i dag det næststørste i Frankrig) men også en industriby - med forskning inden for nanoteknologi, medicinindustri og måske bedst kendt for sin flyfabrikation af Airbus og Ariane-raketterne, der benyttes i det europæiske rumfartssamarbejde.

Til hverdag er byens hoteller ofte fyldt af travle forretningsfolk, så det er værd at besøge Toulouse i weekenden, hvor det også er muligt at få hotelværelser til en fornuftigere pris. 30 til 40 pct. under hverdagsprisen for et hotelværelse er ikke umuligt.

Toulouse kaldes også

Toulouse kaldes også "Den lyserøde by"


Toulouse - Den Lyserøde by

Vi bor midt i denne historiemættede storby på et dejligt fredeligt beliggende hotel, Hotel Mecure Toulouse Saint-George ganske få meter fra en af byens mange smukke pladser, Place Wilson, med et pulserende byliv, og ikke langt fra det historiske centrum i Toulouse.

Herfra spadserer vi ud i byen, der har mere end 2.000 års historie bag sig - og engang var det sydlige Frankrigs hovedstad - og har ikke gået mange skridt, før vi på Place St. George får bevis for, at Toulouse også kaldes ”la Ville Rose” (den lyserøde by).

Prægtige ældre huse bygget i røde sten hentet fra Garonne og nyere huse bygget i røde mursten glider fint ind i bymiljøet.

Vi passerer Musee des Augustines - som vi senere vender tilbage til - og fortsætter frem til Hotel d’Assézat.

En af byens smukke renæssancepaladser

En af byens smukke renæssancepaladser


Hotel d’Assézat

Det er nu ikke noget hotel! Men et fantastisk renæssancepalads fra det 16. århundrede som blev påbegyndt bygget i 1555 af Pierre d’Assézat, der tjente sin formue ved at udvinde farvestof fra vadj-planten, som blev brugt i tekstilindustrien.

I dag huser bygningen Bemberg Fonden, et privat museum med en interessant samling af malerier, bronzefigurer og andre kunstobjekter.

Vi besøger ikke museet, men får inde i gården et indtryk af renæssancens forfinede byggestil med søjler, buer, gesimser, forskellige vinduer, tårne etc.

Sollysets spil gennem farvet glas spiller eb vigtig rolle i Les Jacobins kirke

Sollysets spil gennem farvet glas spiller eb vigtig rolle i Les Jacobins kirke


Les Jacobins Klosteret

Vores næste stop er ved Jacobine-klosteret, hvis orden blev grundlagt i 1216 af Saint Dominique. Kloster med tilhørende kirke er bygget mellem 1230 og 1340 og senest renoveret i 1970’erne.

Udvendigt rejser et vældigt tårn sig og hele bygningen har et forsvarslignende præg med uhyggelige væsner, der leder regnvand ud fra taget.

I det enorme sen-gotiske kirkerum er den sidste af de 7 søjler, der bærer de høje hvælvinger over os, formet som en palmekrone. Omkring søjlens bund er lagt et spejl, så man kan se søjlen og hvælvingernes skønhed uden at skulle knække nakken bagover.

De smukke sydvendte mosaikruder lader solens lys slippe igennem og giver et helt vidunderligt lys- og farvespil i kirkerummet.

Klosterhaven med buegang og de tilstødende mindre - men nok så smukke kapeller med fresker - er også et besøg værd.

Østsiden af Basilika Sant Sernin

Østsiden af Basilika Sant Sernin


Saint Sernin Basilika

Denne bygning fra 11 - 1200-tallet er den største romanske kirke i den vestlige verden og har et helt specielt 8-kantet klokketårn opbygget i fire etager.

Vi går fra den østlige side gennem en antik romersk port og ind ad døren i denne murstensbygning, som var et meget vigtigt stoppested på pilgrimsruten mod St. Jakobs grav i Santiago de Compostela i Nordspanien.

Og kirkerummet er enormt med malerier og fresker samt en imponerende altertavle.

Her findes flere hellige relikvier bl.a. fra byens martyr biskop Saint Saturnin, som kirken er indviet til.

Boghandlere på Place du Capitole

Boghandlere på Place du Capitole


Place du Capitole

Vi når frem til byens absolutte centrum, Place de Capitole - byens rådhusplads.

Her er i dag opstillet markedsboder, hvor bøger, antikviteter og tøj m.m. falbydes.

Pladsen domineres helt af den 130 meter lange bygning Le Capitole, bygget i nyklassisk stil med 8 lyserøde marmorsøjler, og som i dag er byens rådhus og også huser Nationalteateret.

Vi går gennem porten og ind i en meget smuk renæssancegård, hvorfra en trappe fører op til nogle af rådhusets sale med nyere malerier og fresker på loft og vægge. Adgangen er gratis og bestemt et besøg værd.

Et hav af lækre franske oste

Et hav af lækre franske oste


Lokale specialiteter

På vores spadseretur gennem byen stopper vi op ved en af de mange forretninger med lokale specialiteter -  franske oste fra Xavier. Og her er rigeligt at vælge i mellem selv for en kræsen gane. Mere end 250 forskellige oste fra ca. 50 producenter tilbydes i denne forretning.

Her er naturligvis oste fra både ged og ko samt blandinger. Her er ganske små og lette oste til store 80 kg tunge oste, hvortil der er gået ca. 1000 liter mælk ved fremstillingen!

Pas på at VISA-kortet ikke bliver glødende!

Nu vi er ved det med spiselige specialiteter, kan det anbefales at slå vejen ind omkring markedshallen Victor Hugo. Her findes alle slags specialiteter fra eksklusive lufttørrede skinker over hjemmelavede Toulouse-pølser, patéer og foie gras (gåselever).

Her findes naturligvis også alt godt fra havet, samt alt i brød fra bageriet til økologiske isdesserter.  

Canal du Midi - midt i Toulouse

Canal du Midi - midt i Toulouse


Canal du Midi

Denne håndgravede kanal forbinder Atlanterhavet med Middelhavet og kom på UNESCOs verdens kulturarvliste i 1996. Det tog 12.000 mand 14 år mellem 1667 og 1681 at bygge den 240 km lange kanal, der forbinder Garonne med Middelhavet.

Langs kanalen vokser bl.a. buske og piletræer, der spejler sig i vandet og skaber et idyllisk og attraktivt grønt område omkring den gamle bykerne.

I kanalen ligger en enestående husbåd ”Maison de la Voilette” bygget i 1930. Måske er det i virkeligheden indehaveren Helene Vié, naturligvis iført violet bluse, som er enestående. Denne lille kvinde med store levende øjne udstråler en livsglæde over det, hun beskæftiger sig med - alt omkring violen.

Alt i husbåden er violet og dufter af violer. Udover kærligheden til selve blomsten - en særlig sydfransk variant med en noget større blomst end vi normalt ser den i Danmark - sælger Helene olier, sæber, viol-vinagre, marmelade, slik etc. som er fremstillet af violer. Derudover findes stoffer, håndklæder, bøger og kunstgenstande etc. alt i den violette farve.

Nyd en delikat viol-likør, mens du hører hendes levende beretning om sit foretagende.

Nostre Dame de Grasse

Nostre Dame de Grasse


Les Augustins

I dette tidligere kloster ligger det måske mest interessante kunstmuseum i Toulouse. Klostergården er et besøg værd med søjlerækker og buegange omkring haven, men det er indvendigt, at de største seværdigheder findes.

I museets stueetage er opstillet søjler med originale kapitæler fra begyndelsen og slutningen af 1100-tallet samlet forskellige steder i Toulouse. Et gennemgående tema i kapitælerne, der er hugget og slebet i sandsten, er Salomes dans for Herodes samt Johannes Døberens halshugning. Udviklingen i disse forfinede arbejder kan følges op gennem det 12. århundrede.

Også udviklingen inden for gravmonumenter kan studeres - fra sten til marmor.

I andre sale ses vidunderlige malerier og mesterlige skulpturer.

En af de fineste skulpturer er Nostre Dame de Grasse (Jomfruen med Barnet) fra 1600-tallet, der er symbolet for museet og som altid har haft en stor betydning for borgerne i Toulouse.  

Udsigt til Drome de la Grave på venstre flodbred

Udsigt til Drome de la Grave på venstre flodbred


På venstre bred af Garonne

Gå evt. over den smukke Pont Neuf - som slet ikke længere er ny - og besøg den venstre bred af Garonne-floden. Her ser vi også flotte bygninger og følger man gaden og den gamle kaj langs floden, kommer man til det gamle hospital med Drome de la Grave, der med dens kuppel rager højt op i landskabet.

Bag hospitalet finder vi også det moderne kunstmuseum Les Abattoirs indrettet i en tidligere slagterihal.

Men nyd turen langs Garonne uanset på hvilken bred man spadserer, vandet strømmer afsted og ind i mellem ses både fugl og fisk.

Vi besøger den vældige Saint Etienne Katedral og overraskes både udenfor og inde i katedralen, der blev bygget over en 500-årig periode mellem det 13. og det 18. århundrede og består af flere sammenbyggede bygninger som enten er blevet amputeret eller aldrig færdiggjort. Selv i det 20. århundrede er der skabt nye ting ved bygningen.

Den 105 meter lange bygning overvejende i gotisk stil domineres af et 55 meter højt klokketårn. Den vestlige side er meget smuk med en flot mosaikrude over indgangspartiet. Inden for findes ikke mindre end 17 forskellige sidekapeller bygget i forskellige tidsaldre af katedralens historie. Hvert kapel har sine seværdige kunstgenstande.

Latinerkvarteret omkring Saint Etienne med bl.a. Rue Fermat er en oplevelse at spadsere i. Maleriske bygninger står tæt i de smalle snoede stræder. Små butikker tilbyder antikviteter eller specialiteter. Porte, der fører ind til gamle palæer med interessante gårdspladser med en rigdom af detaljer. Og skulle der være et nyere hus mellem alt det gamle, ja, så er det arkitektonisk fint afstemt og falder godt ind i miljøet.  

Foie gras samt varm jordskokkesuppe på Restaurant Bicoq Galerie Vivante

Foie gras samt varm jordskokkesuppe på Restaurant Bicoq Galerie Vivante


Et par af byens restauranter

Selv om vi er i november måned kan man fortsat sidde ude på fortovsrestauranterne midt på dagen. Sensommeren vare længe i Sydfrankrig. Om aftenen foretrækker jeg dog at sidde inde, men her er fortsat folk, som får deres aftenkaffe eller aftendrink ude i det fri.

En storby som Toulouse har naturligvis et utal af restauranter i alle prislag og alle changre og vi besøger et par restauranter.

La Ville Tropézienne:
Denne lidt trendy restaurant er indrettet i et ”koldt” og sterilt miljø med hvide flisevægge og sorte gulve, hvor nøgne borde og stole i hvid plastik udgør spisestederne. Jeg synes ikke, at her er megen charme at hente, men stedet er fint besøgt og den ordinære mad fejler da heller ikke noget.
----
Bicoq Galerie Vivante:
Et lille, men eksklusivt sted, hvor pladsen uden for restauranten også udnyttes med et par spiseborde. Stedet er specielt, fordi lokale kunstnere udstiller deres værker her. Derudover er alle møbler og genstande til salg! Måske findes landets mindste køkken her, for det hele fremtrylles bag restaurantens disk og serveres af stedets ejer.
------
Restaurant Chez Navarre:
Her er det som at komme ind i en landevejskro fra tidligere tider - og så midt i storbyen. Jeg tror, at det meste af inventaret og servicen er købt på forskellige loppemarkeder for hverken borde, stole eller bestik og tallerkener er ens - hvilket gør hele stedet meget interessant.

Det helt originale er dog, at man kan sætte sig hvor man vil - og hvor der nu er plads - hvilket betyder, at man sagtens kan komme til at dele bord med helt fremmede - som i løbet af aftenen bliver ens nye venner. Stedet, der kan rumme ca. 35-40 gæster, er meget søgt og fuldt optaget, og flere gæster bliver henvist til andre restauranter i løbet af aftenen, så her er det nødvendigt at reservere bordplads på forhånd.

Det skal nævnes, at serveringen klarer man selv ved at bede sin sidemand om at række det man ønsker eller selv hente sin mad ved gaskomfuret, skifte tallerken og bestik i reolen og selv skære af osten.

Stedet er en oplevelse, som enhver Toulouse-besøgende bør prøve.
----
Restaurant Les Jardins de l’Opéra:
Restauranten drives af den berømte chefkok Stéphane Tournié, der kandiderer til stjerner fra Michelin. Maden er bestemt fremragende, så årsagen til at stjernerne endnu mangler, skyldes udelukkende lokalets indretning, som står foran en lettere renovering.

Stedet er oplagt at besøge inden aftenforestillingen i nationalteateret på Place de Capitole lige på den anden side af gaden.

Subaru
Torre La Sal
Campingferie 650,-
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt