Royal Caribbean

8.5.17

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Lasse Løndahl
Bogmærk eller del
 

Campingferie i miraklernes by - Lourdes, Frankrig

Du kan sagtens afsætte en hel ferie alene til Pyrenæerne. Bjergkæden mellem Middelhavet og Atlanterhavet er både Spanien, Andorra og Frankrig og byder på et hav af oplevelser. Denne artikel er en del af en serie om camping i Pyrenæerne og handler om mirakelbyen Lourdes vest for Andorra.

Kilden ved grotten i Lourdes er hellig og vandet derfra menes at kunne helbrede

Kilden ved grotten i Lourdes er hellig og vandet derfra menes at kunne helbrede


Almindeligt vand eller mirakelvand?

Det er noget så simpelt som at den 14 årige Bernadelle Soubirous skulle have set Jomfru Maria tæt på en grotte i Lourdes i 1858, der har gjort byen til et tilløbsstykke af dimensioner i den katolske verden.

Kilden ved grotten er hellig og menes at kunne helbrede og det får folk fra hele verden til at valfarte hertil.

Helt nøjagtigt fem millioner pilgrimme fra 130 lande hvert år.

Souvenirbutikkerne har det samme udvalg selvom de ligger side om side

Souvenirbutikkerne har det samme udvalg selvom de ligger side om side


Souvenirbutikker side om side

Byen er noget af en oplevelse, for kilden og kirken har helt sikkert sin berettigelse overfor alverdens katolikker, men byens mange gader er spækket med souvenirbutikker, som man på mange måder godt kunne undvære, men hvor der er turister er der også souvenirbutikker. Sådan er det.

Her er der bare helt overdrevet mange og de ligger side om side og sælger det samme.

Over fire tons voks brændes af dagligt foran grotten

Over fire tons voks brændes af dagligt foran grotten


Lourdes behøver ingen forklaring

Der drikkes fra kilden, folk beder foran grotten og der tændes lys – over fire tons voks om dagen brændes af.

Det er helt utroligt at iagttage alle disse besøgende og ikke mindst de mange souvenirbutikker, der ligger i alle gaderne omkring grotten. De kæmper om salget af hellige souvenirs.

Det er uden tvivl et specielt sted, som kan være svært at forklare, men mange af dem der kommer her har ikke brug for forklaringer – troen er nok.

Pyrenæerne er et ganske specielt sted

Pyrenæerne er et ganske specielt sted


Pyrenæerne – lidt af det hele

På sin vis hverken fransk eller spansk, men et område der opfatter sig som en del af Andorra, Catalonien og Baskerlandet.

Byerne ligger ofte langs floderne og klæber sig til bjergskråningerne. Historien og kulturen er også helt sin egen og utrolig spændende.

Byerne i Pyrenæerne ligger som perler på en snor

Byerne i Pyrenæerne ligger som perler på en snor


Skønne bjergbyer

Byerne i Pyrenæerne ligger som perler på en snor og der er mange, som er værd at stoppe i. Øst for Andorra er både St. Gioron, Foix og Ax-les-Thermes yderst interessante og et besøg værd.

Vest for Andorra finder du både Lourdes, Bagnères-de-Bigorre og Pau. Længere ned i dalen er der også byer med en lang historie bag sig.

Hertil kommer at Pyrenæerne er flydt med underjordiske grotter.

Når du kører på motorvejen ”La Pyréneenne”, der går øst til vest, ser du masser af skilte, der viser vej.

Smuk udsigt i Pyrenæerne

Smuk udsigt i Pyrenæerne


Masser af campingpladser i Pyrenæerne

Der er mange campingpladser i Pyrenæerne, og fælles for mange af dem er, at de er meget simple med en lille reception, en meget spartansk facilitetsbygning og så et grønt område, hvor man kan holde og få strøm.

Sådan boede jeg også på Camping Les Craouès, men den ligger central i forhold til oplevelser i området.

Har du en stor campingvogn, så vil jeg anbefale at stille den centralt og så køre mod øst og vest derfra.

Med mindre vogntog kan du bedre tage den med fra sted til sted.

Anne-Vibeke har kørt alle etaperne af årets Tour de France 2013

Anne-Vibeke har kørt alle etaperne af årets Tour de France 2013


Anne-Vibeke rejser

Denne artikel er en af mange i en serie, hvor du kan følge Anne-Vibeke køre hele Frankrig rundt.

Rejsens hovedpunkter er Korsika, Middelhavet, Pyrenæerne, Loiredalen, Bretagne, Massif Central, Alperne, Annecy og Paris.

Du kan finde artikler fra samtlige destinationer her på RejseAvisen.dk

Se også...

Tv-klip: Anne-Vibeke Rejser - Tour de France - program 2, Lourdes

Anne-Vibeke kører alle etaper af Tour de France 2013, i bil og med campingvogn på krogen. Den katolske mirakelby Lourdes er næste stop på ruten. Det der gør byen så kendt, er den hellige kilde. Læs artikler og se tv-klip om ferie i Frankrig på RejseAvisen.dk

09-06-2014

Outwell
Primo Tours
Campingferie 650,-
Tamarit Parc Resort
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt