Frankrig: Campingferie ved Napoleonsruten (2/3)

Udsigten fra Chateau St.Auban

Vi starter med at følge vejen ud af byen, der til en afveksling nu hedder 4085, men for ikke at forvirre gamle rutefarere, så er det den gamle N85 og den skifter da også til sit gamle navn i Chateau-Arnoux-Saint-Auban, 10 km syd for Sisteron.
Kør ikke op til slottet med campingvogn på krogen! Udsigten fra slottet er pragtfuldt.

Rochers-des-Meeés

Afstikker til Les Meés

Lige netop her vil vi anbefale en afstikker til en naturseværdighed, som er overset i stort set alle turistbrochurer. Tag vej D4096 gennem St. Auban og Montfort og kør over floden efter at du har passeret motorvejesviadukten.
I vejkrydset i landsbyen Les-Meés drejer du til venstre ad D4. Lige efter landsbyen kan du nu på højre side se en besynderlig række klipper, der ligner en række overdimensionerede elefantfødder. Stedet, eller rettere sagt kliperne, hedder Rochers-des-Mees. Det er en række basaltklipper, skabt af en vulkansk sprække i jorden for mere end 150.000 år siden.

Napoleonsrutens snævreste kløft

Videre mod syd

Du kan nu rolig fortsætte ad D4, så kommer du automatisk op på Napoleonsruten igen og drejer til højre i en rundkørsel ad N85. Så er alt ved det gamle igen! Inden du kører ind i Digne.les-Bains følger du bare skiltningen N85 og lad dig ikke forvirre af, at ruten på et ganske kort stykke hedder N1085. Det er ikke gået op for mig, hvad myndighederne har haft til hensigt med disse ustandselige nummerskift. Men som sagt i første artikel fra Napoleonsruten: bare ruten slutter med nummeret 85, så er det den samme vej! Således også her.

N85 svinger mod højre, krydser floden og derefter går det op til rutens dramatiske del. Det går jævnt opad og nogle serpentinere kan ikke undgås. De er dog ikke særlige alvorlige. I Chateauredon støder du på en jernbane på højre hånd og du følger vejen mod venstre gennem en floddal, som også jernbanen løber gennem.

Det næste knudepunkt hedder Barréme og du skal stadig følge N85 i retning mod Castellane. Vejen løber langs med en flod og der er derfor ingen dramatiske stigninger. Til gengæld vil der være sving, klippefremspring og smalle passager i overflod. Det er denne del af ruten, der har givet ruten dens berømmelse. Der er kun få rastesteder undervejs og de vil typisk ligge på venstre side af vejen. Brug dem, men med forsigtighed både ind og ud, da der er dårlige udsyn!

Dårlig plads til udsyn i 1220 m´s højde

Op i højderne

For nervøse sjæle skal siges, at der er god vejbelægning overalt og der er gode autoværn mod flodsiden. Over bjerget skal man først efter landsbyen La Tuiliére. Her forlader man nemlig floden og det går opad. Otte serpentinere fører dig opad og derefter følger endnu en strækning med svag stigning, indtil du når passet Col de Léques i en højde af 1220 m. Der er pragtfulde udsigter heroppe fra, klimaet er jo ret stabilt på disse kanter og om sommeren ses sjældent skyer. Desværre er der dårlig plads til at holde. Efter passet kommer der flere serpentinere, men her går det nedad så nu gælder det om at gøre i lavt gear og bremse så lidt som overhovedet muligt. Du havner såmænd midt på torvet i Castellane og her må du absolut campere, inden du fortsætter rejsen mod syd. De fleste campingpladser ligger ved vej D952, som starter ved torvet. Drej til højre. Vej D952 er også udgangspunkt for turen til Verdonkløften.

Campingpladser

Der er forskellige typer campingpladser langs vejen. Herunder kan du se links til de campingpladser vi besøgte på turen.

Læs mere på www.franceguide.com