Subaru

1.6.17

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Lasse Løndahl
Bogmærk eller del
 

Le Mont St. Michel går for at være verdens 8. vidunder

Jeg er i færd med at køre alle etaper af årets Tour de France (nr. 100) med campingvogn, men i dag var det egentlig min plan at cykle ud til Le Mont St. Michel, men her er man i gang med store ændringer, fordi man ønsker at havvandet igen skulle kunne passere frit rundt om den smukke ø.

En ny bro er under opbygning (2013 red.).Derfor skal man med bus fra fastlandet ud til øen

En ny bro er under opbygning (2013 red.).Derfor skal man med bus fra fastlandet ud til øen


Ny bro til Le Mont St. Michel

De nye konstruktioner er planlagte til at være færdige i 2014, så indtil videre skal man med busser ud til øen.

De kører fra parkeringspladsen inde på fastlandet og her kan det ikke anbefales at tage campingvognen med ud og slet ikke i højsæsonen.

Kør ind på en campingplads før besøget.
Der er flere gode i området.

Le Mont St. Michel med klosteret der rejser sig 92 meter over havet

Le Mont St. Michel med klosteret der rejser sig 92 meter over havet


Verdens 8. vidunder

Le Mont St. Michel går for at være verdens 8. vidunder og det er bestemt en stor oplevelse at besøge den lille ø med klosteret fra det 11. århundrede, der på hellig vis rejser sig 92 meter over havet.

Det er det højeste punkt på øen og inde bag bymuren er gaderne ikke bare smalle men ekstrem stejle og der er mange trapper.

Der er selvfølgelig mange souvenirbutikker, men Le Mont St. Michel besøges også årligt af over tre mio. turister.

Der bor under 50 personer fast på øen.

Udsigt fra Le Mont St. Michel

Udsigt fra Le Mont St. Michel


Vejret skifter hver time

Den verdenskendte franske forfatter Victor Hugo har beskrevet det med følgende ord. ”Naturen forandrer sig lige så hurtigt som en hest kan galopere”

Forvent at der er mange turister på den populære ø

Forvent at der er mange turister på den populære ø


Mange turister

Der er ALTID mange turister på Le Mont St. Michel og de smalle gader er ret ufremkommelige, lige som alt med hjul heller ikke egner sig til Le Mont St. Michels gader.

Vil du have det hele lidt på afstand så søg mod toppen eller sæt dig på en af de små restauranter på ydersiden af byen, hvor der er udsigt til fastlandet og havet.

Det er meget smukt når vandet har trukket sig langt tilbage

Smukke guidede ture hvor man går på havbunden – men pas på tidevandet

Smukke guidede ture hvor man går på havbunden – men pas på tidevandet


Gå på havbunden

Måske er den mest særprægede oplevelse på Le Mont St. Michel i virkeligheden ikke inde på øen, men ude på havet.

Ved lavvande kan man følge med på guidede ture rundt om øen og det er en utrolig fin tur.

Du kan også godt selv gå men pas meget på tidevandet for det kommer hurtigtig og man kan risikere at blive omringet af vand uden man opdager det.

Det sker hvert år at turister ikke når i land og må hentes på anden vis.

Le Mont St. Michel

Le Mont St. Michel


Campingpladser i området

Der er et væld af fine campingpladser langs kysten ved Le Mont St. Michel.

Bor man i St. Malô er der også kun ½ times kørsel til øen.

Camping Haliotis ligger kun ca. 10 kilometer fra parkeringspladsen og er en utrolig fin plads med gode faciliteter, pool mm.

Se også link nedenfor.

Anne-Vibeke har kørt alle etaperne af årets Tour de France

Anne-Vibeke har kørt alle etaperne af årets Tour de France


Anne-Vibekes camping – Tour de France

Denne artikel er en af mange i en serie, hvor du kan følge Anne-Vibeke køre hele Frankrig rundt.

Rejsens hovedpunkter er Korsika, Middelhavet, Pyrenæerne, Loiredalen, Bretagne, Massif Central, Alperne, Annecy og Paris.

Se også...
Torre La Sal
Primo Tours
Campingferie 650,-
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt