Dayz Resorts

26.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Strasbourgs gamle bydel, Frankrig

Vi er startet vores hjemrejse, men har formiddagen fri til en byvandring i Strasbourg, Alsace-regionens hovedstad. Ja, nogle mener endog, at Strasbourg er Europas hovedstad!
Sandt er det, at både Europaparlamentet og Europarådet har til huse her og bussen kører en runde omkring de moderne glasbygninger, så vi kan se det med egne øjne.

Katedralen Norte-Dame i Strasbourg

Katedralen Norte-Dame i Strasbourg


Katedralen Notre-Dame

Vi sættes af ved floden l’Ill som løber rundt om den gamle bydel og har ikke langt til Katedralen Notre-Dame, der vil være vort mødested, når vi om nogle timer atter mødes for at fortsætte hjemturen.

Efter at have betragtet denne smukke katedral, der kun har et tårn (der blev vist aldrig råd til det andet!) spadserer vi mod Petite France - et område i den gamle bydel, som er aldeles malerisk.

Huse ved kanal

Huse ved kanal


Petit France

Vi krydser floden samtidig med at en af kanalbådene passerer den gamle træsluse.

En drejebro køres til siden, så båden kan passere, hvorefter vi fortsætter gennem ”Det Lille Frankrig”.

De mangefarvede bindingsværkshuse med blomsterudsmykning står tæt og spejler sig i vandet.

Place du Marche Gayot

Place du Marche Gayot


Gennem bydelen til Place du Marche Gayot

Vi krydser gennem byen over Place Kleiber, Place du Temple til Place Broglie, hvor sporvogne bringer folk til og fra centrum.

Også her ser vi fine bygninger fra renæssancen og frem.

Vi går langs den nordlige del af floden til Place de la Republique med fine palæer og fortsætter til Place St. Etienne og ender på den hyggeligste lille plads af dem alle - Place du Marche Gayot - et perfekt sted at spise en frokost.

Hotel Zur Schmiede

Hotel Zur Schmiede


På vej mod Danmark

Da vi atter sidder i bussen, går det nordpå til Midttyskland og overnatningsstedet Hotel Zur Schmiede i Alsfeld-Eudorf, hvorfra vi næste dag er tilbage i Danmark.

Outwell
Torre La Sal
Campingferie 650,-
Subaru
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt