Azamara Cruice

1.1.16

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Lasse Løndahl
Bogmærk eller del
 

Tour de France – kom helt tæt på en etape

For mange er det en drøm at komme helt tæt på en Tour de France etape og alt efter hvilken etape du vælger og hvor tæt du vil på kræver det forskellige forberedelser. Uanset hvilken etape du vælger, venter der en stor oplevelse. For Tour de France er et trækplaster af de helt store og hver etape er en fest.

Kom helt tæt på Tour de France rytterne

Kom helt tæt på Tour de France rytterne


Landevejs- eller bjergetaper

Det er klart lettest at se en etape på en landevej end hvis du vil tæt på en bjergetape og jo tættere du vil på målet jo tidligere, skal du gøre dig klar. Ofte flere dage før.

På bjergetaperne bliver bjerget ofte lukket af dagen før, så kom i god tid, hvis du vil sikre dig en plads.

Det er luksus at have autocamper med når man følger Tour de France tæt på

Det er luksus at have autocamper med når man følger Tour de France tæt på


Overnatning langs ruten

Kreativiteten er stor blandt meget ihærdige fans/tilskuere, der vil meget tæt på.

En autocamper er ren luksus, fordi du kan holde i siden af vejen, når pladsen tillader det og så har du alt lige ved hånden.

Mange overnatter også i deres biler eller slår et lille telt op, der hvor pladsen igen tillader det.

Campingvogne kan ikke anbefales med mindre der er meget god plads. I bjergene kan det kun anbefales at tage meget små campingvogne med op.

Husk at spørge, hvis du holder foran et hus eller tæt på en have. Det er også vigtigt at respekterer marker og anden beplantning.

Der er ikke allemandsret i Frankrig.

Franskmændende selv gør meget ud af deres opstilling af vogne langs ruterne

Franskmændende selv gør meget ud af deres opstilling af vogne langs ruterne


Husk proviantering og solcreme

Husk rigeligt med proviant. Ikke bare til ventetiden, men også til selve dagen og ikke mindst den tid det kan tage at komme derfra igen.

Her er det igen etapen og de præcise forhold i området, der afgør, hvor hurtigt man kan komme hjem igen.
Så tag rigeligt med.

Vær også opmærksom på, at det ofte er meget varmt de julidage etaperne køres.

Måske er det ikke, når du kører hjemmefra, men vejret kan skifte.

Selvfølgelig også til regn og koldt vejr. Så vær forberedt på alt.

Der er altid meget trafik på strækningerne hvor rytterne skal cykle

Der er altid meget trafik på strækningerne hvor rytterne skal cykle


Børn og dyr

Både børn og dyr kan sagtens tages med ud til etaperne, men pas godt på.

Inden rytterne kommer, er der masser af trafik og mange af de officials, der kører forbi, kører ofte meget hurtigt.

Herefter kommer reklamekaravanen, der smider merchandishing ud til tilskuerne og de kører også hurtigt.

Sidst men ikke mindst kommer rytterne og i sær det store samlede felt, skal der holdes øje med, for de fylder ofte hele vejen.

Når rytterne kommer, kører de hurtigere end du lige tror, og enkelte ryttere kører ofte ude i siden.

Tag selv cyklen med på etaperne

Tag selv cyklen med på etaperne


Cykel – et godt alternativ

Hvis du ikke vil overnatte langs ruten og etapen måske heller ikke kræver det, fordi du står ved landevejen eller nede i dalen, så kan du med fordel cykle ud til ruten.

På bjergetaperne er der mange der cykler, så tæt på målet, som de orker eller kan komme til.

På cykel har du også som regel den fordel, at du hurtigere kan komme hjem igen. Til gengæld kan det være svære at have tøj med til vejrskift og proviant.

Vær i god tid - menneskemængden er enorm på alle strækninger der køres af Tour de France

Vær i god tid - menneskemængden er enorm på alle strækninger der køres af Tour de France


Tid og tålmodighed

Der kan ikke gives et entydigt svar på, hvornår man skal køre ud og stille sig langs ruten, for det kommer udelukkende an på forholdende, der hvor du gerne vil være.

Der kan være tale om flere dage og så til at du bare åbner vinduet på dit hotel.

På Tour de Frances officielle hjemmeside (link nederst), kan man se ruten og få information om forhold som lukning af bjergeveje mm.

Som grundregel kan det dog anbefales altid at have god tid og væbne sig med tålmodighed.

Det er en ubeskrivelig oplevelse at være tæt på Tour de France

Det er en ubeskrivelig oplevelse at være tæt på Tour de France


Hjem igen

På landevejsetaperne kan du hurtigt efter de sidste ryttere er kørt forbi, komme hjem igen, mens det på bjergetaperne kan tage mange mange timer.

Det er Mont Ventoux og andre klassiske bjergetaper et eksempel på, men omvendt er oplevelsen også uforglemmelig.

Tour de France er en stor fest

Tour de France er en stor fest


Tour de France er en fest

Tour de France er en fest og alt hvad du har, der kan være med til at gøre festen endnu sjovere, skal tages med.

Flag, musik, t-shirts, sjove hatte osv. Hold dig ikke tilbage.

Det er kun med til at gøre det hele mere festligt og uforglemmeligt.

Når rytterne pludselig suser forbi, går det stærkt, så nyd det for det er uforglemmeligt, men ventetiden er en stor del af hele oplevelsen.

Anne-Vibeke har kørt alle etaperne af årets Tour de France både i 2003 og igen i 2013

Anne-Vibeke har kørt alle etaperne af årets Tour de France både i 2003 og igen i 2013


Anne-Vibekes Tour de France

Denne artikel er en af mange i en serie, hvor du kan følge Anne-Vibeke køre hele Frankrig rundt.

Her ved Mont Ventoux kørte Anne-Vibeke også op på Mont Ventoux med campingvogn og det var en udfordrende tur. Se filmen nedenfor.

Rejsens hovedpunkter er Korsika, Middelhavet, Pyrenæerne, Loiredalen, Bretagne, Massif Central, Alperne (Alpe d´Huez og Mont Ventoux), Annecy og Paris.

Se også...

Tv-klip: Anne-Vibeke Rejser - Tour de France - program 3, på toppen af Mont Ventoux

Anne-Vibeke kører alle etaper af Tour de France 2013, i bil og med campingvogn på krogen. Kan man nå toppen af det skaldede bjerg, Mont Ventoux, med en campingvogn på krogen? Læs artikler og se tv-klip om ferie i Frankrig på RejseAvisen.dk

14-07-2013

Campingferie 650,-
Outwell
Subaru
Torre La Sal
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt