Ballena Alegra

22.2.17

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Gensyn med Kamben på Golsfjellet, Norge

Golsfjellet ligger mellem Hallingdalen og Valdres - let tilgængeligt blot 15 kilometer fra Gol. I dette snesikre fjeldområde findes flere højfjeldshoteller og her genser jeg Kamben Høyfjellshotell.

Kamben Høyfjellshotell ligger højt med fin udsigt over fjeldene

Kamben Høyfjellshotell ligger højt med fin udsigt over fjeldene


Tilbage på Kamben Høyfjellshotell

Som 12-årig var jeg så privilegeret at blive inviteret på skiferie første gang af en pensioneret, tidligere tømrermester Kai Rasmussen fra Kgs. Lyngby, der ville glæde 10-12 børn fra kvarteret omkring Nansensgade  Skole i København. Her trængte børn i begyndelsen af 1960'erne til at komme ud i frisk luft og få røde kinder.

Som leder af turen havde vi den helt enestående biologi- og gymnastiklærer Knud Vils.

Dengang som nu lå Kamben Høyfjellshotell på toppen af en let skrående bakke, hvor det var muligt at øve de svære plovsving. Og i løbet af en uge var de fleste af os blevet få ferme på skiene, at vi kunne tage på heldagstur til Ørterhøvda for at bygge snehuler.

Dengang fandtes intet velpræpareret løjpenet, nej, vi trådte selv sporet i den dybe sne. Forrest gik Knud Vils efterfulgt af os forventningsfulde børn og bagerst kom Kai Rasmussen.

Jeg vil altid være taknemmelig for disse ture, som jeg aldrig glemmer og som var medvirkende til at vække min interesse for aktiv ferie i naturen.

På Kamben Høyfjellshotell holdes traditionerne i hævd

På Kamben Høyfjellshotell holdes traditionerne i hævd


Traditionerne holdes i hævd

Kamben Høyfjellshotell, der ligger 905 moh., har rødder tilbage til 1836, hvor der på stedet var sæterdrift, men i 1920 blev det bygget om til turistformål og i perioden 1922 til 1936 drevet som hotel og landbrug. I 1936 købte den nuværende familie hotellet og det er i dag tredje generation som driver Kamben.

I 1970'erne blev Kamben Høyfjellshotell betydeligt udvidet, men meget af den oprindelige romantiske bondestil er bevaret med synlige tømmervægge, rosenmaling og møbler i Hallingdalstil.

De fleste af de gæster jeg møder denne uge er stamgæster, som kommer her år efter år og mange reserverer ferieopholdet til det efterfølgende år, inden de rejser hjemad. Så vil du opleve det traditionsrige og meget familievenlige Kamben med de hyggelige bondestuer og den gode mad, skal du ikke vente med at reservere plads i sidste øjeblik. (Først det tredje år lykkedes det mig at få et værelse i børnenes skoleferie.)

Ved udsigtshytten på Ørterhøvda

Ved udsigtshytten på Ørterhøvda


Over Ørterhøvda til Oset

Men nu er vi her, har købt kort med løjpenettet, lejet ski og støvler på hotellet og sætter kurs mod Ørterhovda. I dag er løjpenettet, der starter lige uden for døren, rigtigt godt udbygget med velpræparerede løjper og med en flot skiltning nyopsat i 2017, der viser ruterne og afstande mellem ruternes punkter. Man kan således lave sløjfer på sin dagstur - om den skal være kort eller længere - alt efter kræfter, humør og vejr.

Denne uge skinner solen fra en skyfri himmel, her er ingen vind og temperaturen er omkring –5 til –2 grader. Kort sagt perfekt vejr til langrend.

Ørterhøvda, 1.117 moh. er karakteristisk med den ene li næsten lodret og uden sne, men et spor går op på ryggen til en udsigtshytte (Utsiktsbue) hvorfra vi har et bjergtagende vue ud over søen Tisleifjorden med fjeldene i Joutnheimen i horisonten. Mod nordøst kan vi lige akkurat skimte fjeldmassivet Rondane.

Udsigtshytten, der er en åben varmestue, ligger i kanten af alpinbakken ved Golsfjellet Alpinsenter.

Vi glider tilbage på løjpen og fortsætter hen over Golsfjellet og ned mod Appelsintræet, hvor vi har næsten en kilometer vidunderligt glid ned mod Guriset Høyfjellshotell og fortsætter med uret mod øst – hvilket er den letteste vej rundt - til Oset Høyfjellshotell. Her finder vi en bænk ved hotellets lavvo helt nede ved Tisleifjorden, hvor vi spiser vores medbragte mad.

På Kamben smører vi madpakken om morgenen og får fyldt termokanderne, så vi kan være ude hele dagen.

Vi går tilbage forbi Oset og ser den privatejede Oset Fjeldkirke, der blev indviet i 1980 og er bygget som en stavkirke med flot træskærerarbejde.

Herfra følger vi løjpen lidt oppe på fjeldet langs vejen og går op mod Bjødnalihaugen og tilbage til Kamben.

Fra skovløjpen op mod Syningen

Fra skovløjpen op mod Syningen


Skovløjpen og frokost på Syningen

I dag starter turen med et glid på fem kilometer stort set nedad fra Kamben mod øst til skovløjpen ved pkt. G96 og videre sydpå mod Fjellheim. (Vær opmærksom på at den i 2017 nye skiltning har ændrede punktnumre og rutenumre i forhold til det geodætiske løjpekort, men stemmer overens med det gratis kort, der fås på hotellet - men som ikke har ækvidistancer og andre nyttige informationer.)

Vi følger skovløjpen direkte mod vest og passerer flere gamle – næsten faldefærdige - sætere, der for længst er blevet forladt.

Ved sommerhusområdet Djupedalsvollen går det så opad mod fjeldet Syningen, 1.031 moh, hvor træfældningen er i fuld gang. Vi finder en træstamme hvorved vi kan spise frokosten og netop som vi har sat os, kommer en kæmpe traktor fyldt med træ kørende blot et par meter fra os. Vi bliver roligt siddende, han vinker og har set os og de store snekæder sikrer at traktoren står fast i sneen …

Vi fortsætter op forbi Langhøvda og er nu oppe på det næsten nøgne højfjeld, hvor vi går nordover mod Vaslefjell. Undervejs har vi en betagende udsigt til Skogshorn, 1.728 moh. der rejser sig nordvest for Golsfjellet.

Herfra glider vi mod Storefjell Resort Hotel og følger lysløjpen et stykke tilbage mod Kamben.

Udsigt mod Hemsedalsfjeldene med bl.a. Storehorn set fra Syno

Udsigt mod Hemsedalsfjeldene med bl.a. Storehorn set fra Syno


Udsigtspunkterne Syno og Veslefjell

Højtrykket ligger stabilt over det sydlige Norge og også denne dag er perfekt til en heldagstur på højfjeldet.

Vi glider forbi Storefjell Resort Hotel, følger løjpen langs Langhøvda og går op på højfjeldet til udsigtspunktet Syno, 1067moh. Det er bestemt umagen værd at løbe herud for vi har både udsigt til Skogshorn og længere mod vest fjeldene ved Hemsedal med bl.a. det karakteristiske fjeld Storehorn med den ene fjeldside der rejser sig lodret, 1.428 moh.

På opturen passerede vi Jondalen varmestue, som dog er lukket, og her glider vi tilbage for at spise frokosten på de opsatte bænke. Og her er vi ikke alene om at nyde udsigten for flere langrendsløbere er kommet til.

Vi følger løjpen ind til det centrale punkt på højfjeldet (pkt. G46), hvorfra vi vælger sporet op mod Veslefjell, 1.126moh. Fra toppen kan vi overskue det meste af Golsfjellet og nyder en forfriskning. På den anden side - mellem Veslefjell og Storefjell - rammer vi Grillhytten, endnu en varmestue til fri benyttelse.

Vi følger løjpen langs sydsiden af Storefjell og kommer ind over Storefjell Ski- og akesenter, hvor pisterne er isglatte og har noget besvær med at komme ned til lysløjpen. Men det er bestemt ingen skam at tage skiene på nakken og gå ned ad de stejle og isglatte løjper.

Nogle steder går det måske lidt for hurtigt, så man mister balancen - heldigvis er vi kommet ned hvor der igen er blød sne man kan boltre sig i ...

Og så er det ned ad bakken i skoven mod Oset

Og så er det ned ad bakken i skoven mod Oset


Golsfjellet rundt

Igen tager vi den østlige løjpe ned i skoven til pkt. G96, men i stedet for at glide sydover som forleden, går vi nordover mod Oset Høyfjellshotell. Herfra går det jævnt opad forbi Guriset til Appelsintræet, hvor vi spiser frokosten. Og Appelsintræer er ikke engang løgn! Der hænger faktisk appelsiner på grantræet!

Bemærk at denne vej rundt om Golsfjellet - mod uret - for det meste går opad, hvorfor turen rundt med uret er noget lettere.

Vi fortsætter over mod Auenhaugen og atter ind mod det centrale punkt G46 og har herfra et jævnt glid ned over Golsfjellet til Jondalen og derfra tilbage mod Kamben - ad ruten vi allerede kender.

På den lette del af skovløjpen

På den lette del af skovløjpen


Omkring Kvanhøgd og Hallingen til Brautemo

Golsfjeldet er et familievenligt skiområde og ideelt for begyndere ud i den ædle langrendssport.

En af de helt lette ture er ned til skovløjpen (pkt. G96) og fortsætte syd om den lokale flyveplads mod Kvanhøgd og videre til Fjellheim, hvorfra man så kan vælge at gå nordpå tilbage mod Kamben.

Noget sværere - næsten udfordrende - er ruten der følger el-masterne sydover mod Brautemo. Her udsættes man for lange og stejle bakker både op og ned og her skal man være en rutineret langrendsløber for at det føles sjovt.

Til gengæld er her masser af spor efter elgen - både på tværs af løjpen og på selve løjpen. Så hold øjnene åbne - måske får du et glimt af ”Skovens Konge”.

Udover sværhedsgraden er denne rundløjpe også en af de længste med en sløjfe på tilsammen godt 15 km.

Jo, det blev en sen hjemkomst til Kamben Høyfjellshotell denne eftermiddag ...

Din rejseskribent på Golsfjellet med Skogshorn i baggrunden

Din rejseskribent på Golsfjellet med Skogshorn i baggrunden