Isabella

1.9.14

Af: Anne-Vibeke Isaksen
Bogmærk eller del
 

Giv børnene en friplads på bagsædet

Nu er tiden kommet, hvor børnene ryger på bagsædet, bagagen kommer på taget og kursen bliver sat sydpå. Umiddelbart en god situation men den gode feriestemning kan hurtigt blive anspændt, når utålmodigheden invaderer bagsædet efter få kilometer.

Køreture kan føles uendelig lange når man er barn. Men ved hjælpe af nogle få tips, kan køreturene let blive en god oplevelse for alle i bilen

Køreture kan føles uendelig lange når man er barn. Men ved hjælpe af nogle få tips, kan køreturene let blive en god oplevelse for alle i bilen
Fotograf: Rasmus Schønning


Gode råd til børn i bilen

Situationen er klassisk. Ferien skal forgå sydpå, og bilen skal stå for transporten. Efter 3-4 kilometer lyder spørgsmålet fra bagsædet: ”Hvornår er vi der?”

• TID: Det handler om at have god tid. Jo mere des bedre
• PAUSER: Husk også at holde gode pauser. Det er godt for alle – også chaufføren.
• VAND: Hav altid drikkevarer lige ved hånden. Ingen sukker.
• SUNDE SNACKS: Hav grovkiks eller andre sunde snacks ved hånden. Det kan tage den første ”krise”, til man kommer frem til spisestedet. Undgå sukker – det er svært at brænde af, når man skal sidde stille.
• UNDERHOLDNING: Lange køreture giver ikke mening for børn. Tag underholdning med, og prøv at køre, når der alligevel skal soves.

Det er vigtigt at holde pauser ca. hver anden time så alle kan få strakt benene. Især børnene trænger til at komme ud og få rørt sig lidt inden turen går videre

Det er vigtigt at holde pauser ca. hver anden time så alle kan få strakt benene. Især børnene trænger til at komme ud og få rørt sig lidt inden turen går videre
Fotograf: Rasmus Schønning


Hold pauser

Pauser er helt centrale for både børn og voksne, og bør holdes cirka hver anden time. Man har brug for det lille afbræk på turen, så man kan få strakt kroppen.

Hold gerne pause et sted, hvor børnene har mulighed for at få løbet lidt af krudtet i rumpen af.

Husk at tage en bold eller f.eks. en frisbee med i bilen – det gør det hele lidt sjovere.

Når børnene på den måde får brændt noget energi af og brugt kroppen på en sund måde – vil der være mere ro på bagsædet under den næste strækning.

Gode lege i bilen og underholdning gør lange køreture lettere for børnene

Gode lege i bilen og underholdning gør lange køreture lettere for børnene
Fotograf: Rasmus Schønning


Gode lege i bilen

Sanglege (1 år+):
Selvom man kører bil, kan man godt få bevæget armene, fødderne og hovedet. Det kan gøres ved at synge sange og lave fagter til. Gode fagtesange kan være ”Hjulene på bussen” eller ”Lille Peter Edderkop”.

Gæt farven (3 år+):
Denne leg går simpelt ud på, at man skal gætte, hvilken farve den næste modkørende bil har. Kører man på motorvej, kan man gætte farven på den næste bil, der overhaler jer. Legen kan udvikles til bogstaverne på næste bils nummerplade eller bilmærket.

Alfabetisk leg (5 år+):
I denne leg kan man inddrage, hvad man lyster. Fx bands. Start med A (fx Abba), næste passager B (Beatles) etc. Man ryger ud af legen, når man ikke kan komme med et navn længere. Man kan også vælge hovedstæder, dyr eller lande.

Spil og bøger er godt at have med i bilen

Spil og bøger er godt at have med i bilen
Fotograf: Anne-Vibeke Isaksen


Spil, bøger og musik

Mange børn har i dag en tablet eller en spillekonsol, som de kan have med sig. Der er mange holdninger til disse, men aftal reglerne før afrejse. Husk også spil, der ikke kræver internetadgang. Gode gammeldags lege som ”jeg ser”, ”tælle gule biler” og ”skrive nummerplader” kan stadig bruges – giv det et forsøg.

Medbring bøger fx om jeres destination. Alt fra Molbohistorier til Den lille prins åbner øjne. På biblioteket bliver du overrasket over, hvad der kan lånes i dag. God musik er altid godt, men husk evt. også hovedtelefoner, hvis kun én vil høre musik.

Det anbefales at have gode solskærme på bagruderne når turen går sydpå og solen står højt

Det anbefales at have gode solskærme på bagruderne når turen går sydpå og solen står højt
Fotograf: Anne-Vibeke Isaksen


Solskærme

Vådservietter er ganske uundværlige, og kan bruges i mange situationer til både voksne og børn.

Solskærme er også en god ting at have på sideruderne bag i bilen. De forhindrer, at børnene får for meget generende sollys i øjnene, især på sommerdage. Skærmene kan for det meste købes på tankstationer eller hos bilforhandlere.

Selvom det er sejt at have McQueen og Mickey Mouse på ruderne, kan det anbefales, at man køber nogle solskærme, der er mørke. De virker bedre.

Wow koppen er en spilfri drikkekop som klart anbefales til længere bilture

Wow koppen er en spilfri drikkekop som klart anbefales til længere bilture
Fotograf: Anne-Vibeke Isaksen


Spildfri drikkekop

WOW Cup er en spildfri drikkekop, og er 100 % fri for BPA og Phthalater. Koppen er praktisk at have med på tur eller ferie, uden at man skal bekymre sig om klistret juice, eller at kakaoen trækker ned i stoffet i bilsæderne.

Derudover sikrer den også, at der ikke kommer hvepse eller andre insekter ned i drikkevarerne, når man er udendørs.

Organizer og støtte til nakken

En Organizer er god til bilen, og hjælper med at holde styr på børnenes ting. Det kan være malebøger, farveblyanter, spil og snacks.

Når børnene sidder mange timer i bilen, kan det være anstrængende for hovedet og nakken. Derfor kan det anbefales at bruge en nakkestøtte. Den er ekstra effektiv, hvis barnet falder i søvn.

En organizer er en god ting at have på bagsædet. På den måde kan man dele børnenes ting op og holde ting adskilt uden det ligger og flyder i bilen

En organizer er en god ting at have på bagsædet. På den måde kan man dele børnenes ting op og holde ting adskilt uden det ligger og flyder i bilen
Fotograf: Anne-Vibeke Isaksen


Der findes mange graits og gode apps til børn i alle aldre, som kan spilles uden brug af internet i bilen

Der findes mange graits og gode apps til børn i alle aldre, som kan spilles uden brug af internet i bilen
Fotograf: AppStore


Gode Apps til børn

Ordspillet (1 år+)
Dansk App, der hjælper børn til at lære dyr, instrumenter, legetøj og dyr at kende.

Rasmus Klump (3 år+)

Dansk App, hvor du kan tegne, lege og lytte med Rasmus Klump og hans venner.

MiniMo Town (6 år+)
En gratis App for de større børn, der vil begynde at lære engelsk. Spillet går ud på at bygge sin egen verden op ved hjælp af engelske ord.

Torre La Sal
Subaru
Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt