Isabella

27.12.16

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Gode råd til campingferie i autocamper

Autocamperen giver mest muligt frihed på ferien, uden at du skal mangle komfort. For mange vil det være en fordel at leje en camper. Vi fortæller her hvad du skal være opmærksom på.

Klik for større billede


Det er et hit at rejse på ferie i autocamper. Det mener så mange, at du bør kigge dig om efter en udlejningsmodel allerede nu, hvis du vil køre med huset på ryggen næste sommer. Det giver dig mest muligt at vælge imellem, men hvor skal man kigge, og hvad skal man se efter? Man kan leje autocamper på flere måder. Først og fremmest kan man vælge mellem privat og professionel udlejning. Ved privat leje skal man sikre sig, at vognen er i god stand, og at den er forsikret til udlejningsbrug. De fleste vælger et udlejningsfirma, for blandt de store udlejere har man rimelig sikkerhed for, at camperen er i orden. Herefter skal man vælge, i hvilket land man vil leje camperen. Fordelen ved at leje i Danmark er, at man kan køre direkte fra hjemmet og ud i den store verden.

Transittilladelse

Man skal altså ikke pakke privatbilen først for så at flytte bagagen over i camperen. Desuden kan man også lægge en del af sin ferie i Danmark. De fleste udlejningsvirksomheder lejer også fra Tyskland og Sverige,  hvor priserne er noget lavere. Som tommelfingerregel ca. 2.000 kr. lavere pr. uge. Til gengæld må man ikke køre i en udenlandsk autocamper i Danmark. Man kan få en gratis transittilladelse hos politiet, men den gælder kun i 24 timer og til den hurtigste vej gennem landet.

Klik for større billede
Fotograf: HYMER


Før du vælger camper

Før du vælger, hvilket land du vil leje camperen i, skal du vide, hvor turen går hen. Skal man sydpå, kan det f.eks. blive dyrt at leje i Sverige, da bro- eller færgebilletter er en dyr fornøjelse. Hvis målet ligger langt væk, kan det være værd at overveje at flyve til destinationen og så leje autocampere ved ankomsten. Det bruges ofte på oversøiske destinationer som USA og Australien, men også til Sydeuropa. Ved sidstnævnte kan man flyve billigt til storbyer som f.eks. Barcelona, Nice og Milano og tilmed spare tre til fire dages transport ud og hjem. Man skal være opmærksom på, at standarden på autocampere fra udenlandske udlejere kan være væsentlige dårligere, end når manlejer gennem et dansk firma, der udlejer i Danmark eller fra Sverige og Tyskland. Disse kører i reglen maks. tre sæsoner

Klik for større billede


Find den rette vogn

Nu gælder det om at finde den rette vogn. Den største faldgrube er, at man tror, man kan bo mange i en autocamper. Når udlejningsfirmaer skriver, at der er plads til f.eks. otte personer, bør man tænke sig om. Der bør være sikkerhedsseler til alle. Sovepladser er som regel ikke problemet, alligevel kan det være godt at have et tomandstelt med, hvis man er mange. Man skal desuden tænke på, at man også skal kunne fungere i bilen f.eks. på regnvejrsdage. Kører man langt, bør man også overveje en ekstra gang, om det vil fungere med så mange personer i bilen. Afprøv det på en kortere tur før afgang. Dertil kommer motorstørrelsen. Selv om man ikke skal regne med at køre særlig hurtigt, skal motoren ikke lyde anmassende på grund af overanstrengelse.

Mange autocampere tilbydes med benzineller dieselmotorer på 2.0 liter. De er fine nok til topersonersvogne, ikke mindst da de bruger mindre brændstof. Men er vognen større, bør man altid vælge en moderne dieselmotor på mindst 2.2 liter og en ydelse på mindst 120 hk.

Klik for større billede


Tjek

Husk altid at tjekke, hvad der er inkluderet i udlejningsprisen f.eks. gasforbrug, toiletvæske og antal kilometer. De fleste steder er de første 2.000 km inkluderet i lejeprisen, når autocamperen lejes en uge. Med mindre du er helt sikker på ruten, bør du dog gå efter fri kilometer, da det kan blive dyrt at komme hjem med ekstra 1.500 km på tælleren. Udstyr i bilerne varierer også meget. Motor anbefaler, at der er aircondition (minimum ved førerpladsen, men også gerne bagi), fartpilot, service, sengelinned, campingmøbler og autostole til børn. Hvis man ønsker at leje om vinteren, skal bilen være monteret med vinterdæk. Du skal tegne en forsikring for at kunne leje camperen. Vær opmærksom på,  at dette er et andetstørrelse køretøj, end du er vant til.

Vær opmærksom på

Man skal overveje, om man kan leve med den selvrisiko, der følger med udlejers tilbud. Her kan man ofte tegne en tillægsforsikring, der nedsætter selvrisikoen, der gerne er på flere tusinde kroner. Du bør gå vognen grundigt igennem, når du modtager den og gøre opmærksom på eventuelle mangler eller skader. Når du afleverer den igen, skal du også regne med, at udlejer vil gennemgå den grundigt med dig. Når disse ting er på plads, er det bare komme af sted. Pas på med at planlægge for lang en tur – især den første dag, hvor I nok lige skal vænne jer til at køre med autocamperen. Inden længe vil I føle jer hjemme.

Klik for større billede
Fotograf: Dethleffs


En dyr fornøjelse

Det er en stor udskrivning at holde ferie i autocamper. Efterårsferien er et godt tidspunkt at afprøve ferieformen, da der ofte findes gode tilbud på leje. Her er et budget-eksempel på en uges leje af en vogn til 4 personer i efterårsferien. Ruten er på 2.000 km.

Variable udgifter:
Selvrisikoforsikring til 0,00 kr. = beregnes med 150 kr. pr. lejedag.
Afbestillingsforsikring v/sygdom = beregnes med 5 % af lejeprisen.
Gas/toiletvæske
Campingpas
Campingplads overnatning
Bøde for sen aflevering
Bro- og færgeudgifter
Parkering
Ekstra kilometer

Klik for større billede


Her kan du leje autocamper

AutoCamp, Århus – www.autocamp.dk
NBC Niels Brændekilde, Jels - www.nbc-jels.dk
Vendelbo Vans, Tårs – www.camping4you.dk
DanCamper, Horsens – www.dancamper.dk

Torre La Sal
Campingferie 650,-
Subaru
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt