Isabella

10.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Sol- og vandreferie på Vestkreta, Grækenland

Vi er taget på charterferie til Kreta, men det er ikke hver dag vi ligger og soler os, men kombinerer ferien med vandreture i bjergene. Vi bor i den lille by Agia Marina ca. 10 km vest for Chania.

På tur i bjergene bag Agia Marina

På tur i bjergene bag Agia Marina


Bjergene bag Agia Marina

For at komme rundt på øen, benytter vi de offentlige busser og der fungerer upåklageligt - når vi lige har sat os ind i tiderne og fundet ud af systemet. Og det kan sagtens lade sig gøre at komme vidt omkring på øen pr. bus - og så har vi samtidigt chancen for at møde de lokale. Ellers tager vi med på de arrangerede udflugter som Spies Rejser gennemfører.

Vores lejlighed ligger en kort spadseretur fra centrum oppe over byen i landlige omgivelser, med appelsinlunde, geder og høns som nærmeste naboer.

Fra altanen kan vi se ud over Chania-bugten til øen Agii Theodori, hvor den fredede vildged - kri-kri - lever. Til den anden side ligger de hvide bjerge højt inde i landet. Tilnavnet ”De hvide bjerge” har de fået pga. den megen kalk, der lyser op på bjergene - men her er også sne på toppene.

Medens vi således nyder udsigten og vor morgenmad på altanen planlægges dagens vandretur. En god madpakke og altid godt med vand i rygsækken og så på med vandrestøvlerne og afsted.

Vi lægger ”blidt” ud med en lille vandretur oppe i bjergene bag byen. Turen går gennem olivenlunde og appelsinlunde, hvor cirtusblomsterne giver den særlige sødmefyldte duft. Grøftekanterne er fyldt med blomster, hvoraf vi plukker en buket og tager dem med hjem til lejligheden for at pynte lidt op.

Havnen i Chania

Havnen i Chania


Bytur til Chania

Nede på strandvejen går bussen  flere gange i timen, så det er let at komme ind til Chania.

Byen er dejlig overskuelig med handelsgader og den gamle venezianske bydel med smalle gader er virkelig en oplevelse.

Men også den gamle del af havnen er et besøg værd og et passende sted at indtage aftensmaden på en af de utallige restauranter.

Genopbyggede templer ved Knossos

Genopbyggede templer ved Knossos


Arrangeret udflugt til Knossos

Vi tager ikke til Kreta uden at høre om den minoiske kultur (2700 - 1400 f. Kr.) og tager med på tur til udgravningerne ved Knossos.

Først besøger vi museet i Iraklion, hvor vi hører om de minoiske sagn og historier om guderne. På museet findes en masse spændende ting - krukker, fade, våben etc. fra udgravninger rundt omkring, og også den mystiske diskos fra Festos med et underligt skrifttegn.

Efter besøget på museet har vi et par timer til at se nærmere på byen. Det er en kedelig og grå betonby, hvor trafikken oser og den bliver da også kaldt for Europas Beirut. Vi har kun lyst til at opholde os ét sted - i havnen, hvor havet giver lidt frisk luft.

Lidt uden for byen ligger Knossos - det gamle minoriske hovedsæde og her er foretaget udgravninger og forskellige bygninger er forsøgt rekonstrueret.

Flotte store lerkrukker står placeret rundt omkring udgravningerne og her er tydelige spor efter et sindrigt system af vandingskanaler, der har bragt vand rundt til husene i byen.

Som så mange andre turistattraktioner er stedet overrendt, men interesserer man sig for ”gamle sten”, er stedet bestemt et besøg værd.

Et af Samariakløftens smalle steder

Et af Samariakløftens smalle steder


På vandretur gennem Samariakløften

Det letteste er at tage med på en arrangeret tur til Samariakløften, da man starter ét sted og slutter turen et andet sted ude ved havet. Så kan man blive hentet og bragt tilbage til hotellet.

Men ingen siger, at man skal gå i samlet flok og tempoet bestemmer man selv - næsten. Vi skal være i den gamle Samaria by kl. 12.00 - et passende sted at spise den medbragte frokost - og være ude af kløften og nede på stranden kl. 16.00, hvorfra der sejles til nærmeste by.

Samariakløften, der er udlagt som naturpark, er Europas længste slugt på i alt 18 km. Man kan kun komme igennem til fods eller på æsel. Vi får udleveret et lille kort, hvor ruten er skitseret. Men der er intet at tage fejl af. Alle stier fører til havet.

Vi har klogelig taget vore vandrestøvler med og skifter inden vi begynder nedturen i kløften. Vi ser med undrende blikke, at mange begiver sig afsted i lette sommersko - nogle kvinder endda i sko med hæle!

Ruten er da også på det første stykke ret så ”friseret” med gode trappetrin, men snart er vi nede på mere stenet bund.

I den gamle Samaria by er der endnu nogle få ruiner at se. Byen blev for mange år siden jævnet med jorden under et jordskælv.

Jo længere ned vi kommer ind i kløften, des smallere bliver den og de lodrette klippevægge rejser sig over hovederne på os. Flere steder ses de mest fantastiske farvespil i klipperne.

Nu begynder varmen rigtigt at kunne mærkes, hvorfor det er vigtigt hele tiden at drikke noget. Faktisk skal vi drikke før vi bliver tørstige.

Vi skal passere over flere mindre vandløb, men det er intet problem for os. Men ikke alle er uden problemer. Lidt nede i kløften er en kvinde blevet skræmt af at skulle skræve over et lille vandløb. Om det er lyden af den klukkende bæk eller det, at hun skal træde ud på en lille sten midt i bækken, der gør udslaget, vides ikke. Men hun er gået i panik. Hendes mand står midt i bækken og holder hende i hånden, medens han forsøger at få hende over. Et par vagter kommer til og forsøger at berolige kvinden. Men forgæves. Hun kan ikke gå længere. Hun får et æsel stillet til rådighed og bliver mod en klækkelig udgift ”båret” videre ned gennem slugten.

Hun er den eneste af de mange hundrede mennesker vi er sammen med denne dag, der skal have hjælp. Er man vant til at vandre og i almindelig fysisk form er Samariakløften bare storslået og vild natur, der skal nydes.

På det smalleste sted er der kun ca. 3 meter mellem klippevæggene, som rejser sig ca. 300 meter op over vores hoveder.

Ved Jernporten strømmer vandet gennem kløften og det er forståeligt, at slugten er lukket efter kraftige regnskyl og mens smeltevandet fra bjergene strømmer gennem slugten tidligt på foråret.  I dag er her ingen problemer.

Efter det smalle sted breder slugten sig igen og ved en lille samling huse - Aghia Roumeli - er vi næsten nede på stranden.

Efter en varm tur gennem slugten er det forfriskende at få fødderne svalet lidt i havet.

 Katholikó-klosteret på Akrotiri-halvøen

Katholikó-klosteret på Akrotiri-halvøen


Akrotiri-halvøen

Selv om vejret ser lidt truende ud i dag, tager vi bussen til Stavolos, hvor man i sin tid filmede Zorba’s dans.

Herfra vandrer vi ca. 11 km op over bjerget til vi når kysten på den anden side af Akrotiri-halvøen ved Governéto-klostret.

Det regner lidt ind i mellem, men blæsten tørrer os. Her er ret så øde. Ingen mennesker.

Ved klosteret fører en lille sti os ned gennem kløften forbi en ruin af Katholikó-klosteret, der for længst er hærget af pirater og nu står i forfald.

Nede ved havet ser vi en lille naturhavn godt gemt i kystens klipper og et passende sted at spise frokost.

Da vi vandrer tilbage op gennem slugten tager regnen til og vi vandrer de godt fire km ad landevejen til endnu et kloster - Agia Triáda.

Undervejs søger vi ly under et oliventræ - men det er en kortfristet trøst. Regnen samler sig blot i endnu større dråber på olivenbladene og rammer os nedenunder. Vi må ”bide i det sure æble” og drivvåde begive os videre til fods. Regnen ophører, da vi når klostret, men herfra går ingen bus.

Medens vi venter på at ”noget skal ske”, bruger vi tiden til at se det hyggelige kloster, med mange blomster rundt omkring i klostergården og med et fristende appelsintræ.

Så kommer ”redningen”. Et fransk par i bil, som også besøger klosteret forbarmer sig over os og giver os et lift de 25 km tilbage til Chania.

Flinke folk.

Tyskergravene i Maleme

En dag spadserer vi de ca. 12 km langs kystvejen til en lille by Maleme med en krigskirkegård, hvor ca. 4.500 tyske faldskærmssoldater ligger begravet. De blev dræbt under slaget om Kreta, da de tyske faldskærmssoldater prøvede at invadere øen.

Selv om modstanden fra de næsten våbenløse kretensere var stor, indtog tyskerne øen.

Mange af de dræbte var unge drenge, hvilket fremgår af gravstenene.

På vandring med udsigt til havet

På vandring med udsigt til havet


Med udsigt til havet på Rodopos-halvøen

Vejret er perfekt. Bussen tages til Kolimbari og derfra med taxi til Ropodos - en lille by oppe i bjergene, hvor vejen ender.

Ad små grusveje og gedestier vandrer vi ud på denne øde halvø. Eneste adspredelse er et par magre lænkehunde, der bjæffer ad os, da vi passerer dem. Arme liv! Stå her i heden, lænket til et blikskur, hvor temperaturen må være langt over 40 grader.

Vi går højt oppe over havet ud til en lille kirke - Gionis. Herfra følger vi et gedespor hjemad og under os har vi dybt nede på højre side det azurblå middelhav og en fantastisk udsigt over mod Kastelli og halvøen længere ude mod vest. Oppefra kan vi se dybt ned i havet.

Udover hundene møder vi ingen, men over os svæver tre ørne ind over bjerget.

Efter ca. 10 km kommer vi til en lille by og finder frem til torvet, hvor en lille taverne holder åben. Vi beder kromutter om at ringe efter en taxi, medens vi læsker os med en fortjent cola.

Efter ¾ times venten er vi på vej hjemad ...

Jeepsafari til Elafonissos

Der er arrangeret en tur med jeep langs den smukke vestlige kyststrækning til det sydvestlige hjørne af Kreta til Elafonissos.

På vejen gøres holdt ved en af øens mange drypstenshuler.

Ude på en 35 meter høj klippe ligger klosteret Chrisoskalitissas, der besøges.

Længere sydpå kommer vi til en kyststrækning med sandstrand og en ø ude på den anden side af en lille lagune. Her er det muligt at vade udover sandbankerne og komme ud på øerne.

På fortet ved Rethymnon

På fortet ved Rethymnon


Bytur til Rethymnon

Vi er taget med bussen først til Chania - skiftet og er kommet til Réthymnon.

Her besøger vi fortet fra 1540, hvor der er mange spændende bygninger - bl.a. en gammel moské.

Den gamle havn har et utal af restauranter og de ivrige tjenere står nærmest i kø for at hive os inden for.

På kajen sidder en fisker og banker en blæksprutte ned i asfalten. Den skal gøres mør, inden den serveres!

Det er en charmerende by med mange smalle gader - helt anderledes interessant end Iráklion.

En sidste vandretur ved Kastelli

Med bus til Kastelli, hvorfra vi vandrer godt syv km op i bjergene til byen Polirrinia.

Igen går gennem olivenlunde og appelsinlunde, inden vi er på turens højeste punkt.

På toppen er der en flot udsigt over landskabet og medens vi spiser den medbragte frokost svæver ørnene igen over os ...

Torre La Sal
Subaru
Outwell
Primo Tours
RejseAvisen.dk
Seneste nyt