"GREENLAND" - en spændende kajak fra Finland

David i sin nye Greenland-kajak

En euforiske hobby

Jeg har roet og beskæftiget mig med kajakker i mere end 50 år, og er trods mine 74 år, hvad det angår, ung og lettere uansvarlig, når det handler om kajakker og kajakroning. Hvor andre mennesker køber en campingvogn, en dyr bil eller en lystyacht, bruger jeg alle mine penge på kajakker, hvorfor jeg altid har en stor samling kajakker liggende - gerne 6-8 stykker. Jeg køber ganske enkelt de kajakker jeg bliver begejstret for, ror i dem i kortere eller længere tid, og sælger dem igen, når samlingen bliver for stor, og nye kajakker dukker op på kajakmarkedet.

Heldigvis holder kajakker, som er af god kvalitet, meget nemt deres værdi, så tabet ved at købe en ny kajak og sælge den som brugt, er ret begrænset. Men selvfølgelig giver det et mindre tab, som så er betaling for denne euforiske hobby. Jeg er dog rimeligt sikker på at min kajakhobby ikke medfører udgifter så store som f.eks. lystsejlere med eget skib må pådrage sig, eller folk der er besat af dyre biler, ect..
Jeg har ingen havneafgifter, dyre reparationer, brændstof, store afskrivninger, nej en kvalitetskajak koster uhyre sjældent penge - udover selve investeringen og et mindre tab ved salg.

Jeg nyder at "snakke" med mine kajakker og spørge dem, hvem af dem, der vil med på kajaktur i dag. Og da jeg ror hver eneste dag, året rundt, såfremt det ikke stormer, så kommer alle kajakkerne i vandet nu og da.
En kajak er et skib med en helt fantastisk historie, der går måske flere tusinde år tilbage. Og da jeg er billedhugger, betragter jeg endvidere kajakker som skulpturer. Jeg bilder mig ligefrem ind, at hvis en kajak ikke har en smuk form, så er den heller ikke et effektivt skib på vandet.

Jeg må dog indrømme, at jeg  har taget fejl i dette ræsonnement.

Greenland-kajakken afprøves

I en af mine artikler på denne internetportal: "Grønlænderkajakken Qaanaaq 512", fortalte jeg om een af de smukkeste kajakker, jeg nogensinde har set og roet. Det var en stor oplevelse for mig, ikke mindst fordi jeg oprindeligt lærte at ro i en grønlandsk kajak i Umanak.
For mig er den grønlandske kajak et så enkelt og forfinet "instrument" at det næsten må betegnes som et fuldendt mesterværk.
For nogle få år siden byggede den kendte designer og kajakbygger Bjorn Thomasson en "grønlandsk" kajak, han kaldte "Black Pearl". Den minder mig mest om de meget slanke og lavtbyggede kajakker, der laves i Østgrønland. Jeg må indrømme, at jeg nærmest blev paralyseret, da jeg så denne kajak første gang. Den er så smuk og enkel i sin form - "Less is more" - at den i sin skulpturelle skønhed gør et stort indtryk på een.
Siden er mange selvbyggere både i Danmark og mange andre lande gået i gang med at bygge kajakker, der ligner Black Pearl kajakken. Og jeg er da også sikker på at Bjorn Thomasson har solgt en masse tegninger af denne kajak til selvbyggere.

Kajakken "Greenland" - blandt andre

Endnu en smuk og dejlig kajak

I Sverige, som i Danmark, har man flere dygtige kajakdesignere, som f.eks. Bjorn Thomasson, Hans Friedel og Johan Wirsén.
Bjorn Thomasson tegner og bygger sine egne kajakker og sælger tegningerne til selvbyggere. Designer og bådebygger Johan Wirsén startede for mange år siden med at tegne og bygge kajakker og småbåde og da hans talent for dette var indlysende, fik han hurtigt opgaver i mange andre lande end Sverige.
I 2003 designede Johan Wirsén en kajak for det store finske kajakfirma Tahe Marine, der sælger kajakker over hele den vestlige verden. Og samme år begyndte han at tegne kajakker for det svenske firma:
Point 65.N Kayaks SWEDEN, hvilket han fortsatte med og fik stor succes.

Det finske kajakbyggeri Tahe Marine fastansatte Johan Wirsén i efteråret 2008 som chefdesigner og han har i snart mange år designet en hel række spændende kajakker, der har vakt opsigt blandt kajakfolk.
Da jeg så en af Johan Wirséns sidste mesterværker, den grønlandskekajak "Greenland", var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at denne kajak måtte optages i min samling af kajakker. Associationerne gik både til den østgrønlandske kajak og derfor også til Bjorn Thomassons Black Pearl, skønt de hver for sig har deres specielle mål og kendetegn.
Tahe Marine laver deres kajakker i Estland, hvilket sikkert er med til at holde den lave pris, men kvaliteten er helkt OK.

Et søskendepar holder hvil

Greenland kajakken

Jeg kontaktede Michael på Kajakgaarden i Kolding, da jeg regnede med, at han sikkert havde en Greenland kajak liggende. Ganske rigtigt, det havde han og han udtrykte selv sin begejstring for kajakken. Jeg kørte til Kolding og valgte kajakken med det "store" cockpit - som de fleste dog nok vil bedømme som et oceancockpit.
Michael gjorde mig opmærksom på, at for at holde kajakken nede i vægt, er der ikke så meget glasfiber i den som i en alm. havkajak, hvorfor kajakken skal behandles som en turkajak d.v.s. rimeligt skånssomt.

Kajakkens mål:
545 x 50 cm, vægt: 17-18 kg.

Cockpitstørrelse:
38,5 x 47,5 cm - Oceancockpit
40,0 x 55,0 cm - "Stort" cockpit

Kajakken leveres i farverne: hvid, grå og sort. Jeg må indrømme, at jeg synes den sorte er den smukkeste farve til denne kajak, da den herved synes endnu slankere. En anden ting er dog, at ror man i havvand,  tørrer saltvandsdråberne hurtigt op og så er kajakken ikke så køn mere, ligesom de undgåelige ridser, der kommer på bunden af enhver havkajak, træder meget frem som grå og hvide striber. Vælger man en hvid eller grå kajak, sparer man en del vask med bilshampo. Men den sorte er den smukkeste, og en kajak er en brugsgenstand som tåler - og fortjener at blive brugt.
Mange kajakroere vælger Pe kajakker, da de synes det er synd, at glasfiberkajakkerne får svære ridser i bunden. Men det er jo ren kosmetik, en kajakbund må gerne være ridset i bunden, hvad enten den er i PE, glasfiber, lite eller kevlar. Glasfiber- og "lite"-kajakkerne har den store fordel, at de meget nemt kan repareres og pudses op, så de er som nye igen.

Greenland har smukke linier

Første indtryk af kajakken "Greenland" er absolut noget der gør indtryk, og næsten alle mennesker kommenterer kajakkens skønhed, og spørger om hvad det er for en kajak, uanset om den ligger på bilens tag eller i vandet. Kajakken er smuk som en skulptur og efter min mening som billedhugger, er den som skulptur betragtet, også alle pengene værd. Det er en billig kajak, ingen tvivl om det.
Går man kajakken mere efter i "sømmene", bliver man ikke skuffet. Alt synes gedigent lavet, så kvaliteten er fin. Kajakken er lavet i en let konstruktion, så den kun vejer ca. 17-18 kg., det er jo ikke meget for en havkajak, men kajakken bør som sagt behandles som en turkajak, da den ikke er så robust som en vanlig havkajak.
Kajakken er, som så mange andre kajakker, udstyret med de gode luger fra Kajaksport i Finland, de er tætte og nemme at få af og på.
Cockpittet er som man forventer det af en "grønlænderkajak", meget lille, hvad enten man vælger Oceancockpittet eller det kun 3 cm. længere cockpit, skal man være rimelig slank - og ikke for lang, for at komme ned i kajakken. Jeg vil ikke mene, den er velegnet til kajakroere over 180 cm., i hvert fald ikke hvis de har store fødder. Cockpittet er pænt lavet med tilstrækkelig styrke og det er nemt at krænge sin Tuilik eller sprayskirt ned over cockpitringen.Tahe Marine har lavet et glimrende sprayskirt i neopren til denne kajak.

Sænkekølen på min Greenland satte sig fast hver gang jeg trak det op, idet det kilede sig fast i det kammer det ligger i optrukket. Så med en fil filede jeg 1/2 cm. af sænkekølens længde, og nu går "skegget" som smurt.

Sædet sidder efter min mening for langt fremme, hvilket ikke gør indstigningen lettere og rygstøtten sidder i vejen, når man presser sig ned i kajakken. Efter 4 roture fik jeg nok af det, hvorfor jeg afmonterede rygstøtten og flyttede sædet længere tilbage.
Det var næsten umuligt ikke at få vand ned i sædet, når man steg ombord, da sædet sad så langt fremme og jeg havde i hvertfald lyst til at rykke lidt længere tilbage. Efter denne lille operation passer kajakken mig som en handske, og jeg får et par centimeter mere plads til mine fødder.

At kante kajakken

Fodstøtten kan stilles, så man enten træder med det øverste af foden eller med svangen. Højst ejendommeligt har producenten monteren fodstøtten, så man træder med fodsvangen og ikke som de fleste nok vil foretrække, med forfoden. Hvis man er et langt og smidigt  slangemenneske kan man dog selv ændre på dette, da den ellers glimrende fodstøtte kan stilles i højden. Den inderste skrue på fodstøtten sidder så langt inde, at jeg endnu ikke har fundet nogle mennesker, der kan komme så langt ind i den smalle kajak, at de kan afmontere fodstøtten. Selve fodstøtten er eksemplarisk nem at stille, og det gøres bedst når man sidder i kajakken. Man stiller højre fodstøtte i længden ved f.eks. at række venstre hånd ned under højre ben og trække op og ud i en stang. Et glimrende enkelt system.

Den lange smalle og elegante kajak ligger som en delfin i vandet. Det er en ren nydelse, som man næsten bliver afhængig af. Man skulle ikke tro det, når man ser den smalle kajak, men kajakken virker utrolig stabil. Nu skal man passe på med at udtale sig om en kajaks primærstabilitet, når man er en rutineret roer, for mange begyndere vil nok finde kajakken extremt urolig i starten. Til dem vil jeg sige:"Hold ud, tag nogle vandgange på lavt vand og du vil hurtigt vænne dig til bevægelserne."

Taler vi om sekundærstabiliteten - altså kajakkens evne til at klare sig i stor sø - er kajakken uforlignelig. Man føler sig meget overbevist om kajakkens evner i hård sø, og alle kajakkens bevægelser føles forudsigelige. Det er yderst sjældent man overhovedet får brug for at lave støttetag, så fint ligger kajakken i vandet. Det er ren eufori at ro i den - man bliver "høj" af det. Det gælder, hvad enten man surfer, har bølgerne ind foran for tværs, eller agten for tværs etc. - kajakken synes, det er helt fint.

Kajakken er, på grund af sin lave vægt, nem at lægge op på taget af bilen, nem at bære når man lægger den på skulderen tæt oppe mod cockpittets forreste del. Men pas på vinden, den lette lange kajak svinger nemt rundt, hvis man ikke er forberedt.

Bruger man en Tuilik (anorak fastgjort til cockpittet), bliver man hurtigt fristet til at kante, til kajakken ligger helt på siden og man nyder at ligge med ryggen ned på vandskorpen. Det er mange år siden, jeg sidst har rullet, men med denne kajak vil jeg snart starte på ny, for kajakken er en ren rullemaskine.
Kort sagt - er man til leg, når man ror kajak, får man ikke nogen sjovere og mere ædel kajak end denne grønlænderkajak i glasfiber.

Kajakken er en fryd for øjet, et herligt skib og alle pengene værd.

NB: Jeg er ikke ansat af firmaet Tahe Marine for at rose kajakken - desværre.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig på kajakdavid@mail.dk