Subaru

25.11.10

Af: Pernille Lykke Hansen Fotograf: Grønlands Rejsebureau
Bogmærk eller del
 

Grønland: Ferie med kystskib

Grønlands Rejsebureau, der i år fejrer 25-års jubilæum, har chartret Arctic Umiaq Lines kystskib ”Sarfaq Ittuk” til et otte-dages specialtogt for danske turister.

”Sarfaq Ittuk” bringer danske turister tæt på de smukkeste sider af den grønlandske natur

”Sarfaq Ittuk” bringer danske turister tæt på de smukkeste sider af den grønlandske natur


Skibet, der ellers sejler i rutefart på vestkysten, vil afgå fra Ilulissat ved den berømte Isfjord den 4. juni 2011. Der vil kun blive gennemført denne ene sejlads, som bringer deltagerne fra ”isbjergenes by” ned langs kysten via det frodige Qeqertarsuaq på Diskoøen, Grønlands næststørste by Sisimiut 42 km nord for Polarcirklen og to unikke naturattraktioner: Den kælvende gletsjer Eqip og den 100 kilometer lange Evighedsfjord.
Det her er den eneste chance, ”almindelige turister” har for at besøge Evighedsfjorden, understreger Product Manager Ellen Schmidt fra Grønlands Rejsebureau i København.
- Fjordens landskab veksler mellem meget stejle kystpartier og en lang række gletsjere, hvoraf flere kælver i fjorden, mens andre er hængebræer, som afsmelter højt oppe på fjeldsiderne. Det er i det hele taget et togt, der går efter den autentiske oplevelse.

”Sarfaq Ittuk”s sidste stop er hovedstaden Nuuk, hvor der bliver en guidet rundvisning. I øvrigt er der rejseledere med på hele turen, allerede fra afrejsen med Air Greenland i Kastrup. Flyveturene fra Danmark til Ilulissat og fra Nuuk til Danmark er inkluderet i togtets pris, som begynder ved ca. 20.000 kr. pr. person.

Outwell
Campingferie 650,-
Tamarit Parc Resort
Primo Tours
RejseAvisen.dk
Seneste nyt