8.9.11

Af: Grønlands Turistråd Fotograf: Preben Kaspersen - Grønlands Turistråd
Bogmærk eller del
 

Grønland: Hvor sjovt kan hundeslædekørsel være?

Fra sund skepsis til sand lykke. Eller historien om en hundeslædetur.

Klik for større billede
Fotograf: Preben Kaspersen - Grønlands Turistråd


Du har set det i fjernsynet. Ikke en, men mange gange. Kronprinsen har gjort det sammen med gutterne i bedste sendetid. Og før det, har du kunnet studere både den første, sidste og næste rejse. Måske har du læst om det, for det har været beskrevet i utallige bøger. For alvor, for sjov, for tit.

Men nu står du der altså og skal på din første hundeslædetur.

Det er hundekoldt.

Klik for større billede
Fotograf: Preben Kaspersen - Grønlands Turistråd


Det er fortsat halvmørkt og alt for tidligt. Dine forventninger er ikke højere end fygesne over fjordis, for hvor sjovt kan det i grunden være?
De 12 hunde er allerede i seletøjet og arrangeret i vifteform af chefkusk og fanger Jacob Eliasen. Der har været enkelte skærmydsler under opstillingen, men en effektiv og udemokratisk form for justits - støttet af lidt håndfast pædagogik og et enkelt gummistøvlespark - bragte hurtigt orden i rækkerne.
Men nu er du altså klar. Det samme er solen, som har sovet for længe, men nu så småt er på banen. Det samme er ekvipagen, og slæden er øjeblikkelig oppe i fart.

Slæden føles levende under dig og rensdyrskindet og bølger op og ned i takt med terrænet. Dampen står ud af 12 halsende slædehunde. Ellers er stilheden overvældende, og brydes kun når Jacob lavmælt med "Iu, iu, iu, iu" beordrer spandet til venstre eller "Ili” ili, ili, ili” til højre.

12 perfekt svungne hundehaler vidner om, at motoren trækker jævnt på alle cylindre. Op ad bakke rynker du på næsen af udstødningsluften, som anskueliggør, at det kræver sin hund, når der for alvor skal lægges i selen. Hvor det er stejlest, må du af og løbe, inden du stakåndet og svedende kaster dig på slæden, der igen er oppe i fart.

Din skepsis er væk. Du er overvældet, tæt på lykkelig, og nyder oplevelsen i fulde drag. Jacob beordrer hvil og kaffemik på termokande. Imens stamper du rundt for at holde fødderne varme og bemærker, at sneen ikke knirker under dine støvler; nej, den ligefrem synger!

Hundene har smidt sig, spiser sne, eller sidder bare og glor. Et amourøst eventyr fuldbyrdes og når sit kødelige højdepunkt uden mærkbar jalousi fra sidehunden.

I fortsætter på fjordisen, hvor enkelte indefrosne isbjerge lyser stærkt turkis midt i alt det hvide. Fra første parket på rensdyrskindet har du for længst overgivet dig.

"Giv mig vinter, giv mig hunde, så kan du beholde resten", sagde polarforskeren Knud Rasmussen. Denne formiddag giver du ham ubetinget ret.

Klik for større billede
Fotograf: Preben Kaspersen - Grønlands Turistråd


Fakta om hundeslædekørsel

Hundeslæder og slædehunde findes nordpå fra Sisimiut på vestkysten og på hele østkysten. Bedste tidspunkt er marts ogapril, men på Disko Øen er der dog mulighed for hundeslædekørsel året rundt.

Slæden i det nordligste Grønland er lang og smal med lige meder, fordi man her især kører på havisen i op til ni måneder om året.  Vestkystens slæder er kortere og mederne mere buede, fordi man her også kører meget på land. Slæden er bundet sammen med reb eller skindremme for at give større fleksibilitet i ujævnt terræn. Faktisk kan den vrides fra side til side. Hundene er oftest spændt for i vifteform, normalt 10-15. Kun i dyb sne går de to og to så de forreste kan trampe en sti og derved lette arbejdet for de efterfølgende og slæden.

Pisken er individuelt tilpasset. Skaftet skal svare til afstanden fra armhule til fingerspidser. Selve pisken er op til 8 meter lang og bruges til at dirigere hundene ved at lade den ramme til højre og venstre for dem.

Klap ikke hundene. De ser søde ud, men de er absolut ikke kæledyr.

Se også...