Royal Caribbean

1.7.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Med børn og børnebørn til indlandsisen (1/3), Grønland

Der var noget vi ville fejre. I stedet for at holde en fest med vennerne inviterede vi vores børn og børnebørn til et af verdens allersmukkeste steder - Ice Camp Eqi, ca. 70 km. nord for Ilulissat på Grønlands vestkyst, og derfra på en telttur ind til indlandsisen.

Bussen kørte os til toppen af Ravneklippen

Bussen kørte os til toppen af Ravneklippen


Moskussafari i Kangerlussuaq

Efter flyveturen med Air Greenland fra København til Kangerlussuaq havde vi nogle timer før vi skulle flyve videre mod Ilulissat. Vi har flere gange været i Kangerlussuaq, der normalt har et tørt og meget stabilt klima – men denne dag regnede det og skyerne hang tungt ned over de grå fjelde. Hjemmefra havde vi bestilt en moskussafari og i stedet for at sidde rastløs i en kedelig lufthavsbygning, tog vi med på tur.

Turen bag om lufthavnen og via broen over smeltevandsfloden Watson River og op på fjeldet Ravneklippen (Black Ridge) blot 10 minutters kørsel fra lufthavnen, gav intet resultat. Men fra fjeldtoppen havde vi et fint vue over lufthavnsområdet og kunne i det fjerne gennem regndisen ane indlandsisen ca. 25 km væk. Ej heller ved et udsigtspunkt nær søen Tasersuatsiaq (Lake Ferguson) kunne vi finde moskusokserne.

Om det var pga. regnvejret ved vi ikke, men de moskusokser, vi flere gange tidligere - både sommer og vinter - har set i området, var som sunket i jorden. Så vi var lidt skuffede, da vi fløj videre mod Ilulissat.

Men sådan er det med safari - man ved aldrig, hvad der hænder.

Den vældige Ilulissat Isfjord set fra oven

Den vældige Ilulissat Isfjord set fra oven


Byvandring i Ilulissat

Der var ikke meget at se ud af flyvemaskinens vindue. Alt var gråt i gråt, lige indtil vi nærmede os Ilulissat Isfjord (Jakobsfjorden), så klarede det op og vi fik et fantastisk syn ud over de vældige isfjelde, som skyder sig fra indlandsisen ud gennem fjorden med en fart på op mod 40 km i døgnet.

Hotelbilen fra Arctic Hotel holdt parat til at bringe os frem til hotellet, og så snart vi var installeret, spadserede vi den gode kilometer ind mod Ilulissat by. Forbi havnen der var fyldt med isskosser og små isbjerge, så de små fiskerbåde havde vanskeligt ved at komme frem og tilbage.

Uden for havnen var der masser af store isbjerge. Vi fik senere at vide, at årsagen til den megen is var, at der dagen i forvejen var ”gået hul” i den bræmme af is, som ophobes foran Isfjorden, når de store isbjerge støder på den moræne, der danne en vold foran fjorden. Når presset bagfra bliver for stort, tipper de store isfjelde over og driver ud i Diskobugten.

Mange er 1 km høje - men vi ser kun de øverste 100 meter. Enorme isbjerge. Og når vinden er i syd kombineret med højvande, pakker isen sig i og foran havnen.

Vi kom forbi det blå hus, hvor World of Greenland holder til og som skulle tage os med til Ice Camp Eqi næste dag. Ingen af vores børn havde tidligere været så højt mod nord i Grønland, og vi glædede os til at vise vores lille familie Ilulissat - en rigtig spændende by med hunde og is.

Først skulle vi dog have overstået noget praktisk - få købt sprit til vores trangia stormkøkken, som vi skulle bruge på vores telttur til indlandsisen. (Man må naturligvis ikke have sprit eller andet brændstof med i flyveren hjemmefra).

I supermarkedet Pisiffik kunne jeg ikke finde husholdningsspritten, og først da jeg spurgte efter den, kom den frem fra et aflåst skab under disken. Bruger man sprit til andet end at pudse vinduer med her, siden den er låst inde?

Møde med en hundehvalp

Møde med en hundehvalp


Slædehundene

Forsynet med det brændstof vi skulle bruge, spadserede vi forbi sportshallen og postkontoret og gennem den nyere bydel Lille Qullissat med kirken Naalakatta Illua, der kom fra nordsiden af Diskoøen, da man i 1968 lukkede bygden Qullisat og flyttede både kirke og befolkningen hertil.

Vi kom frem til det sted, hvor slædehundene står lænket under Parabolfjeldet. For nogle år siden var det helt normalt, at slædehundene var lænket tæt på husene inde i byen, men nu er de flyttet ud i periferien, hvor de kan pive, hyle og gø i fred.

Der var dog ikke helt så mange hunde som tidligere, men de som var her, var en oplevelse at betragte - både de store og noget glubske at se på, og de mere fredelige, der døsede i sommervarmen, samt de dejlige små hvalpe, der som de eneste får lov til at løbe frit omkring. En fritgående voksen han, der kan veje op til 45 kg, vil blive skudt, da den ikke er helt ufarlig og vil kunne angribe et barn.

Polarforskeren Knud Rasmussens fødehjem - nu Ilulissat Museum

Polarforskeren Knud Rasmussens fødehjem - nu Ilulissat Museum


Arbejdsdyr

Slædehunden arbejder normalt i fem år, hvorefter den bliver skudt. Den er et arbejdsdyr og bestemt ikke noget kæledyr, så man skal holde sig på afstand.

Hundene får om vinteren ca. 1 kg. tørret fisk om dagen, mens de om sommeren får langt mindre og ikke fodres hver dag. Og når de fodres, kan det høres over hele byen.

De små hvalpe, der løber frit omkring kan man dog sagtens hilse på og give et klap - hvis de selv vil - men regn med at komme til at lugte af fisk og hund!

Spadsereturen fortsatte ud til havet, hvor isbjergene blev betragtet, og forbi det dejlige Hotel Icefjord, hvor vi boede sidst vi var her. Vi gik op forbi Knud Rasmussens fødehjem - nu Ilulissat Museum - og forbi Zionskirken og tilbage mellem etageejendommene til havnen og hotellet.

Alt i alt en god tur for små ben, som snart skulle på en længere vandretur til indlandsisen.

Solnedgang ved Ilulissat

Solnedgang ved Ilulissat


Hotel Arctic

Med en beliggenhed lidt uden for byen, højt over havnen og med en flot udsigt til isfjeldene fra terrasserne, er hotellet de senere år udbygget gevaldigt. Hotellet tilbyder sine gæster gratis transport til og fra byen hver time, så de der ikke ønsker at spadsere, kan blive kørt - hvis ikke lige chaufføren får andre opgaver, f.eks. at hente gæster fra lufthavnen, så kan transporten svigte!

I Restaurant Ulo fik vi - trods det, at vi ikke i forvejen havde bestilt bord - en meget lækker, men ikke helt billig, middag bestående af rejer i hummerbisque, røget rensdyrfilet med skum, rensdyr a la Restaurant Ulo.

Og mens de mindste blev lagt, kunne vi andre nyde solnedgangen bag Diskoøen, og isen foran isfjorden farvedes lyserød og himlen bagved lilla.

Tonsvis af is vælter ned og skaber en 2 meter høj bølge

Tonsvis af is vælter ned og skaber en 2 meter høj bølge


Den kælvende bræ ved Eqi

Den næste morgen havde vi pakke vores rygsække og stillet den del af vores bagage vi ikke skulle have med i depot. Vi blev kørt ind til World of Greenland og derfra ned til skibet i havnen. Vi var alene bortset fra en enkelt herre fra Irland, som også skulle med ud til Glacier Lodge Eqi.

Sidst vi var her, så vi pukkelhvaler på vejen til Eqi, så vi spejdede naturligvis efter disse store dyr - men så desværre ingen. Vi så derimod masser af store isbjerge i alle mulige formationer.

Med udsigt til små bygder f. eks. Oqaatsut (Rode Bay) kom vi ind i Atá Sund på siden af Arveprinsens Ø (Ejland) hvor de næsten lodrette fjeldsider fortsætter ned i det kolde dyb. Vi så ind til bygden Atá og kom også forbi den store gletscher Kangilerngata Sermia.

Efter nogle timer, hvor der undervejs blev serveret frokost for os, nåede vi frem til selve Eqi-isbræen (Eqip Sermia), der flytter sig ca. 8 meter i døgnet. Den op mod 70 meter høje gletscherkant kaster under høje brag - som var det en kanon, der blev fyret af - ismasserne ned i havet foran os.

Det første vi så, var en lille ismasse, der gled ned i havet, og vi gjorde os klar til at forevige dette spændende naturfænomen, og netop som vi startede fotograferingen væltede en bred front på hele 200 meter ned fora os.

Vores skipper havde aldrig oplevet noget lignede, og da ismasserne straks skabte en ca. 2 meter høj tsunami-bølge med retning lige mod os, fik han i en fart vendt båden og sejlede gennem isskosserne længere ud i bugten, hvor han igen vendte båden, så den kunne sejle op mod bølgen og ”ride bølgen af”.

Selv en lille gut kan se skønheden ved isbræen

Selv en lille gut kan se skønheden ved isbræen


Glacier Lodge Eqi

Denne oplevelse rigere sejlede vi det sidste stykke frem til Glacier Lodge Eqi, hvor vi skulle bo samme nat i nogle af de smukt anbragte hytter, der alle har udsigt direkte mod gletscheren. Men først blev vi modtaget med kaffe og kage.

Senere gik vi en lille tur ad vandrestien ud mod morænekanten ved isbræen, men stoppede, da vi kom til elven, som skulle passeres. På vejen tilbage så vi gæs og en fjeldspurv fulgte os nysgerrigt.

I mellemtiden var aftensmaden gjort klar til os med bl.a. en velsmagende karrysuppe - lækkert og rigelige mængder.

Endnu var det lyst om aftenen, selv om vi var henne i august - sidst på sæsonen - så vi kunne ligge i vores senge og se over på Eqi-isbræen - godt 2 km væk - indtil søvnen tog over.

Den næste dag skulle vi på telttur til indlandsisen ...

Der fotograferes billeder fra turen

Der fotograferes billeder fra turen


Se også...

Tv-Klip: Rejsemagasinet - Ilulissat i Grønland

15-07-2010

Tamarit Parc Resort
Subaru
Primo Tours
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt