Riis Rejser

18.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Med børn og børnebørn til indlandsisen (3/3), Grønland

Båden fra Glacier Lodge Eqi sejlede atter tæt på Eqi-isbræen for at vi kunne få de sidste nærbilleder af den kælvende front, inden kursen blev sat mod Ilulissat.

Tæt på kæmpe isfjeld med vandfald fra toppen

Tæt på kæmpe isfjeld med vandfald fra toppen


Tilbage mod Ilulissat

Igen spejdede vi efter hval - men forgæves. I stedet oplevede vi atter storslåede isfjelde, isskosser og dødis (blank is - i modsætning til hvid is, hvor det er luftboblerne i isen, der gør, at isen er hvid).

Hvaler er her ellers, for næste dag havde gæsterne set flere pukkelhvaler svømme side om side langs båden. Sikke en oplevelse det kunne have været selv at se det. Men sådan er hvalsafari - ganske uforudsigelig.

I Ilulissat kom vi tilbage til Hotel Arctic og nød igen en dejlig aftenen i Restaurant Ulo med god mad.

Kom du bare herhen...

Kom du bare herhen...


Langs Ilulissat Isfjord

- Vil I se store isbjerge i dag? spurgte jeg mine børnebørn om, da vi mødtes ved morgenmaden på Restaurant Ulo. Og svaret kom prompte. – Ja!

- Skal de være større end Rundetårn eller Rådhustårnet?, prøvede jeg at udfritte dem.
- Større end Eiffeltårnet, blev det foreslået!

- Er I også parate til at vandre 5 - 6 km i dag, så har jeg turen, sagde jeg, og alle var enige om at forsøge at gennemføre en vandretur ud mod Sermermiut, forbi Kællingekløften og eskimogravene, dreje ind i landet og vandre tilbage ned gennem en sprækkedal til hotellet.

Selv har jeg vandret turen flere gange og kunne huske, at specielt sprækkedalen kunne byde på udfordrende høje trin mellem stenene. Jeg tænkte på børnebørnenes korte ben.

- Bliver det for ”slemt” kan vi altid gå samme vej tilbage, foreslog svigerdatteren, mens jeg slubrede den sidste kop kaffe i mig.

Vi kørte med hotelbilen ind til World of Greenland, hvor gæsterne sættes af og vandrede gennem byen forbi supermarkedet Pisiffik og ud mod den gamle helikopterplads og kirkegården.

På vejen gik vi ind på Restaurant Mamartut og fik reserveret bord til samme aften. Der var heldigvis lige ét bord ledigt.

Under Parabolfjeldet mødte vi igen masser af slædehunde både store og små, mens vi vandrede videre ud mod Isfjorden.

Impinerende store isfjelde i Ilulissat Isfjord

Impinerende store isfjelde i Ilulissat Isfjord


Imponerende isfjelde

Hvor den asfalterede vej ender starter vandreruten. På det første stykke af ruten er der lagt en træbro, som vi gik på og snart havde vi udsigt til de første kridhvide og kæmpestore isbjerge i Isfjorden.

Vi fulgte stien op på fjeldet og jo højere vi kom, des flottere blev udsigten i det fantastisk smukke vejr. Der lød vældige brag ude fra Isfjorden, men vi kunne ikke se, hvad der skete.
Vi oplevede dog at et af isfjeldene pludselig vendte sig.

Isfjorden, der er medtaget på UNESCO’s verdensarvliste, er enorm og de vældige isfjelde, hvoraf vi kun ser 1/10-del over vandet, bevæger sig med op til 40 km i døgnet - en af verdens højeste hastigheder.

Fjorden strækker sig ca. 50 km fra indlandsisen, hvor isbræen Kangia hver dag kaster 85 tons is af sig, hvilke er omkring 35 km3 is om året, svarende til 50 gange det danske vandforbrug – årligt!

Det, der også gør en vandretur langs Isfjorden interessant, er det konstant skiftende lys.

Hvorfor alle disse blå klatter?

Hvorfor alle disse blå klatter?


Makværk

Jeg ved ikke, hvad de mennesker der har markeret vandreruten med blå farve har tænkt på, mens de gjorde det. Måske har det været i meget tæt tåge, for her er blå klatter overalt med højst et par meters mellemrum.

En skændsel for naturen. Jeg ved udmærket, at specielt Sermermiut har været overrendt af turister, så landskabet er nedslidt, og i forsøget på at få turisterne til at følge en sti lidt derfra, har man markeret vandreruten.

Men de mange blå uhensigtsmæssigt placerede malerklatter, er en katastrofe. Her kunne man lære lidt af hvorledes Den Norske Turistforening markerer vandreruterne i Norge.

Fjern dog nogle af malerklatterne!

Undervejs fortælles om Kællingekløften

Undervejs fortælles om Kællingekløften


Kællingekløften

Da vi oppe fra fjeldet kunne se Kællingekløften, en dyb spalte helt ude ved den forrevne klippekyst, forklarede jeg børnebørnene hvorfor den har fået dette navn.

I gamle dage - for over 100 år siden - kunne man ikke gå i supermarkedet og købe mad. Dengang var det fangerne, der skulle skaffe mad til familien. Når de gamle koner følte, at de ikke længere kunne gøre gavn i familien og kun var en ekstra mund, der skulle mættes, skete det, at de vandrede ud til kløften og kastede sig ned for at dø.

Så kunne resten af familien få lidt mere at spise. Det var barske tider.

På vej op gennem sprækkedalen

På vej op gennem sprækkedalen


Gennem sprækkedalen

Ved elven fulgte vi ruten op til den store sø, og videre op til venstre i sprækkedalen. Herfra kunne vi se ned til havnen - og turen ned over de høje trin gik fortræffeligt. Børn hopper simpelthen fra sten til sten som en leg.

Stien ender i det gamle stenbrud, hvor der også står slædehunde og derfra er der kort vej gennem byen tilbage til Hotel Arctic.

På Restaurant Mamartut får man særdeles god mad

På Restaurant Mamartut får man særdeles god mad


Restaurant Mamartut

I virkeligheden kan det siges meget enkelt. Denne restaurant har det hele. God og hyggelig betjening, hvor tjenerne ved, hvad der serveres - og en fortræffelig mad. Frisk og velsmagende.

Da vi kom til Restaurant Mamartut - der betyder noget i retning af ”smager godt” - var en anden familie med børn allerede ankommet og vi fik anvist vores bord. Fint at også børn kan være med på den fineste gourmetrestaurant i Ilulissat. Men husk at reservere bord i god tid. Flere gæster blev afvist, fordi der ikke var plads, mens vi var der.

Menukortet denne aften bestod af tre forskellige forretter, tre hovedretter samt tre desserter. Og børnebørnene kunne vælge mellem to børnemenuer, hvor valget faldt på stegt kylling – en halv kylling til hver var mere end rigeligt!

Vi andre kunne også vælge – men det var svært. Skulle det være hvidløgsstegte rejer, hval carpaccio eller cremet torskebisque som forret? Grillet confitteret rensdyrkølle, kotelet af hellefisk eller oksefilet, som hovedret? Og som dessert - pandekage med iscreme og appelsinsauce, gorgonzola a la Mamarmut eller æblekage med nødder og tranebær?

Ingen må tro, at man ikke kan få gourmetmad i Grønland.

Børnene var mætte og trætte efter dagens mange indtryk og kørte med forældrene tilbage til hotellet i en taxa, mens vi andre spadserede tilbage gennem byen, for at få det sidste indtryk før hjemrejsen næste dag.

Der var noget vi ville fejre - og hvilken større glæde kan man have, end at vise sine børn og børnebørn et af verdens allersmukkeste steder?

Se også...

Tv-Klip: Rejsemagasinet - Ilulissat i Grønland

15-07-2010

Subaru
Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
Primo Tours
RejseAvisen.dk
Seneste nyt