- Det er et længe næret ønske, som nu går i opfyldelse, siger projektleder Gunhild Øeby Niel-sen fra Viborg Turistbureau.
– Med den ny hjemmeside stiller vi et godt og brugervenligt redskab til rådighed for dem, der vil på tur på Hærvejen. Hjemmesiden henvender sig først og fremmest til turisterne, som kan finde alle mulige oplysninger om de lokaliteter og seværdigheder, man støder på undervejs på Hærvejen. Hjemmesiden er indrettet sådan, at oplysningerne er målrettet mod henholdsvis cykelturister, vandrere, ridende og turister, der kører i bil, siger hun.
Hærvejsprojektet er støttet af EU's Regionalfond, Vækstforum i Region Syddanmark, Region Midtjylland, kommuner og turistbureauer langs Hærvejen samt Skov- og Naturstyrelsen. Projektsansvarlige er Syddansk Turisme og Viborg Turistbureau.